Loading…

Safari Med Indsigt Og Autentisk Landsbyliv

Kombiner safarioplevelser med indsigt og forståelse for de lokale muligheder og udfordringer, og tilbring en nat i en primitiv hytte i en lokal landsby.

Kombiner safarioplevelser med indsigt og forståelse for de lokale muligheder og udfordringer, og tilbring en nat i en primitiv hytte i en lokal landsby.

Denne safari er særligt tilrettelagt dig, som både vil opleve de vilde dyr på nært hold samt vil vide mere om, hvad der foregår 'bag scenen' for at beskytte dyrene mod krybskytter, uddanne og udvikle lokalebefolkningen og skabe langsigtet turisme.
Når man vælger denne safari, så går en del af rejsens pris til at støtte de lokale projekter, som man besøger på rejsen.

Dag 1: Ankomst til Mfuwe og Flatdogs Camp
Dag 2: Morgen- og aftensafari
Dag 3: Zambian Carnivore Programme
Dag 4: Chipembele Wildlife Education Centre og safari
Dag 5: Conservation South Luangwa
Dag 6: Ægte, primitiv landsbyoplevelse
Dag 7: Tilbage til Flatdogs Camp
Dag 8: Project Luangwa & Mulberry Mongoose smykkeværksted
Dag 9: Hjemrejse

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Dag 1
2 Dag 2
3 Dag 3
4 Dag 4
5 Dag 5
6 Dag 6
7 Dag 7
8 Dag 8
9 Dag 9

Dag 1 : Dag 1

I køres fra Mfuwe lufthavn til Faltdogs Camp, hvor I bor i 5 nætter.

Flatdogs Camp

”Value for money”-camp beliggende lige udenfor selve nationalparken ikke langt fra Mfuwe Airport. Flatdogs er en større camp med faciliteter som a-la-carte restaurant, bar, internet café, souvenir butik og swimmingpool. 12 telte med badeværelse ensuite - fem standard med udsigt til bushen og syv luksus med udsigt over floden - det ene et familie telt med plads til fire personer; seks værelser beliggende i tre separate bygninger samt en familiehytte; Jackalberry Tree House - et fantastisk ”open air sivhus” med tre verandaer og plads til fem personer; Crocodile Nest - luksuriøs ”telt hus” med privat pool og plads til seks personer.

Aktiviteter: game drive og game walk

Dag 2 : Dag 2

Alle er alligevel spændte på de oplevelser, der venter, så dagen starter tidligt med den første safari i South Luangwa National Park. Her vil det hurtigst stå klart hvordan parken skaber livsgrundlag for de lokale og hvorfor turister rejser helt fra Danmark for at opleve de naturlige habitater og vilde dyr.

Man er tilbage i lejren midt på formiddagen, hvor der serveres en sen morgenmad, efterfulgt af en afslappende siesta midt på dagen for at klare varmen.

Om eftermiddagen starter dagens anden safari. Undervejs gøres der hvil på en smuk plet i vildnisset, hvor man nyder solnedgangen med en kølig drink i hånden. Når det så er mørkt, så fortsætter safarien med lommelygter mens man søger efter nattens dyr som f.eks. leopard, løve, ugle, hyæne og pindsvin.

Dagen slutter med aftensmad og røverhistorier fra dagens oplevelser tilbage i campen.

Dag 3 : Dag 3

Dagen bruges samen med de dygtige forskere og studerende, som vil give en grundig indførsel i bevaringsprogrammer, forskning og hvordan man laver feltarbejde side om side med det lokale samfund og de store rovdyr. Hvis forskerne tager ind i parken eller i vildtområderne i løbet af dagen, så er man velkommen til at tage med for at spore og finde de smukke dyr samt lære mere om deres vigtige forskning på dette område. Alternativt er der mulighed for at tale med folk fra programmet om deres mål og resultater i campen.

Dag 4 : Dag 4

Om formiddagen besøger man det prisvindende Chipembele Wildlife Education Centre, hvor man uddanner lokale børn og voksne i betydningen af at bevare det lokale vilde dyreliv.

Frokosten serveres når man kommer tilbage til campen.

Om eftermiddagen er det tid til safari nummer to. Aftensmaden spises tilbage i campen.

Dag 5 : Dag 5

Denne morgen er der mulighed for at vælge mellem en almindelig safari eller en safari til fods. Frokosten nydes i campen før man besøger velgørenhedsorganisationen Conservation South Luangwa (CSL) i landsbyen Mfuwe. Her lærer man om hvordan der trænes jægere til at håndtere krybskytter, fælder og andre ulovligheder. CSL arbejder også for at reducere skader på ejendomme, afgrøder, kvæg og forhindre at mennesker kommer til skade fordi man lever i tæt op ad vilde dyr.

Dag 6 : Dag 6

Næste stop er en autentisk, traditionel landsby, hvor man oplever den lokale kultur på nært hold. ”Fake Tursime” eksisterer desværre, men her har indbyggerne besluttet at åbne deres landsby op for turister. Indtægter fra turisterne aftales i fællesskab, hvordan de bruges bedst. Måske en brønd. Måske skolepenge. Måske stiklinger og frø til at dyrke marker.

Forbered dig på lidt af en oplevelse når man flytter ind i traditionelle, primitive hytter i landsbyen i en dags tid. Man deles om faciliteterne, vasker sig med en spand vand ud over hovedet og bruger ’long drop’ toiletter (ja, det er hvad du tror det er). Det er primitivt. Det er ægte. Det er hverdagen for indbyggerne. Måltiderne er inkluderet og menuen står på det samme som de lokale spiser. Hvis du bliver vækket om natten af at der bankes på potter og pander, så er det bare fordi de lokale er ved at skræmme dyrene væk.

Dag 7 : Dag 7

I kører ’hjem’ til Flatdogs Camp for yderligere 2 overnatninger.

Dag 8 : Dag 8

I dag besøges Project Luangwa, som arbejder for at uddanne lokalsamfund i fordelene ved at have dyrevildt og uspolerede habitater. En del af din rejses pris går til at bygger skoler og give studerende bedre muligheder for at få en uddannelse, som kan løfte dem ud af fattigdom.

Efter frokost besøges Mulberry Mongooses smykkeværksted, hvor de skaber smukke smykker af de fælder, som snigskytter ellers bruger til at fange vilde dyr med.

Dag 9 : Dag 9

I køres til Mfuwe lufthavn for at rejse hjem.


Priser og varighed

Priser fra: : 38.000,00 kr. pr. person

Varighed: 9 dage / 8 nætter

Inkluderet

* 7 nætter i luksus safari telt i Flatdogs Camp
* 1 nat i primitiv hytte i lokal landsby
* 3 safarier
* Besøg hos Zambian Carnivore Programme www.zambiacarnivores.org.
* Besøg hos Chimpembele Wildlife Education Centre www.chimpembele.org
* Besøg hos Conservation South Luangwa www.clszambia.org
* Besøg hos Project Luangwa www.projectluangwa.org
* Besøg i Mulberry Mongooses smykkeværksted
* Transfer t/r Flatdogs Camp – Lufthavn
* Måltider i Flatdogs Camp og den primitive landsby
* Parkskatter
* Bidrag til Conservation South Luangwa, Project Luangwa, Chipembele wildlife education og Zambia Carinovre programme. På den måde støtter du op om en række projekter, der støtter og udvikler lokalbefolkningen samt sikrer bæredygtige safarier.
* Daglig tøjvask i Flatdogs Camp
* Sundowner drinks på aften Safarier

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke Inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkevarer i Flatdogs Camp.
* Drikkevarer, bortset fra vand, i landsbyen.
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.
18066 261021 ZG

Andre rejseforslag

Bushcamps i Zambia

Bushcamps er noget særligt - en oplevelse for livet! Beliggende dybt inde i hjertet af South Luangwa…

Flatdogs & Nkonzi

Tag på safari i South Luangwa Naitonal Park på Flatdogs Camp og Nkonzi Bushcamp.

Livingstone & South Luangwa

South Luangwa byder på et fantastisk dyreliv, imponerende natur og små unikke bush camps, hvor man k…