Loading…

São Luis

São Luis er hovedstaden i del staten Maranhão. Franskmændene var på et kort visit i 1612, hvor de opkaldte byen efter Kong Louis XIII. 3 år senere blev den vundet tilbage af portugiserne, og en gåtur i byens gader er en smuk vandring i historien. Her er kolonitidens huse intakte med deres flotte kakkelbeklædte facader. En bytur vil dog også hurtigt afsløre at São Luis, der havde sin storhedstid under slaveriet, i dag er en fattig by i forfald på grund af isolationen.

Den besøgende turist kan studere ruinerne af et fort, som franskmændene byggede, da de grundlagde São Luis i 1600-tallet. I byen kan man også besøge en række museer, bl.a. det flotte Palacio do Governo bygget i Versailles-stil, eller blot slentre rundt i São Luis’ største seværdighed - de smukke gader.

Befolkningen er efterkommere af både slaver, portugisiske indvandrere og den oprindelige indianske befolkning, og er mere blandet end i det øvrige Nordøstbrasilien. Det har sat sit præg på São Luis’ rige kulturliv. Eksempelvis er byen hjemsted for det populære og folkelige danseteater »Bumba meu boi«, der også kan opleves mange andre steder i den nordøstlige del af landet. Her danser og synger byens borgere forklædt i masker og kostumer. Ofte varer den afrikansk inspirerede fest hele natten.

Som andre af Atlanterhavskystens byer kan São Luis også tilbyde pragtfulde strande, særligt nord for byen.

Udvalgte hoteller i São Luis (1)

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere