Loading…

Port Elizabeth

Port Elizabeth, eller PE som den populært kaldes af sydafrikanerne, er Sydafrikas fjerdestørste by og én af landets vigtigste havnebyer men nok mest kendt for sine fine sandstrande, hvor vandhunde og strandløver boltrer sig. Byen har desuden en perfekt beliggenhed i forhold til flere private vildtreservater og Addo Elephant Nationalpark.

Englænderne, der i 1820 slog sig ned i Port Elizabeth, har sat deres tydelige præg på byen. Følger man vandreruten Donkin Heritage Trail gennem byen, vil man få et indblik i byens koloniale arv og se ikke mindre end 47 historiske og arkitektoniske seværdigheder. I takt med det stigende antal turister i området er der skudt nye hoteller, shoppingcentre og underholdningskomplekser op langs stranden, men byen har også en anden side. Omkring ¾ af Port Elizabeths indbyggere bor i fattige ”townships” – en skamfuld arv fra Apartheid-tiden. En guidet tur til en af disse ”townships” giver et godt indblik i de vilkår mange sorte stadig lever under samt i de udfordringer ”det nye” Sydafrika står overfor.

Udvalgte hoteller i Port Elizabeth

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere