Loading…

Fortaleza Ce

For mange er Fortaleza bare en prik på kortet, men byen hører til en af Brasiliens største byer med over 2 mill. indbyggere. Den er et handelscentrum omgivet af dejlige strande og et hav, der bringer masser af krabber og hummere på bordet. Byen kan bedst beskrives som Brasiliens Miami, og klimaet tiltrækker såvel indenlandske som udenlandske turister i stor stil.

De hvide strande på begge sider af byen er områdets råstof, der venter på at blive udvundet. Stranden umiddelbart ud for byen er nok smuk, men på grund af forurening fra storbyen skal man dog tage til nogle af de omkringliggende strande for virkelig at kunne nyde det friske Atlanterhav. Så er der til gengæld masser af klitter og sandbjerge og ikke mindst rig mulighed for surfing. Delstatens nordlige kyster ligger næsten stik øst-vest, så badegæsterne her både kan nyde formiddags- og eftermiddagssolen. Fortalezas bedste badestrand hedder Praia do Futuro, eller ”fremtidens strand”.

Fortaleza er en god indkøbsby med store butikscentre og lange handelsgader. Mercado Central nær posthuset er et godt og billigt marked for blandt andet kunsthåndværk. Prøv også det gamle fængsel og markedet langs Praia Mireles, når aftenen falder på.

Udvalgte udflugter i Fortaleza Ce

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i Fortaleza Ce

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere