Loading…

Mexicansk Roadtrip I Baja California

Oplev skøn natur og hvalsafari på denne uforglemmelige 3-ugers roadtrip til den Mexicanske halvø; Baja California!

Denne Mexicansk Roadtrip I Baja California tager jer rundt på den mexicanske halvø, Baja California. Denne halvø er adskilt fra fastlandet ved den californiske bugt og er verdens længste halvø, delt i de to stater Baja California Norte og Baja California Sur. Fra grænsebyen Tijuana i nord – ”syndens by” - udgår en næsten 1700 km lang hovedvej ned til Los Cabos i syd. Det fremstår som det vilde vesten med sit historiske ørkenlandskab og kaktusser op til 10 meter høje, forrevne klipper krydret med kilometervis af øde strande.

Rejsen begynder i Mexico City, hvor i vil opleve byens autentiske mexicanske atmosfære og omkringliggende helligheder og pyramider. Herefter går turen til Baja California, hvor i vil opleve nogle mindre kendte sider af Mexico, som er helt uovertrufne hvad angår flora og fauna.

Første stop er La Paz, der modsat Mexico City er et fredfyldt, billedskønt strandparadis. Næste stop er den lille fiskerby Purto Chale. Her kan man i perioden januar til marts hvert år få muligheden for at se hvaler på hvalsafari – turene her er noget af det tætteste man kommer på hvaler i verden! Videre på turen kommer i forbi de historiske byer Loreto og Santa Rosalia, efterfulgt af San Ignacio, hvor i virkelig vil opleve Baja Californias rå naturområder.

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Mexico City
2 Mexico City
3 Mexico City
4 Mexico City - La Paz, Baja California
6 La Paz, Baja California - Puerto Chale
11 San Ignacio
12 San Ignacio - Loreto

Dag 1 : Velkommen til Mexico!

I bliver kørt fra lufthavnen til jeres hotel i Mexico City, hvor I har resten af dagen til at gå på opdagelse i byen.

Dag 2 : Mexico City

I dag skal I på rundtur i det historiske centrum og blandt andet på besøg på El Zocalo, det enorme hovedtorv flankeret af smukke, koloniale bygninger. I kommer også forbi nationalmuseet med de berømte murmalerier af Diego Rivera, katedralen, de tre kulturers torv og gennem Chapultepec parken og beboelsesomådet Las Lomas.

Dag 3 : Mexico City

Dagens udflugt går til "The Shrine of Guadalupe", der for de fleste mexicanere anses som det helligste sted i Mexico. Helgenen Guadalupe, der betragtes som mexicanernes moder, er begravet her og siges ifølge traditionen at have vist sig her flere gange. Derefter besøger I Teotihuancan, Mexicos største ruinkompleks med de imponerende Solens og Månens pyramider. Byen var på sin tid en af de største i verden og havde i begyndelsen af det 7. århundrede et indbyggertal på omkring 200.000. Solens pyramide er den tredjestørste pyramide i verden, kun overgået af Cholula øst for Mexico City og Cheops i Egypten. Fra toppen er en fantastisk udsigt over den velanlagte by med de mange bygningsværker, templer, paladser og de uudgravede områder af byen. Her fornemmes i den grad Teotihuancans storhed - "Stedet hvor mennesker blev til guder”. På tilbagevejen aflægger I besøg ved Museo de antropologia.

Dag 4 : Fra Mexico City til La Paz, Baja California

I skal videre mod Mexicos vestkyst, så I bliver kørt fra jeres hotel til lufthavnen, hvor I tager et fly til La Paz. Når I er landet i La Paz, henter I jeres lejebil og kører til jeres hotel. 

Dag 6 : Fra La Paz, Baja California, til Puerto Chale

I dag forlader I La Paz og kører til Puerto Chale, der ligger på den modsatte kyst af Baja California. Køreturen vil tage jer på en naturskøn rute gennem Baja California Sur-regionen, hvor I vil passere ørkenlandskaber og køre gennem charmerende landsbyer.

