FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

15 dage / 14 nætter | Priser fra: kr. 21.253,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Oplev 6 øer på Azorerne, Azorerne

På denne rejse besøger I intet mindre end 6 af Azorernes øer. I springer over den mest besøgte ø, Sao Miguel, og besøger i stedet flere af de mindre øer.

Øerne gemmer på flere biosfære reservater, hvor naturen har noget helt unikt at byde på, og steder, der er på Unescos verdensarvsliste. På denne rejse forsøger vi netop at guide jer rundt til nogle af de steder, så I både får store natur- og kulturoplevelser.

I vandrer ved Picos berømte vinmarker, tager på hvalsafari, udforsker de små byers hyggelige gader og nyder delikate måltider på lokale restauranter.

Rundrejsen er fyldt med oplevelser, man ikke må snyde sig selv for, når man rejser til Azorerne.

Dag 1: Ankomst til Pico
Dag 2: Vandring og vin på Pico
Dag 3: Hvalsafari
Dag 4: Pico - São Jorge
Dag 5: Vandretur på São Jorge
Dag 6: São Jorge - Faial og byrundtur i Horta - Flores
Dag 7: Flores' højdepunkter
Dag 8: Dagstur til Corvo
Dag 9: Flores - Terceira
Dag 10: Byrundtur i Angra
Dag 11: Terceiras højdepunkter
Dag 12: Terceira - Graciosa og rundtur på øen
Dag 13: Vandretur rundt om Caldeira
Dag 14: Graciosa - Terceira
Dag 15: Afgang fra Terceira

Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 21.253,00 pr. person
Varighed:15 dage / 14 nætter
Inkluderet:* 14 overnatninger på hotel: 3 nætter på Pico, 2 nætter på São Jorge, 3 nætter på Flores, 4 nætter på Terceira og 2 nætter på Graciosa
* Udflugter på alle øerne: Indgangsbilletter er betalt og på flere af dagene er frokost inkl.
* Fly mellem Faial, Flores, Terceiral og Graciosa
* Færge Pico - São Jorge og São Jorge - Faial

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Rejseforslaget her er også velegnet til familier:
Ikke inkluderet:* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

17765 200820 Me

Dag 1: Ankomst til Pico

Når I lander på Pico bliver I hentet i lufthavnen og kørt til hotellet.

Dag 2: Vandring og vin på Pico

Dagen begynder med en vandtretur fra Criacão Velhas vingårde. Ruten I følger er kendt for det smukke landskab og områdets rige vinkultur og historie. De opbyggede mure, der omkranser vinrankerne, er velholdte, I støder på hyggelige vingårde og jeres guide kan udpege elementer såsom "rola-pipas", der er udskårne skråninger brugt til at trille vintønder ned mod skibene ved kysten. Efter den skønne vandretur besøger I områdets vinmuseum og nyder en frokost på en lokal restaurant. Efter middag fortsætter udflugten til kystområderne ved Cachorro og Lajido og slutter af med et besøg ved Adega a Buraco, hvor I kan smage på nogle af deres stærkere drikke.

Dag 3: Hvalsafari og gåtur i Lajes do Pico

Azorerne og især Pico er et af de bedste steder at spotte hvaler fra. Mængden af hvaler og diversiteten i arter er imponerende. I dag skal I på en sejltur for at spotte hvaler og delfiner. Inden I sejler afsted får I en kort briefing omkring biologi, dyrenes ageren og hvalfangerhistorie. På båden er der desuden en marine biolog med. Chancerne er gode for at spotte både delfiner og hvaler. Efter sejlturen spiser I på en lokal restaurant, inden I skal på en vandretur i Lajes do Pico. I besøger blandt andet hvalmuseet og vandrer til Vigia da Quemeida, hvorfra der er mulighed for at spotte hvaler fra land.

Dag 4: Pico - Sao Jorge

I dag sejler I fra Pico til til São Jorge. Fremme på øen bliver I kørt til jeres hotel, og derefter er resten af dagen fri til at gå på opdagelse på egen hånd.

