FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

8 dage / 7 nætter | Priser fra: kr. 11.995,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Luksus safari på Mpala Safari Lodge, Sydafrika

Her får I hele pakken med både overnatning på luksuslodge med helpension og ophold i Krüger National Park. Det store udflugtsprogram består af safariture i blandt andet åben jeep og til fods, et besøg i en landsbyskole og den traditionelle romantiske middag, "bush braii". Denne pakke er også velegnet til familer med børn ned til 6 år. For børn mellem 6 og 12 år bliver der ændret lidt i programmet - læs mere herom i rejseplanen.

Dag 1: Ankomst Phalaborwa
Dag 2: Bush Walk og Game Drive på 4-hjulet motorcykel
Dag 3: Diphuti Landsbyskole
Dag 4: Kruger Nationalpark
Dag 5: Kruger Nationalpark
Dag 6: Dagen er til fri disposition
Dag 7: Safari i åben bil
Dag 8: Afrejse Phalaborwa

Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 11.995,00 pr. person
Varighed:8 dage / 7 nætter
Inkluderet:* Lufthavnstransfers til Mpala Lodge t/r
* 7 nætters ophold på Mpala Lodge med helpension
* Drikkevand på flaske, kaffe og te
* Dansk rejselederassistent på stedet
* Sotho-stammedans
* Bush Walks (safari til fods)
* Game drive i åben safaribil
* Aftensafari med spotlight
* Besøg i landsbyskole med ekstra oplevelse og picnic-frokost
* Safari på 4-hjulet motorcykel (eller i åben jeep)
* Traditional "bush braii"-middag under åben himmel
* 2 dages safari i Kruger Nationalpark med overnatning, inkl. parkskat
* Game Drive med "sundowner drink"

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Mpala Lodge har ofte børnerabat - dog skal børn være over 6 år.

SPAR!
Spar 50% på den 2.uge, når I booker to sammenhængende uger!
14 nætter med fuldt program for DKK 17.470,00 pr. person i delt dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse kr. 2.750,-.
Bemærk: Tilbuddet gælder ikke i oktober, november og jul/nytår.

Børnerabat!
I juni, juli og august får børn mellem 6 og 17 år 50% rabat for uge nr. 1 og 2. Rabatten ydes også ved to uger, hvor der i forvejen er rabat på 2. uge! Det betyder, at et barn i to uger i juli måned kan bo på Mpala for kr. 7.985,-.
En familie på to voksne og to børn kan altså tage på sommerferie i Syafrika i to uger for kun kr. 11.980,- pr. person ALT INKL:!
Ikke inkluderet:* Flybillet Danmark - Sydafrika t/r
* Sygdomsafbestillingsforsikring 6% af rejsens pris
* Rejseforsikring - kontakt os venligst for tilbud på Gouda Rejseforsikring
* Ekstra udflugter (bestilles og betales på Mpala Lodge)
* Drikkevarer, drikkepenge samt andre personlige udgifter

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

3165 311010 Mp

Dag 1 : Ankomst til Phalaborwa

Ved ankomst i lufthavnen i Phalaborwa bliver I mødt af en guide og kørt til Mpala Safari Lodge, hvor I skal bo den næste uge. Mpala Safari Lodge ligger ved naturreservatet Greater Krüger Park, som er gået sammen om en fælles naturbevaringsplan sammen med de omkringliggende naturreservater. De danske ejere har selv stået for opførelsen, med store krav til kvalitet og hygiejne, specielt målrettet til kvalitetsbevidste gæster fra Scandinavien.

Efter middagstid kan I falde til i de nye omgivelser og måske slappe af ved poolen, og kort før der bliver serveret aftensmad, optræder Sotho-stammen med deres traditionelle danse og sange.

