Loading…

Uganda, Kenya & Zanzibar

Hvis I vil helt tæt på bjerggorillaer i Uganda og søge efter "The Big 5" i Kenya, er denne rejse noget for jer! Turen afsluttes med ren afslapning på Zanzibar i Tanzania.
Denne rejse til Uganda, Kenya og Zanzibar byder på nogle af Østafrikas største oplevelser; bjerggorillaer i Uganda, det enestående dyreliv på Masai Maras endeløse sletter og Zanzibars eksotiske strande.

I Uganda skal I først holde udkig efter løver og leoparder i Queen Elizabeth National Park. På en sejltur på Kazinga Channel vil I også få muligheden for at se bøfler, flodheste og elefanter - husk også at holde udkig efter både krokodiller og fugle! Dernæst er I måske heldige at se en gruppe chimpanser i den uberørte Kyambura Gorge, og ved Ishasha regionen kan man være heldig at se de sjældne træklatrende løver. Til sidst i Uganda skal I på besøg hos bjerggorillaerne i Bwindi Impenetrable National Park, der naturligvis er en af rejsens højdepunkter! Det er en helt unik oplevelse at betragte disse blide kæmper i deres naturlige element.

I Kenya fortsætter den store søgen efter "The Big 5". I vil have jeres base i Masai Mara Game Reserve, hvor verdens største koncentration af pattedyr lever. Her er både bøfler, elefanter, løver, zebraer, geparder og mange andre dyr.

Med bagagen fyldt med oplevelser flyver I til Zanzibar i Tanzania. Her er der tid til afslapning i flotte omgivelser på den sydlige østkyst, hvor man finder nogle af de fineste hvide og smukke sandstrande. Hvis I har mod på flere oplevelser, byder området på rigtig gode snorkel- og dykkerture.

Et alternativ til opholdet på Zanzibar kunne være en lille uge på Diani Beach på Kenyas østkyst - vi skræddersyr det hele efter jeres ønsker!
Dag Beliggenhed Vis alle
3 Oplevelser i Queen Elizabeth National Park
4 Oplevelser i Queen Elizabeth National Park
5 Queen Elizabeth National Park – Bwindi Impenetrable National Park
9 På opdagelse i Masai Mara
10 Flere oplevelser i Masai Mara
11 Masai Mara - Nairobi - Zanzibar
12 Zanzibar
13 Zanzibar
14 Zanzibar
15 Zanzibar
16 Transport til lufthavnen

Dag 1 : Ankomst til Uganda

Ved ankomsten til Uganda har I den første overnatning i Entebbe.

Dag 2 : Entebbe – Queen Elizabeth National Park

Tidligt om morgenen er der afgang mod Queen Elizabeth National Park. Turen går gennem byen Fort Portal, og først på eftermiddagen er der ankomst til Queen Elizabeth, hvor der er en enestående udsigt over den smukke Kazinga kanal. Kanalen forbinder de to søer, Lake George og Lake Edward og tiltrækker store fugleflokke samt en af verdens største koncentrationer af flodheste og nilkrokodiller. Efter frokost er der lidt tid til at slappe af, inden eftermiddagen byder på game drive.

Dag 3 : Oplevelser i Queen Elizabeth National Park

Dagen bruges på game drives i nationalparken. Her er store flokke af både løver, elefanter og den særlige antilopeart, Uganda kob. I skal naturligvis også på en sejltur på Kazinga kanalen, hvor der er gode muligheder for at betragte dyrelivet fra vandsiden.

Dag 4 : Oplevelser i Queen Elizabeth National Park

Endnu en dag i denne skønne nationalpark. En af de store attraktioner her i nationalparken er Kyambura Gorge, hvor der er mulighed for at se chimpanser. Da man her befinder sig i en kløft, er det som oftest relativt nemt at se chimpanserne. Efter frokost går turen til den sydlige del af nationalparken, hvor de berømte træklatrende løver holder til.

Dag 5 : Queen Elizabeth National Park – Bwindi Impenetrable National Park

Forude venter en af turens store højdepunkter. Fra morgenstunden går turen nu til Bwindi Impenetrable National Park, som er hjemsted for bjerggorillaerne. I disse dage vil jeres base være på det populære Gorilla Valley Lodge.

Dag 6 : Gorilla trekking

I dag er dagen, hvor I skal på gorilla trekking. Først kører man til nationalparkens hovedkvarter, hvor tilladelsen udleveres og en række informationer skal gives, før I kan begynde på trekket. Der er meget strikse regler, der skal overholdes, og man kan ikke på forhånd vide, hvilken gruppe gorillaer man bliver sendt afsted for at finde. Derfor ved man heller ikke, hvor langt man skal gå, så det er bare med at væbne sig med tålmodighed og en god portion eventyrlyst. Turen går nu gennem den vilde regnskov i den retning, trackerne mener, gorillaerne er. Når I finder familien, har I maks. en time sammen med dem, inden turen går retur mod informationscenteret. Det er svært at beskrive følelsen af at sidde få meter fra de udrydningstruede kæmper. Uanset hvor langt der er ind til ”jeres” familie, tør vi godt love, at det er alle anstrengelserne værd! Det er vigtigt at sige, at gorillaerne er vilde, og der er derfor ingen garanti for at man ser dem. Men succesraten er høj.