Dag 5: Vandretur på São Jorge

På Sao Jorge hersker et unikt landskab, som er perfekt at udforske med vandreskoene på. Øen byder på klipper, bjerge, vilde kyster, strande et rigt dyrelev, og vi kunne blive ved. Vandreturene starter ved Serra do Topos bakkede landskab, går til Caldeira do Santo Cristo, der blandt andet byder på en underjordisk grotte, og ender ved Faja dos Cubres, som er et af de mest isolerede steder på Azorerne med nogle sommerresidenser og få familier, der bor her hele året.

Dag 6: Sao Jorge - Faial - Flores

I dag sejler I fra São Jorge til Faial. Her skal I på en byrundtur i Horta. Horta ligger ved en smuk bugt, og byen er af gode grunde tæt forbundet med havet - både kulturelt og historisk. Byens farverige havn er altid et besøg værd, og derudover byder byen på flere historiske steder og grønne parker. I besøger de vigtigste steder i byen.

Derefter bliver I kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver til Flores.

Dag 7: Det bedste af Flores

Fra Santa Cruz kører I til Ribeira da Cruz og besøger flere af de smukke søer i området. Derefter fortsætter I videre og på strækningen mellem Fajãzinha og Ponta da Fajã Grande er der mange smukke vandfald, som er et stop værd. Hvis man har lyst kan man vandre til Poco da Alagoinha, hvor der er en lille sø, og man kan beundre de smukke vandfald. Næste stop er Rocha dos Bordões, der er en imponerende klippeformation skabt af lava. På vejen tilbage mod Santa Cruz stopper I ved Caveira.

Dag 8: På dagstur til Corvo

I dag skal I på dagstur til Corvo. Derefter bliver I kørt til havnen, hvorfra I sejler til Corvo. Corvo er den mindste ø blandt Azorernes 9 øer. Når I ankommer til øen skal I besøge Caldeirão, der er et enormt krater midt på øen. Her vandrer I en tur og udforsker det imponerende fænomen. Derefter spiser I frokost på øen, inden I igen sejler tilbage til Flores.

Dag 9: Flores - Terceira

Fra Flores flyver I videre til Terceira, hvor I bliver kørt til jeres hotel. Om aftenen skal I spise en tradtionel middag i Quinta do Martelo.

Dag 10: Byrundtur i Angra do Heroismo

På byrundturen i Angra do Heroismo, som er på Unescos verdensarvsliste, går I gennem byens smukke, gamle gader. I får rig lejlighed til at beundre de mange fæstninger og kirker, som byen gemmer på.

Dag 11: Det bedste af Terceira

I dag skal I opleve Terceiras højdepunkter - og en række af de mere ukendte steder. I besøger øens centrum, Biscoitos, vingården, naturlige pools, Raminho, Serreta, Algar do Carvao og Serra do Cume. Selvfølgelig det kan lyde som en travl dag, så er tempoet roligt, og I får rig lejlighed til at opleve øens kultur, natur og historie. I løbet af dagen skal I selvfølgelig også have en typisk Alcata frokost på en lokal restaurant.

Dag 12: Terceira - Graciosa

I dag flyver I fra Terceira til Graciosa, hvor I skal bo i Santa Cruz. Efter I er checket ind på hotellet skal I på rundtur på øen.

Fra Santa Cruz kører I mod fiskerbyen Praia, der er kendt for sine smukke røde vindmøller. Derfra går turen videre til Fenais og Carapacho, hvor I besøger de termiske bade. Fra Carapacho kører I mod vest mod Srra Branca og gør stop ved Ponta da Barcas fyrtårn. Sidste stop på turen er Monte da Ajuda, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Santa Cruz og resten af øen.

Dag 13: Vandretur: Caldeira

Dagens vandretur begynder i den sydøstlige ende af øen ved den store caldeira - et vulkansk krater. I vandrer rundt om krateret og besøger på turen Maria Encantada grotten. Senere på ruten kommer I til udsigtspunktet, hvor I kan beundre krateret. Tæt herved nyder i den medbragte frokost. Efter I har gået rundt om krateret besøger I Furna do Enxofre (svovlgrotten).

Dag 14: Graciosa - Terceira

I dag flyver I fra Graciosa til Terceira, hvor I har resten af dagen på egen hånd.

Dag 15: Afgang fra Terceira

Rejsen har nået sin ende, og I tager afsked med Azorerne for denne gang.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.