Loading…

Mexico, Belize & Guatemala

Oplev hele 3 lande i Mellemamerika på denne spændende gennemrejse i Mexico, Belize & Guatemala!

Rejsen starter I livlige Mexico og tager jer til den farverige koloniby Valladolid, hvis mange nærtliggende cenoter, samt dagsture til det syvende verdensvidunder Chichen Itza, holder jer nemt beskæftiget. Herefter rejser I sydpå til den turkisblå sø Bacalar inden I selv tager færgen til næste land på listen; Belize. Her bor i på den Caribiske paradisø, Caye Caulker, og suger rastafa stemningen til jer. Efter 4 dage sejler I til fastlandet og krydser grænsen til Guatemala. I Guatemala oplever i imponerende Maya ruiner, de azurblå junglebasiner i Semuc Champey, kolonibyen Antigua med sine brostensbelagte gader og slutter tilsidst af med et ophold ved Atilan søen.

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Cancun
2 Cancun - Valladolid
3 Valladolid
4 Valladolid
5 Valladolid - Bacalar
6 Bacalar
7 Bacalar
8 Bacalar - Chetumal - San Pedro Ambergris Caye - Caye Caulker
9 Caye Caulker
12 Belize City - Flores
13 Flores
14 Flores - Lanquin
19 Antigua
22 Antigua

Dag 1 : Ankomst til Cancun

Velkommen til Mexico! Ved ankomst til Cancun lufthavn tjekker I ind på et lufthavnshotel og får en afslappet nattesøvn efter den lange flyvetur.

Dag 2 : Fra Cancun til Valladolid

I samles op på hotellet og køres til hyggelige Valladolid. Her bor I 3 nætter på et hyggeligt hotel i en flot gammel bygning fra det 17. århundrede perfekt beliggende i den smukke bymidte af Valladolid.

Dag 3 : Valladolid

I har dagen til fri disposition i Valladolid. Vi anbefaler at man tager sig tid til at se de smukke cenoter i området. Tag badetøjet med og snup en forfriskende dukkert i det klare vand.

Dag 4 : Valladolid

Dagen byder på en guidet rundtur ved en af de største mayabyer, man endnu har udgravet, det mægtige Chichen Itza med den berømte Kukulkan pyramide blandt mange andre flotte ruiner.

Dag 5 : Fra Valladolid til Bacalar

I hentes på hotellet og transporteres sydpå til det næste stop, som er Bacalar lagunen. Lagunen med de syv blå farver, som den også kaldes. Her sover I 3 nætter, og bruger dagene på at slappe af ved lagunen.

Dag 6 : Bacalar

Dagen er fri til at dase ved den smukke lagune. Man kan bade, sejle i kayak eller leje sig en længere sejltur rundt på søen.

Dag 7 : Bacalar

Dagen er til fri disposition i Bacalar.

Dag 8 : I krydser grænsen til Belize

Efter morgenmaden tager I selv en taxa til Chetumals havn. Det tager ca. 40 minutter, hvorefter I køber en færgebillet til den Caribiske ø Caye Caulker. I ankommer til paradisøen og vil med det samme bemærke den afslappede stemning. Her overnatter I i 4 nætter.

Dag 9 : Caye Caulker

I har dagene til fri disposition. Tag på en snorkeludflugt til det omkringtliggende koralrev eller nyd strandene på øen.

Dag 10 : Caye Caulker

Dagen er til fri disposition.

Dag 11 : Caye Caulker

Dagen er til fri disposition.

Dag 12 : I krydser grænsen til Guatemala

Turen går idag tilbage til fastlandet. Ved ankomst til Belize City havn venter jeres shuttlebus, der kører jer over grænsen til en ø midt i søen Peten Itzá ved navn Flores. Her overnatter I på et hyggeligt hotel, og I kan gå rundt og se gamle og fascinerende bygninger, hyggelige restauranter og småbutikker.

Dag 13 : Flores

Afhentning på hotellet tidligt om morgenen for at tage på rundtur i Tikal, hvor der udforskes de smukke og mystiske Mayaruiner, der ligger gemt i junglen. 

Dag 14 : Fra Flores til Lanquin

Rejsen fortsætter videre sydpå til det naturskønne bjergområde omkring Lanquin og Semuc Champey.

Dag 15 : Lanquin

Semuc Champey er naturskabte blågrønne pools dybt inde i Guatemalas jungle. Ikke nok med at området er ufatteligt smukt, kan man springe fra broer, riverrafte i baderinge og svømme i grotter med kun et stearinlys til, at oplyse mørket.

I besøger også Lanquin-grotten.

Dag 16 : Fra Lanquin til Lago Atitlán

Efter et par spændende dage i Guatemalas jungle, bliver I transporteret videre til den næste destination, Sierra Madre regionen, hvor der dybt i mellem bjerge og trædækkede bakker findes søen Atitlán. Det turkise vand spejler tre majestætiske vulkaner og langs bredderne op ad bjergsiderne finder man adskillige maleriske, små landsbyer, der endnu har bevaret deres farverige skikke og udseender.

Dag 17 : Lago Atitlán

Dagene er fri til at udforske området og det smukke landskab omkring søen på egen hånd.

Dag 18 : Lago Atitlán

Dagen er til fri disposition i Atitlán.

Dag 19 : Fra Lago Atitlán til Antigua

Rejsen fortsætter og I tager til Antigua, hvor I overnatter i 3 nætter. Antigua placerer sig blandt de fineste kulturelle centre i verden. Det er umuligt ikke at blive forelsket i Antigua. I en dal mellem bjerge og grønne bakker ved foden af vulkanen Agua ligger Antigua med sin helt specielle charme.

Dag 20 : Antigua

I har dagene til fri disposition i Antigua. Her kan I slentre gennem byens fine brostensbelagte gader og spise på de hyggelige cafeer og restauranter i centrum.

Dag 21 : Antigua

I har dagene til fri disposition i Antigua.

Dag 22 : Hjemrejse

I dag vinker I farvel til Guatemala efter 3 fantastiske uger rundt i Mellemamerika. I hentes på hotellet i Antigua og køres til lufthavnen, hvorfra I flyver hjemad eller videre ud i verden.


Priser og varighed

Priser fra: : 22.564,00 kr. pr. person

Varighed: 22 dage / 21 nætter

Inkluderet

* 21 overnatninger på 3* hoteller
* 21x morgenmad
* 1x udflugt i Mexico, 2x udflugter i Guatemala
* Alt lufthavnstransport
* Alt landtransport imellem destinationer


Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

 

Ikke Inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring
* Færgebilletten imellem Chetumal & Caye Caulker
* Nationalpark entreer

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

19386 210224 KJ

 

Andre rejseforslag

Den Klassiske Guatemala Rejse

Det første møde med Guatemala? Oplev højdepunkterne og mere til på denne spændende 2-ugers rejse!

Grupperejse til Guatemalas Højdepunkter

Denne spændende grupperejse byder på Guatemalas højdepunkter samt et kort smut til Honduras!

Mexicansk strandferie - i luksuriøs villa

Hvis Mexicos hvide bountystrande og en lækker, privat villa lyder som noget for jer, så er dette den…