Loading…

Sun City

Midt i et naturskønt område, omgivet af Pilansberg Mountain og den nærliggende Pilanesberg Nationalpark, finder man Sun City – det sydlige Afrikas svar på Las Vegas. Her kan selv den mest forlystelses- og legesyge få stillet sine lyster i et overflødighedshorn af luksus og underholdning i døgndrift. Vandland, kasinoer, restauranter, optræden, golf på en af verdens bedste golfbaner - Gary Player Country Club....der er nok at få dagen til at gå med.

Kronen på værket i Sun City er Lost City og det imponerende hotel The Palace, et af Afrikas mest luksuriøse hoteller. Og hotellet er virkelig et palads, hvor man nærmest føler sig hensat til 1001 Nats Eventyr. Før man træder ind i den imponerende reception, hvis mosaikgulv består af 500.000 håndlagte sten der krævede 5000 arbejdstimer, mødes man af en imponerende fontæne med antiloper på flugt fra gyldne geparder og et springvand flankeret af sabelantiloper. Elefanten Shawu, der levede i Kruger Nationalpark og var kendt for sine enorme stødtænder, har sin egen statue i The Palace - i naturtro størrelse naturligvis. I Lost City finder man Entertainment Centre, spillefuglenes paradis med bingohaller, enarmede tyveknægte i alle afskygninger og andre spillemaskiner. En stenbro, der er flankeret af 10 elefanter og som hver dag simulerer mindre jordrystelser, går fra Entertainment Centre til Valley of the Waves, der hensætter én til antikkens Rom. Her finder man også en kunstig sandstrand og swimmingpool med kunstige bølger og vovede vandrutschebaner.

Lost City Golf Course, er en 18-hullers golfbane med alverdens finesser. Vandhullet ved 13.hul er hjem for en lille flok krokodiller! Lost City har også sin egen ”jungle”. 25 ha regnskov med 1,5 mio planter og træer fra flere dele af verden. Sun City & Lost City er i sandhed en verden for sig!

Udvalgte hoteller i Sun City

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere