Loading…

Kariega Game Reserve

Dette smukke vildtreservat ligger kun 15 minutter fra kystbyen Kenton-On-Sea og omkring to times kørsel fra Port Elizabeth.

De 10.000 malariafri ha i Kariega River Valley strækker sig igennem fem forskellige økosystemer og gennemløbes af både Bushmans og Kariega River. Dette enestående landskab danner rammerne om en afvekslende safari, hvor der er mulighed for at se mere end 25 forskellige dyrearter - heriblandt The Big Five, flodheste, giraffer, eland, kuduer og mange andre savannedyr - samt omkring 280 forskellige fuglearter.

I Kariega Game Reserve kommer man på de traditionelle game drives i åben jeep, men herudover er der også cruises på flodbåden Kariega Queen og mulighed for vandre- og cykelture, en tur i kajak og ridning langs stranden ved Kenton-On-Sea. De mange aktivitets-muligheder gør Kariega Game Reserve til noget unikt i Sydafrika, og for at få mest ud af opholdet anbefales minimum tre overnatninger.

Kariega Game Reserve er den største arbejdsgiver i området omkring Kenton-On-Sea, og lægger meget vægt på ansvarlig turisme - både socialt- miljø- og naturmæssigt. Derfor har familierne Rushmere og Fuller oprettet Kariega Foundation, der hovedsagligt støtter projekter i tre skoler i nærområdet. Men også naturen og især dyrene er tiltænkt, bl.a. i "Leopard Project" der undersøger forhold og udbredelse af den sjældne Cape-leopard, og "Save The Rhino" der støtter den stærkt tiltrængte kamp mod krybskytteri, der i disse år især rammer de sydafrikanske næsehorn - desværre også i Kariega Game Reserve.

Der findes fem lodges i reservatet - den trestjernede familielodge Kariega Main Lodge, den firestjernede Ukhozi Lodge, den femstjernede River Lodge og "villaen" The Homstead, der er perfekt til den større familie eller vennegruppe.
Kariega River Lodge

River Lodge har en perfekt beliggenhed direkte ned til Bushmans River, og har plads til 20 gæster. De 10 stråtækte suiter er hyggeligt indrettede i varme farver og har aircondition, loftsvifte og minibar. Fra ens egen veranda kan man nyde udsigten til dyrelivet og en fantastisk solnedgang.

Ukhozi Lodge har også 10 hytter og hører til i den bedre ende af Kariega. Indretning og dekor er luksuriøs med et varmt afrikansk islæt, og de pragtfulde hytter har loungeområde, stort badeværelse og udsigtsveranda med egen "plunge pool". Ukhozi Lodge har både restaurant og udendørs boma, og hertil kommer også en rigtig hyggelig pejse stue/lounge og udendørs opvarmet pool.

Den største af de fire lodges er Kariega Main Lodge med plads til 80 gæster i store og hyggeligt indrettede 1, 2 og 3- værelses hytter
med stor udsigtsveranda. Middagen serveres i den udendørs boma eller i restauranten med panoramaudsigt over reservatet. Her finder man også en hyggelig bar, så man kan nyde den fantastiske udsigt sammen med en drink. Kariega Lodge er helt perfekt til børnefamilier, da man kan bo op til seks personer i én hytte med separate soveværelser og fælles stue.

The Homestead bookes som en privat lodge, og er perfekt til vennegruppen eller familien. Lodgen er et 100 år gammelt "landsted", der er blevet nænsomt restaureret og udvidet, så der nu er plads til 14 personer i syv store soveværelser - fem af dem med badeværelse ensuite. The Homestead har hyggelig fælles spise- og opholdsstue, terrasse, swimmingpool, legerum til børnene - og der er privat jeep med ranger samt kok til rådighed.

Settlers Drift er den nyeste og mest eksklusive lodge i Kariega Private Game Reserve! I et afsides og fantastisk naturskønt område af reservatet ligger Settlers Drift på en skråning med bjergtagende udsigt over Bushman's River og sletterne. Lodgen er bygget i kanvas, træ og glas, der respekterer de smukke omgivelser - som man fra hver en krog har udsigt til; fra det store bar- og loungeområde, udsigtsverandaen med bålplads, restauranten og infinity-poolen. Udsigt er varemærket for Settlers Drift! Lodgen byder også sine gæster på spa, vinkælder og en lille souvenirbutik, og safariaktivteterne består af både game drives i åben jeep (max 7 gæster pr. bil), cruise på floden, kano og fiskeri.

De kun ni meget flotte "teltsuiter" er på hele 110 m2 og har udsigtsveranda, flot badeværelse med udsigt fra både bruser og badekar, pejs, loungeområde, aircondition og loftsvifte - og naturligvis 180 graders udsigt!

Settlers Drift hører så afgjort til de bedste og flotteste i Eastern Cape!!

Udvalgte udflugter i Kariega Game Reserve

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i Kariega Game Reserve

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere