Loading…

Buzios

Når man tager til Búzios, er det lidt som at tage et skridt ud af Brasilien og direkte ind i et fashionabelt middelhavs-resort, med dens strandkultur, det tempererede vand, venlige mennesker, sorgløse atmosfære og et pulserende natteliv. Búzios har fået tilnavnet Brasiliens St. Tropez ,og stedet blev faktisk ”opdaget” af ingen ringere end Brigitte Bardot og hendes dengang brasilianske kæreste, som nærmest faldt over dette lille og dengang ukendte fiskerleje på deres ture i området tilbage i 1964.

Siden da er stedets rustikke atmosfære langsomt blevet overtaget af eksklusive pousada’er, gigantiske sommerresidenser for rige brasilianere, fine restauranter og barer. Alt sammen lavet af feriegæster, der ikke har kunnet forlade stedet igen.
Når aftenen falder på fyldes barerne og restauranterne af badenymfer og surfere, der har forladt stranden og søgt mod de toppede brosten på Rua das Pedras (Stengaden), mens gaderne pakkes af familier på sorgløs ferie ind og ud af de smarte butikker. Búzios er et ”in-sted” for Cariocas og Paulistas og nu også for en stadig større mængder af turister fra det nære Sydamerika og Europa.

Strandene kalder
Búzios er ikke navnet på en by, som mange vil tro, men på en halvø der strækker sig 7 km ud i Atlanterhavet, hvor omkring de godt 20 strande ligger spredt. Hver strand har sit eget særpræg, og de venter bare på at blive udforsket. Lad humøret og vejret bestemme, da deres charme og temperament er vidt forskellige. Generelt kan man sige, at de sydlige strande er lidt svære at komme til, men at belønningen også er større, da de oftest er mere dramatiske og isolerede. De nordlige strande ligger tættere på hovedbyen Armação og er en del mere beskyttede. Skal man nævne et par af strandene, så lad os starte mod syd med Geribá-stranden, der er en bred sandstrand og måske den mest børnevenlige; Ferradura, der er en smuk afsnøring af form som en hestesko beskyttet af bjergene; og endelig de to strande der går for at være de bedste, nemlig brødrene João Fernandes og João Fernandinho, der begge er gode snorklesteder. Her ligger der oftest et par skonnerter i bugten, og stranden kan på en god dag være pakket. Barracaserne ligger tæt på alle strande, og de fleste fungerer som fremragende små strandrestauranter, der serverer alt godt fra havet

Udvalgte udflugter i Buzios

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i Buzios

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere