Loading…

Patagoniens Nationalparker

Patagonien, den mest berømte region i Chile, tilbyder alt det dramatiske landskab som man kan forvente ved verdens ultimativt sidste station til lands. Her forsvinder det Sydamerikanske kontinent i en fænomenal eksplosion af øer, gletsjere, isbjerge og bjerge. Dette er et af moder naturs store afslutningsprojekter.

Dag 1: Punta Arenas - Puerto Natales
Ved ankomst er der transfer til byen Puerto Natales. Undervejs er der et stop ved pingvinkolonien ved Seno Otway inden I ankommer til byen og indlogerer jer på Hotel Florence Dixie.

Dag 2: Puerto Natales - Torres del Paine
Dagen er i nationalparken Torres del Paines tegn. Efter morgenmaden kører I gennem pampassteppen. Undervejs kan I holde udkig efter de typiske fugle, der huserer på steppen såsom ñandu'en og andre mindre fugle. Der gøres et stop ved Milodon hulen, hvor et kæmpe dovendyr levede for 12.000 år siden. Ved ankomsten til Torres del Paine nationalpark passerer I lagunen Amarga og Pehoé søen (afhængigt af overnatningsted). Herfra har man et smukt udsyn til tårnene Paine Massif, Almirante Nieto og Torres del Paine. Derudover er det muligt at observere dyrelivet, som består af blandt andet guanako'er, emu'er, ræve, stinkdyr, cauquenes fugle, sort halsede svaner, flamingo flokke, kondorer og ørne. I overnatter i nationalparken på hotel.

Dag 3: Torres del Paine - Puerto Natales
Når I har spist morgenmad er dagen fri til på egen hånd at udforske området. Det er blandt andet muligt at vandre nær lodgen eller tage på en af lodgens udbudte ture (valgfrit). Det er en god ide at spørge til turene ved ankomst dagen forinden. Om eftermiddagen er det tid til at returnere til Puerto Natales, hvor I bliver indlogeret på hotel.

Dag 4: Puerto Natales - Punta Arenas
Når morgenmaden er indtaget er der transfer til Punta Arenas lufthavn i tide til eftermiddagsflyet videre.

Bestil rejsen.
Husk at tilføje rejsen til din ønskeliste - du finder knappen øverst på siden ovenover billedet.