Loading…

Centrale Mauritius

Øens hjerte, det centrale Mauritius, er det køligste område på Mauritius og får generelt mere regn end alle andre steder på øen. Det centrale Mauritius byder ikke på hvide sandstrande, strålende solskin og krystalklart vand, men modsat gemmer området på nogle kulturelle højdepunkter samt imponerende naturoplevelser, som er værd at opleve.

En spændende kultur- og naturoplevelse er det betagende Eureka palæ, som er et minde om øens fortid som koloni – Mauritius har været under både hollandsk, fransk og engelsk herredømme. Palæet giver et fængslende glimt af kolonilivet, og samtidig har Eureka en storslået have med udsigt til moka-bjergene samt moka flodens mange vandfald.
Udendørsaktiviteterne i det centrale Mauritius spænder vidt. Fra en let klatretur til toppen af det iøjnefaldende bjerg Le Pouce, hvor der venter en helt fantastisk udsigt udover hovedstaden Port Louis, til en af øens mest smukke hike- og kajakmuligheder ved Tamarin Falls.

Selvfølgelig finder man også gode shoppingsteder i hjertet af Mauritius – nærmere bestemt i de travle og overfyldte byer Rose Hill og Quatre Bornes.

Mulighederne er mange, og det centrale Mauritius er helt klart et besøg værd, så længe man ikke sætter næsen op efter sol, strand og vand.

Udvalgte udflugter i Centrale Mauritius

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i Centrale Mauritius

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere