Cuyo og Andesbjergene

Cuyo og Andesbjergene

Grønne dale mellem imponerende bjerge og bakker. Det er nøgleordene for denne region, hvor Andesbjergene når sit højeste punkt ved det mytiske Aconcagua, Sydamerikas højeste bjerg. Cuyo betyder "landet af sand" på Mapuche, og navnet henfører til det tørre land, der ligger ved foden af Andesbjergene.

At det i dag er anderledes skyldes et system af vandingskanaler, der sammen med et fortræffeligt klima nu har givet det tilnavnet "solens og den gode vins land". Klimaet er virkelig specielt. Himlen er næsten altid blå og landet ligger i ly for regnen p.g.a. de høje Andesbjerge. Intet ville gro, hvis det ikke var for kunstvanding i oaserne, hvor Mendoza og San Juan er de største.

Landet blev oprindelig kolonialiseret fra Chile, og befolkningen adskiller sig fra dem, man finder på Pampaen og i Buenos Aires provinsen. Indianerne, der engang beboede disse sletter, kendte til kunstvanding. Deres besiddelser var så interessante, at det lokkede spanierne til at krydse gennem Uspallata passet, og hermed blev regionen grundlagt, som en del af den nye verden tilhørende visekongen i Peru med Buenos Aires som en ubetydelig provinsby.
Vindyrkningen kom først senere, og sammen med oliven og frugt er dette blevet til en af de vigtigste landbrugsregioner i Argentina.