Centrale Vietnam
Rejser til det Centrale Vietnam
Det centrale Vietnam byder på nogle af landets hyggeligste byer. Heriblandt Hué, der er Vietnams tidligere hovedstad og har været hjemby for hele 13 kejsere. Hué er en sandt skatkammer for dem, som er historieinteresserede! Her er citadeller, kejsergrave og pagoder, som rummer mange hundrede års drabelig, fascinerende og betagende historie. Sejl på Parfumefloden og tag på cykeltur i den tildigere kejserby.
Vil man se lysende lanterner og fine strande skal turen gå på til Hoi An. Når man går rundt i Hoi An føles det lidt, som at gå rundt i et postkort. Byen er egentlig relativ stor, men selve bykernen er så charmerende, at det føles som om, man er i verdens mindste og hyggeligste landsby. Når solen går ned, oplyses gaderne af farverige lanterne, hvilket bestemt ikke mindsker den hyggelige stemning.
Udvalgte hoteller i Centrale Vietnam
Den centrale del af Vietnam er en kombination af smuk natur og spændende grotter ved Phong Nha, charmerende og hyggelig stemning i Hoi An, badestrande ved Danang, snorkling ved Cham øerne og kejserpaladser og templer i Hué. Så uanset, hvad man søger, er der noget for alle. Hoi An er centrale Vietnams perle, da den gamle bydel er lukket af for trafik, fyldt med gode restauranter og udsmykket med farverige lygter.