FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

16 dage / 15 nætter | Priser fra: kr. 21.288,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Vulkanernes Boulevard - Ecuador og Galapagos, Ecuador og Galapagos

Skøn Ecuador rundrejse, der følger vulkanernes boulevard. I oplever de skønne farverige markeder, flotte bjergegne, vulkaner, lokale indianere og spændende byer. Derefter rejser I til det fantastiske Galapagos, hvor I skal på krydstogt. Dyrelivet er enestående og I får rig mulighed for at opleve det både til lands og til vands.

Dag 1: Ankomst til Guayaquil og transport til hotellet
Dag 2: Med bus fra Guayaquil til Cuenca
Dag 3: Cuenca oplevelser på egen hånd
Dag 4: Transport fra Cuenca via ruinerne ved Ingapirca til Alausí
Dag 5: Med bus fra Alausí til Riobamba og videre til Baños
Dag 6: Baños oplevelser på egen hånd
Dag 7: Transport fra Baños til Latacunga/Cotopaxi
Dag 8: Transport fra Cotopaxi via Saquilisi markedet til Otavalo
Dag 9: Otavalo og omegn
Dag 10: Med bus fra Otavalo til Quito
Dag 11: Quito oplevelser på egen hånd
Dag 12: Guyaquil – Galapagos øerne
Dag 13: Isabela: Tintoreras – Skildpadde-centret
Dag 14: Floreana: Cormorant Point - Devil's Crown - Post Office Bay
Dag 15: Española: Suarez Point - Gardner Bay – Osborn Islet
Dag 16: Afrejse Galapagos

Se detaljeret program under rejseplan


Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 21.288,00 pr. person
Varighed:16 dage / 15 nætter
Inkluderet:* Alle transfer til og fra lufthavne i Ecuador
*Al landtransport
* Alle beskrevede ture med engelsktalende guider
* 10 nætter på 3* hotel m/morgenmad
* 2 nætter ved lokal familie m/ halvpension
* 1 x frokost (dag 8 + 9)
* 5 dages Galapagos cruise m/helpension og udflugter
* 1 x Entre (Ingapirca)

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Ikke inkluderet:* Fly & inkluderbare skatter
* Måltider som ikke er nævnt ovenfor
* Galapagos national park skat 120 US$
* Lokale lufthavnsskatter
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

10737 010517 ATC

Dag 1 : Ankomst Guayaquil

Ved ankomsten til Guayaquil, og efter at have overstået de normale formaliteter i lufthavnen, bliver I mødt af én af vores repræsentanter, der sørger for transport til jeres hotel, hvor der overnattes en nat.

Dag 2 : Guayaquil - Cuenca

I køres til busstationen fra hotellet, hvor I går ombord på den offentlige bus til Cuenca. I Cuenca mødes I af en lokal repræsentant, som sørger for transport til jeres hotel. I overnatter to nætter i Cuenca.

Dag 3 : Cuenca

Dagen i dag er på egen hånd.

Dag 4 : Cuenca - Alausi

Der køres af den Panamerikanse hovedevej gennem smukke landskaber, hvor vejen snor sig mod nord. I drejer fra og fortsætter ad mindre veje for at nå landsbyen Inac Pirca, der hedder det samme som ruinerne. Inkaruinerne ved Ingapirca har aldrig været glemt, som deres berømte søsterruiner i Peru. Ruinerne er komplekse og der hersker stadig tvivl om, hvad deres formål var. Ikke desto mindre er Ingapirca Ecuadors største ruinkompleks fra inkaerne. Nogle forskere mener, at ruinerne enten har været et observatorium, eller måske blot et Tambo, en såkaldt vejkro. I ruinerne finder man flere gode eksempler på smukt tilhuggede sten, der er sammenføjet med millimeters nøjagtighed. Efter besøget fortsætter I til Alausi, hvor I checker ind på jeres hotel.

Dag 5 : Alausi - Baños

I bliver hentet på jeres hotel og starter turen mod Baños med jeres private chauffør ved rettet. Fremme i Baños bliver I kørt til det hotel, hvor I overnatter de næste to nætter.

Dag 6 : Baños

Dagen er fri til at udforske Baños på egen hånd.

Dag 7 : Baños - Latacunga/Cotopaxi

Idag er der privat transport fra Baños til Latacunga, der er beliggende under Cotopaxi vulkanen. Det er en fantastisk oplevelse at køre gennem landskabet ved foden af Cotopaxi vulkanen, Ecuadors højeste aktive vulkan, der dominerer hele området. Den tilhørende nationalpark er hjemsted for fugle som pumahøg og den andine kondor.

Dag 8 : Cotopaxi - Saquisili Market - Cotopaxi - Otavalo

Dagen starter med et besøg i Saquisilí, der har et af Ecuadors bedste indianermarkeder. Det er en hyggelig lille by med en rolig stemningen. Markedet er i modsætning til det store Otavalomarked ikke et turistmarked. Her kommer indianerne for at sælge eller købe alt mellem himmel og jord, fra bananer til mærkelige små dimser. Markedet er desuden bestemmende for mange dagligvarepriser i hele Ecuador. En form for minibørs. Markedet forgår forskellige steder i byen på gader og stræder. Det ene sted sælges kvæg og husdyr, et andet frugt og grønt, et tredje tøj. Dagens andet besøg gælder Cotopaxi, der tårner op i landskabet med sine 5.875 meter. Det er et fantastisk syn i klart vejr, hvor vulkanen blander sig mere flere sneklædte toppe i området. Vulkanen er Ecuadors højeste, verdens højeste aktive vulkan, og den kan bestiges. Den berømte tyske opdagelsesrejsende Alexander von Humboldt kaldte denne strækning for Vulkanernes Boulevard efter de 11 snedækkede toppe, der omgiver Latacunga - Ambatodalen. Derefter køres I videre til Otavalo, hvor der mulighed for at gøre korte stops undervejs, som f.eks. ved verdens midte ved Cayamb. I checker ind to nætter i Otavalo.

Dag 9 : Otavalo

Dagen er fri til at udforske Otavalo på egen hånd.

Dag 10 : Otavalo - Quito

I bliver kørt til busstationen i Otavalo, hvor I tager den offentlige bus til Quito. I Quito sørger en repræsentant for transport til jeres hotel i den gamle bydel, hvor I skal overnatte to nætter.

Dag 11 : Quito

Dagen i dag er på egen hånd. Ønsker I at tilføje en byrundtur så kan vi selvfølgelig tilføje dette.

Dag 12 : Quito - Galapagos Øerne

I flyver fra Quito til Galapagos. Ved ankomsten til lufthavnen venter jeres guide, som vil sørge for transport til havnen, hvor jeres cruise-skib ligger for anker. Efter check in og den generelle velkomst og information er det på tide at starte Galapagos eventyret. Først skal I til Las Bachas, der er en smuk hvid sandstrand på den nordlige kyst af Santa Cruz. Her kan man vandre eller snorkle. Skildpadder lægger deres æg ved kanten af vegetationen. Kig efter den rustne ponton, et levn fra 2. Verdenskrig. Bachas er i virkeligheden en dårlig udtalelse af Barges – et skib, der gik på grund her. De lokale udtalte navnet forkert, og det endte med at blive navnet på stranden. lægge det i tønden og så vente spændt på, hvornår det dukker op og hvorfra det er postet. Der er lava tunneller inde bag post tønden.

Dag 13 : Isabela: Tintoreras – Skildpadde-centret

Isabela er den største ø i Galapagos og udgør mere end halvdelen af hele Galapagos området. Båden sejler hen til de små øer Tintoreras. Her er der en let gåtur gennem lava landskabet med de store kolonier af havleguaner og søløver. Ofte kan man observere hvidtippede hajer, der hviler i det flade vand nær kysten. Øen er opkaldt efter disse hajer. Skildpadde-centret på Isabela arbejder med forskning i de forskellige Galapagos skildpadde-arter som hører til hver deres ø.

Dag 14 : Floreana: Cormorant Point - Devil's Crown - Post Office Bay

I starter i Punta Cormorant, der er en af de få beboede øer på Galapagos. Den grønne strand runger med søløvernes kald. Det er muligt at følge en sti fra stranden hen til en ferskvandslagune, som er hjemsted for flere fuglearter blandt andet den mest lyserøde flamingo i verden. Stien fortsætter gennem specielle plantearter frem til en strand, hvor skildpadder lægger æg, og rokker svømmer i det lave vand. Næste stop er Devil’s Crown, som er en cirkulær stenformation, der næsten er dækket af havet. I sejler dertil i zodiak gummibåde, og kan opleve fantastisk snorkling med søløver, skildpadder, hajer og meget andet. Sidste stop for i dag er Post Office Bay, der er kendt for sin legendariske posttønde, som hvalfangere plejede at bruge som posthus på Galapagos. Stedet er beliggende ned til en dejlig strand, hvor man kan tage en dukkert. Tag chancen og skriv et postkort, læg det i tønden og vent så spændt på, hvornår kortet dukker op, og hvorfra det er postet. Der er lava-tunneller inde bag post tønden.

Dag 15 : Española: Suarez Point - Gardner Bay – Osborn Islet

I lægger til ved Suarez Point på den vestlige ende af Española øen. Der er en sti på cirka to kilometer, som fører jer gennem en strand beboet af hav leguaner, forbi Nazca- og blåfodede sule kolonier, inden I når frem til hovedattraktionen; albatros kolonien, som kun ses på denne ø (april - november). I skal også besøge Gardner Bay på Española og/eller Osborn eller Gardner øgruppen. Gardner bugten ligger på nordsiden af øen, hvor man kan vandre langs sandstranden og se nærmere på søløvekolonierne. Der vil også være gode muligheder for at snorkle med marinelivet. Gardner og Osborn er mindre øer, som er gode snorkel steder, hvor man under havoverfladen vil opleve et farverigt undervandsliv i form tropiske fisk, revhajer og havskildpadder.

Dag 16 : Afrejse Galapagos

Det er blevet tid til at tage afsked med personalet ombord på jeres cruise, og I transporteres til lufthavnen, hvorfra flyet afgår. Det er tid til at sige farvel til Galapagos.

Aktiviteterne på krydstogtet kan variere alt efter, hvilke ugedage man rejser på. Ovenstående beskrivelse er altså et eksempel på, hvordan krydstogtet på Galapagos kan se ud.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.