Loading…

Bryce Canyon National Park

Bryce Canyon Nation Park


Bryce Canyon National Park på 145 km^2 (2.500-3.000 meter over havet) ligger i den sydlige del af Utah ca. 430 km fra både Salt Lake City og Las Vegas. Bryce Canyon national park har åbent året rundt, 24 timer i døgnet. Forår og efterår kan vejret variere meget fra dage med sne til dage med høj sol og 20 grader. På sommerdage ligger temperaturen mellem 25 og 30 grader om dagen og ned til 5-10 grader om natten. Marts er den mest snerige måned, men sne kan forekomme fra oktober til april.


Skønheden i Bryce Canyon er helt eventyrlig. Kløften fremstår som et amfiteater, hvis særprægede klipper formet som spir, templer og slotte udspiller sig i alle nuancer af rød, pink, kobber og beige. Disse klippesøjler kan findes på alle kontinenter, men her er den største koncentration fundet nogen steder på jorden. Parken tilbyder et stort antal af geologiske vidundere, der trodser ens vildeste fantasi. Paiute indianerne, der i en periode levede i Bryce, navngav meget betegnende området "Røde klipper der står som mænd i en skålformet kløft".

Bryce Canyon om natten


Bryce Canyons højde, rene luft og afsides beliggenhed skaber nogle af de mørkeste himmelstrøg i landet. Under en nymåne med en natteklar himmel vil du kunne se tusindvis af stjerne- og mælkevejensbånd skyde henover himlen. Bryce Canyon er derfor et fænomenalt sted for stjernekiggeri, men før planeter og stjerner dukker op, skal man hurtigt se efter det sjældne syn af Jordens halvskygge. Efter det sidste lys fra den nedgående sol forsvinder, vil der pludselig dukke et lilla bånd op direkte over den østlige horisont. Dette er kanten af Jordens egen skygge, der projekteres på atmosfæren.

Dyrene i Bryce Canyon


Klipperne og plateauet i Bryce Canyon National Park er hjemsted for mange forskellige dyr. Det kuperede, barske miljø betyder meget lidt for de trækkende kolibrier, rugende vandrefalke og Rocky Mountain-Elge, som dagligt krydser gennem det skovklædte plateau og de høje klipper. Mange af dyrene deler levesteder her i dette smukke landskab. Stedet er bl.a. hjemsted for 59 arter af pattedyr som bl.a. pumaen, den stor-ørede hjort og præriehunde.


Bryce Canyon kan også byde på meget i vinter perioden. Oppe i 2.438 meters højde ændrer landskabet sig drastisk i de koldere måneder. Blandingen mellem det hvide, nyfaldne sne, de røde klipper, en blå himmel og de grønne træer pyntet med sne er et syn for sig selv.

Udvalgte udflugter i Bryce Canyon National Park

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i Bryce Canyon National Park

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere