Loading…

Panama & Costa Ricas Caribiske kyst

Kom med på en ny rundrejse gennem naturskønne Costa Rica og kulturrige Panama. Denne gang delvist kør selv og via den Caribiske side.

På denne spændende rundrejse kombinerer vi de to populære og trygge lande Costa Rica og Panama på en ny måde! I starter med et besøg i det centrale Costa Rica omgivet af regnskov og vulkaner. Derfra går turen ud mod skønne, tilbagelænede Puerto Viejo ved Den Caribiske Kyst. Efter nogle dages dasen ved stranden tager man med bil og båd over Panamas landegrænse til Bocas Del Toro, der med sine hvide sandstrande og azurblåt hav har masser af små øer at udforske. Herfra går turen ind i Panamas smukke højland, tågeregnskov og flere vulkaner. Turen afsluttes i Panama City, en smuk og historisk velbevaret by med masser af kultur og selvfølgelig den berømte kanal.

Bemærk: Turen her er delvis kør-selv, da Costa Rica virkelig lægger op til det med deres gode infrastruktur. Men man kan selvfølgelig også blive kørt hele vejen om ønsket.

Rejsen kan som altid skræddersys, så den passer perfekt til jeres behov og antal feriedage!

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Ankomst San Jose
2 San Jose til Arenal
3 Arenal
4 Arenal til Puerto Viejo
5 Puerto Viejo
6 Puerto Viejo
7 Puerto Viejo til Bocas del Toro, Panama
8 Bocas del Toro udflugt
9 Bocas del Toro
10 Bocas del Toro til Boquete
11 Boquete udflugt
12 Boquete
13 Boquete til Panama City
14 Panama City udflugt
15 Panama City hjemrejse

Dag 1 : Ankomst San José

Velkommen til Costa Rica! Ved ankomst til lufthavnen i San José afhentes I af en chauffør, der kører jer til hotellet. Her overnattes en enkelt nat.

Dag 2 : San José til Arenal

I dag udleveres en SUV lejebil som inkluderer fri km samt basis LDW forsikring. Herefter køres til Arenal i eget tempo og med mulighed for at gøre stop undervejs.

Dag 3 : Arenal

Dagen er til fri disposition. Ønsker I at komme på en udflugt, kan vi sagtens arrangere dette til f.eks. Arenal nationalparken og de varme kilder. Området blev erklæret nationalpark i 1995 og rummer, udover vulkanen, en enorm biodiversitet i de skove, der omgiver vulkanen. Nationalparken er desuden belagt med gode stier, der giver mulighed for vandring og cykling.

Dag 4 : Arenal til Puerto Viejo

Nu går turen mod Den Caribiske Kyst og den hyggelige by Puerto Viejo, hvor der overnattes de tre følgende næstter.

Det dejlige lodge ligger lige ved Cocles strand som har fået regeringens blå flag for rene strande. Her, blot 1,5 km fra Puerto Viejo og få skridt fra den Caribiske kyst, er man omgivet af tropisk regnskov i de smagfulde bungalows.

Dag 5 : Puerto Viejo

Dagen er til fri disposition til at udforske Puerto Viejo. Slap af på stranden, lej et surfbræt eller tag på en af de mange udflugter i nærområdet.

Dag 6 : Puerto Viejo til Bocas del Toro, Panama

I dag kører I fra Puerto Viejo til grænsen ved Panama, hvor I afleverer jeres lejebil, og efterfølgende tager I videre til Boca Del Toro i Panama. Herude er der masser af spændende øer at besøge, udover at man selvfølgelig kan bade og snorkle. Der overnattes tre nætter.

Dag 7 : Bocas del Toro

Dagen bruges på en bådtur til Coral Cay, hvor I kan snorke og opleve den fascinerende verden under havoverfladen, og Red Frog Beach, én af de smukkeste strande i området. 

Dag 8 : Fra Bocas del Toro til Boquete

I dag tager I videre til bjergbyen Boquete. Stedet er smukt placeret i Panamas højland og er omringet af naturlig skønhed i et varieret terræn.

Dag 9 : Boquete 

I dag får I mulighed for at opleve de utrolige udsigter over floder, vandfald og til den høje vulkan, Baru, fra De Hængende Broer. Ledsaget af en lokal guide vil I få den bedste oplevelse rundt i den frodige flora og fauna i højder, der strækker sig fra 10 til 75 meter over jorden.

Dag 10 : Boquete

Dagen er til fri disponering i Boquete. 

Dag 11 : Fra Boquete til Panama City

I køres fra Boquete til David lufthavnen hvortil I flyver på et indenrigsfly til hovedstaden Panama City. Brug resten af dagen på at udforske byen. 

Dag 12 : Panama City

I tager på udflugt i dag gennem Panama City, som har en fantastisk velbevaret gammel bydel og en ny bydel, der næsten ligner Miami. Man besøger også Miraflores Slusen, hvorfra man har en glimrende udsigt over Panama kanalen og desuden et museum om samme.

Dag 13 : Hjemrejse

I dag er det tid til at tage afsked med smukke og oplevelsesrige Panama. I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvor I flyver hjemad eller videre ud i verden.


Priser og varighed

Priser fra: : 12.344,00 kr. pr. person

Varighed: 13 dage / 12 nætter

Inkluderet

* 12x overnatninger på 3* hoteller
* 11x morgenmad
* 3x udflugter
* Alt lufthavnstransport
* 5x dages billeje i Costa Rica
* Alt landtransport imellem destinationer
* 1x indenrigsfly



Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

 

Ikke Inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

17840 200324 CRS+GAPA

Andre rejseforslag

Familieeventyr i Costa Rica

Tag familien med til Costa Rica! Denne klassiske Costa Rica rundrejse er skræddersyet til børnefamil…

Costa Rica - Den ultimative rundrejse

På denne tre ugers rundrejse vises det bedste af Costa Rica frem - et naturskønt paradis der venter…

Stillehavskysten i Costa Rica & Panama

Oplev Costa Rica & Panamas højdepunkter ved stillehavskysten, de centrale regnskovområder og slut af…