Loading…

Amritsar

Amritsar er uløseligt forbundet med sikhismens historie og er blandt verdens mest ærede steder. Den største attraktion er Det Gyldne Tempel, også kendt som Harmandir Sahib, som er det åndelige og kulturelle center for sikhernes religion. Byen ligger i den nordlige delstat Punjab tæt på grænsen til Pakistan.

Navnet Amritsar kommer fra dammen ’Amrit Sarovar’, der omkredser Det Gyldne Tempel og som oversat betyder ’nektarsøen’. Templet blev grundlagt i 1573 af den fjerde guru, Guru Ram Das, og blev færdiggjort af hans efterfølger Guru Arian Dev. Arbejdet startede med den hellige dam, og i 1604, tre år efter byggeriet var færdig, blev sikhernes hellige bog placeret deri.

Det Gyldne Tempel er en smuk bygning, og det er altid fyldt med tusindvis af pilgrimme fra hele Indien, som er begejstrede for at opleve det i virkeligheden. Du vil finde, at denne begejstring er smittende, og du vil uden problem kunne finde et hav af mennesker, der vil fortælle dig om deres religion og traditioner. Måske vil de endda give dig personlig rundvisning i templet.

Overfor templet vil du finde Akal Takht. Navnet betyder ’den tidsløse’, og det er stedet, hvor det højeste råd af sikher sidder og drøfter. Det er også stedet, hvor guruen tager hen om aftenen.

Men Amritsar er mere end religiøse monumenter – byens gader er fantastiske at udforske for at blive overvældet af både lyde, dufte og kulturelle syn. Byen er den vigtigste i Punjab, når det kommer til det kommercielle, kulturelle og transportmæssige. En gåtur eller en cykeltur med en lokal guide er den helt ideelle måde at lære byen at kende og mærke byens historie, madkultur, arkitektur og kulturarv.

Udvalgte udflugter i Amritsar

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i Amritsar

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere