FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

20 dage / 19 nætter | Priser fra: kr. 24.604,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Vingårde og hvaler i Mexico, Mexico

Denne unikke rundrejse indeholder nogle mindre kendte sider af Mexico, som er helt uovertrufne hvad angår flora og fauna – ikke mindst noget af det tætteste man kommer på hvaler i verden.

Først får man mulighed for at besøge vingårdene i Guadalupe dalen og smage på de skønne dråber, der produceres på disse kanter. Derefter går turen sydover gennem Baja Californias rå naturområder og med masser af muligheder for at se på hvaler i perioden Januar til marts hvert år.

Dag 1: Ankomst til Tijuana lufthavn
Da man ofte ankommer hen under aften, er der denne første aften overnatning på et hotel i nærheden af lufthavnen.

Dag 2: Afhentning af lejebil i Tijuana lufthavn
Kør selv til Ensenada, hvor der overnattes i to nætter. (Man kan også vælge at bo på en vingård for en højere pris). Så er man godt i gang med sit spændende Road Trip gennem Baja California!

Dag 3: Ensenada og Valle de Guadalupe
Dagen er fri til selv at udforske de dejlige vinmarker og besøge vingårdene med smagsprøver og rundvisninger i Guadalupe dalen. Der produceres både glimrende vine og fin olivenolie her i området.

Dag 4: Kør selv fra Ensenada til San Quintín, hvor der overnattes en nat
På denne strækning kører man gennem Santo Tomas dalen, hvor der dyrkes jordbær, nopales (spiselig kaktus), peber og chili. San Quintin har en flot, rå kyststrækning med uendelige strande og gamle vulkaner, der ligesom indrammer bugten.

Dag 5: Kør selv fra San Quintín til Cataviña, hvor der overnattes en nat
Cataviña regionen har et helt unikt ørkenlandskab skabt af de enorme klippe kaldet Boulders, samt de gigantiske kaktusser som kan blive op mod 20 meter høje. Det anbefales at gøre nogle stop, gå en tur ad de støvede veje og se de mange endemiske planter, der bor her i deres eget, perfekte klima med den helt rigtige temperatur, fugt og mængde af sol. Pas på hvor du sætter hænderne – næsten alting stikker her!

Dag 6: Kør selv fra Cataviña til Bahía de Los Ángeles, hvor der overnattes to nætter
Ørkenlandskabet varierer nu en del fra kaktus skove til bjerge og grønne vandløb. Det blå hav står som en fantastisk smuk kontrast til det tørre landskab. Bahía de los Ángeles er en skøn lille fiskerlandsby med havet til den ene side og bjergkæden Sierra San Borja til den anden. Dertil kommer 12 vulkanske øer lige over bugten med et fantastisk dyreliv. Man kan observere masser af specielle havfugle, søløver, delfiner og finhvaler bare for at nævne nogle af dem!

Dag 7: Sejltur : The Jewel of the Sea of Cortez
Vi har denne dag inkluderet en unik oplevelse på havet, hvor man en 4-5 timer bliver sejlet rundt for at se den specielle flora of fauna i bugen.

Dag 8: Kør selv fra Bahía de Los Ángeles til Guerrero Negro, hvor der overnattes en nat
Denne dag kører man ind i Baja California Sur. Lige nord for grænsen anbefaler vi et stop ved de mægtige, hvide sandklitter. Lidt længere oppe ligger en dejlig bugt kalder Laguna Manuela, som er et godt sted at surfe og observere fugle. Guerrero negro trækker ikke så meget på rund af den lidt kedelige by, men derimod de utroligt mange gråhvaler, som kommer hertil hvert år. I højsæsonen kan man finde op mod 2000 hvaler ude ude i Ojo de Liebre bugten alene. Udover at være gråhvalernes hovedstad finder man her også den største salt produktion i verden, hvilket man også kan besøge. Sidst men ikke mindst skal nævnes de mange specielle havfugle i området, ikke mindst de mange pelikaner og fiskeørne. I denne rundrejse har vi ikke inkluderet nogle af disse udflugter, men det kan selvfølgelig arrangeres!

Dag 9: Kør selv fra Guerrero Negro til San Ignacio, hvor der overnattes tre nætter
Lidt syd for Guerrero Negro ligger biosfære reservatet El Vizcaino. Her finder man Vizcaino ørkenen og Sierra de San Fransisco bjergkæden samt murmalerier og andre spor fra den indianske civilisation kaldet Cochimies.

Dag 10: Hvaludflugt i San Ignacio lagunen
I dag er der inkluderet en bådtur, hvor man sejler ud for at observere de mange gråhvaler, som hvert år kommer her for at yngle. Det er en uforglemmelig oplevelse at komme så tæt på de store dyr indenfor et relativt lille område. Der er frokost og guide med på denne heldagstur, og man opholder sig ca 90 minutter indenfor den autoriserede hval zone.

Dag 11: Fridag i San Ignacio
Dagen er til fri disposition i San Ignacio

Dag 12: Kør selv fra San Ignacio til Loreto, hvor der overnattes to nætter
På denne strækninger er der flere interessante steder, man kan gøre holdt. Man kører forbi vulkanen kaldet”Azufre og de tre jomfruer”. Både kaktusser og andre planter vokser sig enormt store i den rige lava jord. Der var sidst udbrud i den 1950 meter høje vulkan i 1800 tallet og man kan stadig se den størknede lave langs siden af vulkanen. Der boede førhen jesuitter i dette område.

Fra vulkanområdet kører man mod kysten nedad en stejl bjergvej kaldet ”Hell’s Hill” og kommer til Santa Rosalia og ser Sea of Cortez. Byen blev grundlagt af et fransk minefirma og er berømt for sin stålkirke. Fortsæt til Mulegé, en stille lille landsby hvor man kan besøge en mission og et gammelt fængselsmuseum. Fem kilometer længere sydpå begynder den smukke Conception bugt. En times tid længere finder man Loreto, en by fuld af historie og liv. Her er masser af butikker med kunsthåndværk samt restauranter og en hyggelig gågade.

Dag 13: Udflugt til Isla Coronado
På denne inkluderede udflugt kommer man til en lille ø med masser af søløver, fugle og delfiner, men især skal selvfølgelig nævne de blåhvaler man også kan observere. Der bliver også tid til at svømme, snorkle og bare nyde øens smukke landskab.

Dag 14: Kør selv fra Loreto til La Paz, hvor der overnattes to nætter
På denne strækning har man mulighed for at køre omkring Puerto Lopez Mateos og Bahia Magdalena, hvor man også kan møde de venlige gråhvaler. La Paz er en fredfyldt og autentisk by beliggende i skyggen af kokospalmer med udsigt til det krystalklare hav og den store ørken i baghaven. Det anbefales at besøge Bahia Balandra som huser en af de smukkeste strande i området. Man kan også sejle i kajak i mangroven og gå ture i det bakkede landskab med en utrolig udsigt.

Dag 15: Udflugt: Observation og svømning med hvalhajer
Hvalhajen, som er en af havets største skabninger, er harmløs for mennesker og på denne tur får man en helt unik mulighed for at komme tæt på dette enorme dyr og endda hoppe ned og svømme med den.

Dag 16: Kør selv fra La Paz til Todos Santos, hvor der overnattes tre nætter
Todos Santos er en trendy og afslappet lille by med masser af kunsthåndværk og gallerier. Det er også her man finder det berømte Hotel California. Om vinteren kan man se hvaler svømme langs kysten og man har desuden mulighed for se udsættelsen af små baby skildpadder hver dag på La Cachorra strand. Man kan svømme og surfe ved Los Cerritos og Las Palmas strandene.

Dag 17-18: Fridag
Dagene er til årdighed til at slappe af og nyde strandene.

Dag 19: Kør selv fra Todos Santos til San José, hvor der overnattes to nætter
Her nærmer man sig sidste stop efter omkring 1700 kilometers kørsel. Los Cabos og især første stop Cabo San Lucas er en anden verden, som man hurtigt vil opdage: Masser af trafik, cruise skibe, store hoteller, masser af turisme. En lidt stor kontrast til det fredfyldte landskab man er kørt igennem de seneste uger, men også en oplevelse i sig selv. Man følger vejen langs luksushotellerne ved stranden og kommer til San Jose del Cabo, som er langt rarere at være i en San Lucas, selvom her også er meget liv. Man finder gode strande og en hyggelig indre by at slappe af i den sidste dag.

Dag 20: Fridag
Dagen er til fri disposition.

Dag 21: Afrejse
Kør selv til lufthavnen i San Jose del Cabo og aflever bilen dér.

Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 24.604,00 pr. person
Varighed:20 dage / 19 nætter
Inkluderet:* Hoteller 3-4* , mest små Boutique hoteller, med morgenmad
* 4 guidede udflugter som beskrevet, med frokost
* Billeje Chevrolet Aveo AC med fri km og alle forsikringer samt Annullering af selvrisiko

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Ikke inkluderet:* Oversøiske fly samt indenrigsfly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Nationalpark entréer
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.