Loading…

Mombasa

Selve byen Mombasa er Kenyas næststørste, og den bærer tydeligt præg af de arabiske, indiske og portugisiske handelsmænd, der engang strømmede til byen. Men det er ikke byen, der trækker turisterne til. Det er de hvide palmeklædte sandstrande og fantastiske koralrev, der strækker sig flere hundrede kilometer både nord og syd for Mombasa by.

Mod syd ligger Diani Beach, der hører til blandt de bedste på hele kyststrækningen. Dejlige hoteller og hyggelige bungalows direkte ned til flotte brede sandstrande indbyder til afslapning for solbadere og vandhunde. Der er selvfølgelig et stort udbud af vandsportsaktiviteter ved Diani Beach, men vil man have lidt mere "fest & farver" skal man til nordkysten, hvor Nyali og Bamburi Beach ligger. Her er hotellerne noget større og byder på flere aktiviteter og restaurationer. Strandene er gode, men mindre end Diani Beach, og er derfor mere påvirket af tidevandet.

Har man ikke fået nok safari, kan man bruge 1 eller 2 dage i Tsavo East, eller en dag i Shimba Hills National Reserve, det eneste sted i Kenya man kan være heldig at se den smukke sabelantilope.

Mombasa er den perfekte afslutning på en safaritur til Kenya, hvis man har begrænset tid. Det er kun 1 times flyvning fra Nairobi, og de fleste bruger omkring 3 - 5 dage ved kysten.
..

Udvalgte udflugter i Mombasa

{{activity.CountryTitle}}

{{activity.Title}}

{{activity.Teaser}}

Udvalgte hoteller i Mombasa

{{hotel.CountryTitle}}

{{hotel.Title}}

{{hotel.Teaser}}

Læs mere