Forventet distance: 180 km.

Dag 7 : Fra Puerto Chale til Loreto

I starter dagen ud med en tur, der tager jer ud på det åbne hav for at se et naturreservat med søløver, og på vejen tilbage får I muligheden for at se gråhvaler, et natursceneri, som kun meget få har mulighed for at opleve. I det beskyttede vand kan I komme helt tæt på dette spektakulære pattedyr og opleve, hvorfor de også kaldes for ’venlige kæmper’. I vil opleve at hvalerne ikke er bange for bådene, men snarere nysgerrige efter at møde dem. De vil ofte svømme op til og under bådene, og nogle gange stopper de og stikker deres enorme hoveder op af vandet for at hilse på. Derefter venter endnu en overraskelse: Et besøg hos en lokal fisker, der dyrker østers, og I får lov til at se den håndværksmæssige dyrkningsproces, og I får chancen for at smage denne lækre spise! Efter disse smukke oplevelser går turen til Loreto.

I forlader Puerto Chale og kører igen til modsatte kyst til byen Loreto. Når I forlader Puerto Chale og ligger den betagende kystlinje bag jer, vil I i stedet vende jer mod ørkenlignende områder med kaktusser og tørre sletter. Hoveddelen af ruten foregår i et sådant terræn. Efter små 3 timer vil I ankomme til den charmerende kystby Loreto.

Forventet distance: 225 km.

Dag 9 : Fra Loreto til Santa Rosalia

I dag forlader I Loreto og kører op langs kysten mod den lille by, Santa Rosalia. Fra Loreto kører I gennem det bakkede terræn i Sierra de la Giganta, hvor I vil opleve imponerende bjergformationer og spektakulære udsigter. Vejen fortsætter langs kysten, hvor der vil være små bugter og strande, hvor I kan stoppe og nyde det krystalklare vand.

Forventet distance: 200 km.

Dag 10 : Fra Santa Rosalia til San Ignacio

I dag forlader I Santa Rosalia og kører ind i landet til San Ignacio. Vejen snor sig forbi ørkenklipper og vegetation, der trives i det tørre klima, inden i ankommer til oasebyen San Ignacio.

Forventet distance: 80 km.

Dag 11 : San Ignacio

I skal på en bådtur, hvor man sejler ud for at observere de mange gråhvaler, som hvert år kommer her for at yngle. Det er en uforglemmelig oplevelse at komme så tæt på de store dyr indenfor et relativt lille område. Der er frokost og guide med på denne heldagstur, og man opholder sig ca. 90 minutter indenfor den autoriserede hval zone.

Dag 12 : Fra San Ignacio til Loreto

I forlader I San Ignacio og tilbagelægger en længere distance på turen tilbage til Loreto. I vil bl.a. komme forbi Santa Rosalia, hvor i tidligere har været, samt køre samme rute langs den smukke kystlinje mellem Santa Rosalia og Loreto som tidligere.

Forventet distance: 275 km.

Dag 14 : Afgang fra Baja California

I dag er sidste dag, så efter morgenmaden kører I mod lufthavnen og siger farvel og tak til skønne Mexico. 


Priser og varighed

Priser fra: : 16.179,00 kr. pr. person

Varighed: 14 dage / 13 nætter

Inkluderet

* 14x overnatninger på 8* hoteller
* 13x morgenmad, 1x frokost
* 4x udflugter
* Lufthavnstransport ved ankomst
* 11x dages billeje

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke Inkluderet

* Oversøiske fly
* Indenrigs fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring
* Lufthavnstransport ved afgang

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

19347 050224 KJ

Andre rejseforslag

Mexicansk Familieeventyr på Yucatán

Tag familien med til Mexico! Denne klassiske Yucatan rundrejse er skræddersyet til børnefamilier og…