Loading…

Sihanoukville

Sihanoukville tiltrækker de strandglade gæster med smukke strande, der fordeler sig langs flere bugte. Der er områder for de festglade, mens dem, der søger mere rolige omgivelser, også vil finde dejlige strande. Byen vinder tilgengæld ikke en pris for den mest interessante by, men det er hurtigt glemt på grund af de lange strande og de paradisiske øer ud for Sihanoukville. Det er fra Sihanoukville muligt at tage færgen til Koh Rong & Koh Rong Samloem samt flere småøer ud for kysten.

Byen blev grundlagt ud af junglen med den første dybsøshavn i Cambodia. I 1964 blev byen opkaldt efter den daværende prins af Cambodia, Sihanoukville. Havnen og de smukke strande gjorde byen populær og både cambodianere med mønt på lommen samt udlændinge tog til byen.

Festen sluttede dog brat, da Sihanouk blev kuppet, og Khmer Rogue regimet overtog magten. Byen fik det nye navn Kompong Som, men blev kort efter bombet af den amerikanske luftstyrke, da Khmer Rogue regimet kaprede et amerikansk containerskip.

Freden fandt tilbage til Cambodia efter valget i 1993, og siden da har Sihanoukville hastigt bevæget sig tilbage mod at være et beach-go-to-place. Gamle hoteller er genopbygget, nye er skudt op, strandene lever stadig i bedste velgående, og der er derfor rig mulighed for at nyde nogle rolige dage ved vandet i Sihanoukville.

Udvalgte udflugter i Sihanoukville

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i Sihanoukville

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere