FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

19 dage / 18 nætter | Priser fra: kr. 19.593,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Mexico og Cuba deluxe, Cuba

Denne tur er tilrettelagt for jer, som godt kan lide både historie, kultur og smuk natur i komfortable, luksuriøse rammer. Da den kombinerer både Cuba og Mexico får man den herligste cocktail af to kulturer, der udviklede sig i vidt forskellige retninger. Cuba med revolutionen, der gør den til en historisk tidsrejse, som var man 50 år bagud. Mexico med den velbevarede Maya kultur, de underskønne strande og den, sammenlignet med Cuba, glimrende infrastruktur.

Dag 1: Ankomst til Havana og transfer til hotellet
Dag 2: Byrundtur i det gamle Havana
Dag 3: Havana på egen hånd
Dag 4: Havana - Trinidad
Dag 5: Byrundtur i Trinidads brostensbelagte gader
Dag 6: Trinidad på egen hånd
Dag 7: Trinidad - Havana
Dag 8: Transport til lufthavn, fly til Cancun, transport til hotel
Dag 9: Afslapning ved strandene i Cancun
Dag 10: Cancun - Valladolid
Dag 11: Valladolid på egen hånd
Dag 12: Valladolid - Izamal - Merida
Dag 13: Merida på egen hånd
Dag 14: Guidet tur Uxmal og Kabah ruiner - Uxmal
Dag 15: Uxmal - Merida - Chichen Itza - Tulum
Dag 16-18: Afslapning ved Tulum strand
Dag 19: Transport til Cancun lufthavn

Se detaljeret program under rejseplan


Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 19.593,00 pr. person
Varighed:19 dage / 18 nætter
Inkluderet:* Alle transfers til og fra lufthavne
* Al landtransport fra hotel-hotel, dels offentlige busser, dels privat transport som nævnt
* Nævnte udflugter med engelsktalende guide, frokost inklusiv på Uxmal turen, som i øvrigt er i en delt gruppe.
* 18 nætter på 4* hoteller m/morgenmad i Mexico og casa particulars i Cuba
* Visum til Cuba

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Ikke inkluderet:Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

Dag 1 : Ankomst Havana og transport til hotellet

Ved ankomsten til Havana mødes I af vores lokale agent i lufthavnen og bliver kørt til jeres casa particular i Havana. Her har I tre overnatninger, så I har rig mulighed for at opleve den spændende by.

Dag 2 : Byrundtur i det historiske Havana

Ledsaget af en lokal guide skal I på byrundtur i det gamle Havana til fods.

Dag 3 : Havana på egen hånd

I har dagen fri til at udforske Havana på egen hånd.

Dag 4 : Med bus fra Havana til Trinidad

I bliver hentet på jeres hotel og kørt til busstationen. I tager bussen til Trinidad. I Trinidad mødes I igen af en lokal agent og bliver kørt til jeres homestay. I Trinidad overnatter i på " Casa Particular".
Trinidad har en fatal mangel på hoteller og mange familier har derfor åbnet deres hjem for turister. Hvert hus må have maksimum 2 værelser og de ligger ofte i deres patio. På den måde kan man komme i tøt kontakt med en cubansk familie og oftest laver mor i huset en fremragende middag, som ikke kan købes lige andet sted i byen. Den første aften er middagen inkluderet, men ellers kan man betale de andre aftener separat.

Mod tillæg kan denne transport også laves privat med stop i Santa Clara og en byrundtur samt besøg ved Che Guevaras mindegrav.

Dag 5 : Trinidad til fods

Med en af vores lokale guides tager I på byrundtur i Trinidads brostensbelagte gader.

Dag 6 : Trinidad på egen hånd

I dag kan I f.eks. tage på opdagelse ved de gamle sukkerplantager.

Dag 7 : Med bus fra Trinidad retur til Havana

I tager bussen retur til Havana, hvor I har en enkelt overnatning før rejsen til Mexico.

Dag 8 : Afrejse fra Havana til Cancun i Mexico

I bliver hentet på jeres hotel og kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver til Cancun i Mexico. Ved ankomsten mødes I af vores lokale agent i Mexico og bliver kørt til jeres hotel i Cancun.

Dagen imorgen er fri til at slappe af ved den kridhvide sandstrand.

Dag 10 : Transport fra Cancun til Valladolid

Dagens tur går med privat transport til en af de berømte drypstenshuler - kaldet Cenote Dzinup. Efter besøget her fortsættes til Valladolid med en lille byrundtur, hvorefter I sættes af ved jeres hotel.

Dagen imorgen er en fridag til at vandre rundt, som var man i den spanske kolonitid - den lille by er utrolig velbevaret og charmerende.

Dag 12 : Valladolid - Izamál - Mérida

Dagen byder på et spændende besøg i "Den Gule By", Izamal, som er en rigtig smuk og charmerende lille by. Her er der en lille rundtur med guide. Efter besøget I Izamal bliver I kørt til jeres hotel i Merida, hvor I har to overnatninger. Dagen imorgen er fri til at nyde Yucatán halvøens hovedstad med al dens kultur.

Dag 14 : Merida - Uxmal

Dagen byder på mere kultur i form af en guidet tur til de rustikke maya ruiner ved Kabah og Uxmal. Efterfølgende overnattes der på Hacienda Uxmal en nat. Hotel Hacienda Uxmal er bygget i 1950. Oprindeligt bygget som hovedkontor for de arkæologiske arbejdere. Det er et smukt, gammelt hotel beliggende ved siden af ruinerne. Der er en historisk og næsten ceremoniel atmosfære over stedet, hvor man udover stilheden kan nyde arkitekturen, lokalt kunsthåndværk og en dejlig tropisk have.

Dag 15 : Uxmal - Merida - Chichen Itza - Tulum

I køres fra Uxmal til Merida, hvor jeres udflugt mod Chichen Itza begynder. I Chichen Itza får I mulighed for at beundre de smukke, gamle ruiner og pyramider, og lære om Maya- og Itza-epokerne. Efter besøget køres I til Tulum.

De næste dage er fridag til at nyde den hvide sandstrand i smukke, tilbagelænede Tulum.

Dag 19 : Tulum - Cancun

Rejsen afsluttes med en transport til Cancun lufthavn, hvorfra hjemrejsen begynder.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.