Dag 7 : Transport tilbage til Entebbe

Opholdet i Bwindi Impenetrable National Park har nu nået sin ende. Efter morgenmaden køres I tilbage til Entebbe, hvor I har en overnatning, inden jeres rejse fortsætter til Kenya og Masai Mara.

Dag 8 : Fly til Masai Mara

I dag skal I til Kenya! I køres til lufthavnen, hvorfra der er afgang til Olkiombo Aistrip, der ligger lige ved Masai Mara Game Reserve. Dette er hjemsted for verdens største koncentration af store pattedyr, og det betragtes af mange som Afrikas ultimative vildtreservat. Masai Mara udgør den nordlige del af det store Serengeti-Mara økosystem, hvor den berømte "Big Migration" hvert år finder sted. Under opholdet i Masai Mara bor I tre nætter på Ilkeliani Camp.

Efter ankomst til campen skal I allerede om eftermiddagen ud på jeres første game drive i Kenya. Turen giver jer rig mulighed for at se omgivelserne og nogle af de dyr, der lever her.

Dag 9 : På opdagelse i Masai Mara

Dagen byder på nye fantastiske safarioplevelser. I skal naturligvis ud at lede efter "The Big 5" samt beundre alle de mange andre dyr, der lever på sletterne. Man bliver aldrig træt af at "spotte" dyr.

Under opholdet her er det blandt andet muligt at tilkøbe en tur med luftballon over sletterne. Vi har ikke inkluderet turen, da det ikke er alle, der er glade for højderne, men for dem som vover sig ud i det, venter en enestående oplevelse. Som altid i Afrika begynder det tidligt om morgenen. Nattehimlen lyses op af skæret fra flammerne inde i ballonen. Pludselig er man i luften og kan beundre den smukkeste solopgang. I den næste times tid flyver luftballonen hen over sletterne, og man oplever dyrene i et helt andet perspektiv. Når ballonen er sikkert på jorden igen, er man blevet godt sulten. Så er det jo heldigt, at kokken har flyttet alle sine potter og pander ud på savannen og tilbereder en fantastisk udendørs morgenmad. Er man ikke til de højere luftlagt, er det også muligt at tilkøbe en tur til en lokal Masai landsby.

Dag 10 : Flere oplevelser i Masai Mara

Det I ikke fik set i går, er der tid til at se i dag. Der er game drive både morgen og eftermiddag, så en ting er sikkert; I kommer ikke til at kede jer!

Dag 11 : Masai Mara - Nairobi - Zanzibar

Efter morgenmaden kører I tilbage til lufthavnen, hvorfra I først flyver til Nairobi. Her er der forbindelse videre til Zanzibar. Ved ankomst til Zanzibar bliver I hentet og kørt til jeres hotel for de næste 5 nætter.

I skal sove på Loop Zanzibar - et resort beliggende på den sydlige østkyst i centrum af Jambiani. Byen er forblevet uændret på trods af den stigende turisme, hvilket gør den til en af de mest fascinerende og spændende landsbyer på Zanzibar. Derudover ligger resortet ud til nogle smukke, hvide og fine sandstrande. Dagene her er fri til afslapning på stranden, dykning eller andre vandsportsaktiviter. I kan også tage på en udflugt til den historiske "hovedstad" Stone Town.

Dag 12 : Zanzibar

Dagen er fri til afslapning.

Dag 13 : Zanzibar

Dagen er fri til afslapning.

Dag 14 : Zanzibar

Dagen er fri til afslapning.

Dag 15 : Zanzibar

Dagen er fri til afslapning.

Dag 16 : Transport til lufthavnen

I bliver kørt fra jeres hotel til lufthavnen på Zanzibar, hvorfra hjemrejsen begynder.


Priser og varighed

Priser fra: : 34.946,00 kr. pr. person

Varighed: 16 dage / 15 nætter

Inkluderet

* Alle overnatninger ("lazy camp" i Uganda)
* Morgenmad alle dage i Uganda
* Morgenmad, frokost og aftensmad i Masai Mara, Kenya
* Morgenmad alle dage i Diani Beach
* Park-entreer
* Gorillatilladelser (vi sørger for tilladelserne for jer. pris USD: 600,-. pr. person)
* Chimpansetrekking
* Fly Entebbe - Masai Mara
* Fly Masai Mara - Nairobi
* Al landtransport og guide på hele turen

Bemærk: prisen er baseret på 2 personer i delt telt/dobbeltværelse

Der er to overnatningsmuligheder i Uganda: ”lazy camping”, hvor man som oftest sover i telte, der er opstillet på forhånd og som har komfortable feltsenge. Her deler man også bad og toilet. Ellers er der den lidt mere komfortable udgave, hvor man sover på lodges undervejs - bemærk; ikke luksuslodges!

Ikke Inkluderet

* Oversøiske fly
* Fly Nairobi - Zanzibar
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

16296 140619 GT

Andre rejseforslag

Uganda - Afrikas perle

Vi kan lige så godt starte med at nævne det bedste først; på denne 16 dages rundrejse i Uganda oplev…

Uganda & Kenya

På denne kombinationsrejse får I muligheden for at se chimpanser i Uganda, søge efter "The Big 5" i…