Loading…

Panama rundrejse

Panama giver en rigtig spændende og tryg oplevelse af Mellemamerika. Landet byder på en dejlig natur, moderne storbyer, hyggelige landsbyer og spændende indianske folkeslag. Rundrejsen her går omkring de største højdepunkter i landet - selvfølgelig også med et besøg ved det største kendetegn - Panamakanalen! Man kan også med fordel lave turen som en kør-selv ferie med lejebil i stedet for nedenstående med privat transport. Der er selvfølgelig også mulighed for at gøre turen kortere, længere eller bo på nogle af vores mere luksuriøse hoteller.


Dag 1: Ankomst Panama City
Dag 2: Panama City byrundtur og besøg ved kanal museet
Dag 3: Transport Panama City til Valle de Antón
Dag 4: Valle de Antón fridag
Dag 5: Transport Valle de Antón til Pedasí
Dag 6: Pedasí udflugt til Isla Iguana
Dag 7: Transport Pedasí til Boquete
Dag 8: Boquete udflugt
Dag 9: Transport Boquete til Bocas del Toro
Dag 10: Bocas del Toro fridag
Dag 11: Fly Bocas del Toro til Panama City
Dag 12: Fly Panama City til San Blas
Dag 13: San Blas udflugter
Dag 14: Fly San Blas til Panama City
Dag 15: Panama City afrejse

Se detaljeret program under rejseplan

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Ankomst til Panama City
2 Panama City
3 Transport fra Panama City - El Valle de San Anton
4 El Valle de San Anton
5 Transport fra El Valle de San Anton - Pedasi
6 Pedasi
7 Transport fra Pedasi - Boquete
8 Boquete
9 Transport fra Boquete - Bocas del Toro
10 Bocas del Toro
11 Bocas del Toro - Panama City
12 Panama City - San Blas
13 San Blas
14 San Blas - Panama City
15 Afrejse fra Panama City

Dag 1 : Ankomst til Panama City

I ankommer til Panama City, hvor I bliver modtaget i lufthavnen. Der er transfer til hotellet, hvor der er 2 overnatninger med morgenmad.

Dag 2 : Panama City

I dag er der udflugt i Panama City samt besøg ved det spændende Miraflores besøgscenter ved Panama kanalen. Mod tillæg kan man også vælge en sejltur på kanalen i stedet.

Dag 3 : Transport fra Panama City - El Valle de San Anton

Transport til El Valle de Antón. Man hentes af privat chauffør ved hotellet og kører omkring et par timer, til man når den skønne oase kaldet Anton dalen. Her bor I en enkelt nat.

Dag 4 : El Valle de San Anton

I dag er der fridag i El Valle, hvor man virkelig er i naturskønne omgivelser.

Dag 5 : Transport fra El Valle de San Anton - Pedasi

Efter morgenmaden hentes man for at køre videre ned af Azuero-halvøen til den skønne lille by Pedasí, som ligger ved havet. Her indlogeres man på et hyggelige lille hotel med morgenmad inklusiv.

Dag 6 : Pedasi

Dagen byder på en rigtig øde-ø oplevelse. Man hentes på hotellet og køres ned til havet, hvorfra man i små både sejles over til Isla Iguana en halv times tid væk. Her tilbringer man dagen på den ubeboede ø med palmer og hvide strande og et lille koralrev, hvor man kan snorkle. Der er smukke fisk, skildpadder og koraller at udforske. Guiderne medbringer ens frokost samt snorkeludstyr.

Dag 7 : Transport fra Pedasi - Boquete

Efter morgenmaden går turen videre mod bjergegnen og den lille by Boquete. Her møder man en helt anden natur med den smukke tågeregnskov og vulkanerne i baggrunden. Man skal bo to nætter på en vidunderlig Finca kaldet Lerida, hvilket er en gammel kaffefarm.

Dag 8 : Boquete

I dag inviteres man af hotellets kyndige guider med på Natur- og kaffe udflug samt en tur på de hængende broer. Man lærer om den spændende regnskov, de mange specielle fugle og den omfattende proces det er at producere noget af verdens bedste kaffe. Der er frokost inkluderet på turen.

Dag 9 : Transport fra Boquete - Bocas del Toro

Nu går turen over til den anden kyst med bil og båd til det populære feriemål Bocas del Toro. Her skal man bo på hovedøen Isla Colón.

Dag 10 : Bocas del Toro

Fridag til at nyde by og strand på egen hånd.

Dag 11 : Bocas del Toro - Panama City

Efter morgenmaden er der transport til lufthavnen og dernæst fly til Panama City. I bliver hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel, hvor I har en enkelt nat.

Dag 12 : Panama City - San Blas

Man bestiller sin inkluderede morgenmad tidligt, for at kunne blive hentet og fløjet ud til San Blas, som er hjemsted for de berømte Kuna indianere. Her mødes man i den lille lufthavn af folkene fra det lodge man skal bo på - nemlig Akwadup lodge, som ligger på sin egen lille, eksotiske ø. Hotellet er bygget på pæle ud i vandet, rustikke træhuse omgivet af palmer og turkist vand. Alle værelser har eget bad, senge med myggenet og en lille balkon med hængekøjer. Der er meget lidt elektricitet, og man må kun have 10 kg bagage med herud, så resten bør opbevares i Panama city. Der er helpension og udflugter inkluderet i opholdet.

Dag 13 : San Blas

Udflugter San Blas - det kan være til Kuna-landsbyer eller strandture på ubeboede øer, efter eget valg.

Dag 14 : San Blas - Panama City

Transport/fly til Panama City og indlogering på samme hotel i Panama City den sidste nat.

Dag 15 : Afrejse fra Panama City

Der er transport til lufthavnen i god tid før afrejse fra Panama City.

Bestil rejsen.

Husk at tilføje rejsen til din ønskeliste - du finder knappen øverst på siden ovenover billedet.


Priser og varighed

Priser fra: : kr. 19.375,00 pr. person

Varighed: 15 dage / 14 nætter

Inkluderet

* 14 Nætter på 3* hoteller m/morgenmad
* Helpension og udflugter på San Blas
* Alle nævnte udflugter med guide og entré
* Alle transfers til og fra lufthavne i Panama
* Al landtransport mellem byerne med privat chauffør
* Frokost dag 6 og 8
* Indenrigsfly Bocas del Toro til Panama City samt til San Blas t/r

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke Inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

10928 150121 CTPT

Andre rejseforslag

Nicaragua & Costa Rica Med Chauffør

Disse to lande kombineret er interessant for jer, der gerne vil se både den storslåede natur og den…

Kobberkløften Og Baja California

Rejs med tog gennem Kobberkløften - en af verdens smukkeste togture. Derudover oplever i historie og…

Sprogskole kombineret med badeferie

Tag med på sprogskole i Antigua i Guatemala. Her har du mulighed for at lære en masse spansk uanset…