Loading…

La Serena

Dette er en af Chiles behageligste koloniale byer. Beliggende 470 km nord for Santiago, er det en behagelig badeby i modsætning til den noget dyrere og overfyldte Viña del Mar. Serena er en af Chiles ældste byer, grundlagt i 1544 af en af Pedro Valdivias løjtnanter. Efter Chiles uafhængighedskrig, hvor kobber og sølv blev hovednerven i Chiles økonomi, blev Elqui dalens kunstvandede marker vigtige, og man grundlagde samtidig en uafhængig mine i byen. La Serena har bevaret sit koloniale præg takket være præsident Gabriel Gonzàlez Videlas "Plan Serena" fra slutningen af 1940.

I dag er der dog kun en håndfuld ægte koloniale huse bevaret, men ikke desto mindre hersker der en behagelig stemning i byen omkring det typiske, gamle torv. Nye bygninger skal ifølge loven bygges i samme stil som de gamle, så man fornemmer virkelig fortidens atmosfære i de smukke haver, ved træbalkonerne, jernportene og husene med de karakteristiske buer eller de 29 kirker med særprægede tårne.

Ud over strandene byder området på en række attraktioner, såsom landsbyen Vicuña, fødestedet for digteren og nobelpristageren Gabriela Mistral. Dertil kommer en lang række vingårde, hvor grundlaget for Chiles nationaldrik Pisco vokser, samt Chiles internationale astronomiske observatorium.
Ved El Tololo finder man den sydlige hemisfæres største teleskop. Luften er klar, da skyerne sjældent sænker sig over bjerget her.

Fray Jorge National Park er erklæret Biosfære reservat af Unesco. Med en beliggenhed på over 500 m over havets overflade, har parken dannet sit helt eget mikroklima.

Udvalgte udflugter i La Serena

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i La Serena

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere