Loading…

Ridetur & Kondorer I Zuleta

Denne 2 dages tur vil tage jer med ud på landet i naturskønne omgivelser! Her kan I kan trække stikket og slappe af: det eneste der omgiver jer er bakker og bjerge så langt øjet rækker. Alt sammen imens I nyder den bedste forplejning på den charmerende gård, hvor I bor. Gården er fra 1600-tallet og har tilhørt familien til Mr. Galo Plaza Lasso, en forhenværende præsident i Ecuador. Gården blev anerkendt som en af verdens "Top Ti Fund" af Outside Magazine og et af Ecuadors bedste hoteller af National Geographic Traveler.

Dag 1: Quito - Cayambe - Zuleta
I bliver samlet op på jeres hotel i Quito og så starter turen til det ecuadorianske højland. Første besøg er Cayambe, som er kendt for sine mange mejeriprodukter og kiks, der bliver solgt overalt i bagerierne i denne hyggelige landsby. Næste stop på turen er San Pablo Lake lookout, der ligger i et frodigt område - her har I udsigt til den smukke sø og bjergene der tårner op i baggrunden. I når frem til Zuleta som er jeres endelige destination. Rundt omkring i området sidder kvinderne og laver farverige kunstværker, både i form af keramik og tekstiler. Blandt andet strikkes de samme traditionelle klæder som man har gjort siden 1940. I overnatter på Hacienda Zuleta, som er en autentisk gård i naturskønne omgivelser.

Dag 2: Zuleta - Condor Huasi - Quito
I står op og har en rolig formiddag inden I efter frokost besøger Cóndor Huasi, også kaldet kondorens hus. Her hører I mere om de projekter der er sat i værk for at bevare den mægtige kondor. Der er kun to ynglende par tilbage som er fredet og de bor begge i dette område. Senere kan I komme på en ridetur rundt i Zuleta og nyde de smukke landskaber. Gården tilbyder også mange andre aktiviteter, fx besøg hos ostefabrik, vandre- eller cykeltur i området samt madlavnings- og sykursus. Sidst på dagen bliver I kørt tilbage til Quito.