Dag 2 : Bush Walk og Game Drive

Denne morgen er der Bush Walk. Her vandrer man i naturen til fods ledsaget af en guide, der udpeger små spor efter dyr og fortæller om dyrenes levevis og forklarer hvilke planter, der er nyttige som medicin.
(For børn mellem 6 og 12 år bliver der arrangeret en game drive i stedet for bush walk)

Om eftermiddagen kører I på 4-hjulede motorcykler til det nærliggende og meget smukke Hope-reservat. Her kan I støde på giraffer og flokke af zebraer, impalaer, gnuer, vortesvin og andre betagende dyr. Hvis man ikke bryder sig om at køre på 4W, kan der arrangeres et almindeligt game drive eller en bush walk i stedet for.
(Også her arrangeres der i stedet en almindelige game drive for børn mellem 6 og 12 år).

Om aftenen bliver der dækket op til middag i bushen under et 1.600 år gammelt baobab-træ. Der er dug og levende lys på bordet i rigtig Karen Blixen-stil. Kokken tilbereder maden i store jerngryder over åben ild på gammeldags safari-måde. Mpala byder naturligvis også på champagne, for som Karen Blixen sagde: "Safari uden champagne er ikke safari, blot en oplevelse".

Dag 3 : Diphuti Landsbyskole

Efter morgenmaden går turen til landsby-skolen Diphuti. Skolen har 800 elever, og før i tiden skulle alle disse børn deles om skolens kun 8 klasseværelser. Mpala Lodge valgte at bruge sit overskud til at bygge nye klasseværelser, og i samarbejde med myndighederne lagde de en byggeplan. Børnene og lærerne på Diphuti Landsbyskole er så glade for Mpala's initiativ, at de nu byder alle gæster fra Mpala særligt velkommen med sang og dans. NB: Diphuti Landsbyskole besøges ikke på skolens feriedage og på de nationale helligdage.

Om aftenen er der Night Drive. Når solen går ned, bliver det med ét mørkt, og mange dyr bliver aktive. De nataktive dyr sanser lige så godt om natten, som vi mennesker gør om dagen. Tag godt med varmt tøj på, da aften- og nattetimerne i Afrika kan være ganske kølige.

Dag 4 : Kruger National Park

I dag går turen til kruger Nationalpark, hvor I også skal overnatte. I Kruger Nationalpark kan man se alle de fascinerende dyr i deres naturlige omgivelser. Dyrene er slet ikke bange for bilen, så man må ofte stoppe op for at lade elefanter, giraffer eller endda måske en gruppe løver passere vejen lige foran.

Kruger Nationalpark er på størrelse med hele Jylland og har et enestående dyre- og fugleliv, der gør naturreservatet berømt hele verden over. Mopane-bushen tiltrækker elefanter, bøfler, impala, kudu og mange andre antilopearter. Savannen er især for gnu, zebra, gepard og løver. Bushwillow- skoven foretrækkes især af giraffer, løver, mange antilopearter, hvide næsehorn og hyæner. De store vandområder omkring floderne er tilholdssted for masser af flodheste og krokodiller. Ud over alle disse og mange flere dyr findes der også 500 forskellige fuglearter i Kruger Nationalpark.

Om aftenen tilberedes maden på grill, imens I betragter stjernehimlen, lytter til de mange lyde fra bushen, nyder en forfriskning og snakker om dagens mange nye oplevelser.

Dag 5 : Kruger National Park

Om morgenen er der endnu tid til at opleve dyrene og bushen, der nu langsomt vågner. Midt på dagen forlader I Kruger Nationalpark og når hjem til Mpala Safari Lodge tids nok til at tage en svalende dukkert i swimmingpoolen.

Dag 6 : Dagen er til fri disposition

Dagen er til fri disposition, og der er mulgihed for at booke forskellige udflugter, eksempelvisl River Cruise, Ballon-safari, Panoramaruten, golf, ridning eller riverrafting.

Dag 7 : Safari i åben bil

I dag er både morgenen og formiddagen til fri disposition.
Først på eftermiddagen er der safari i åben bil, og når solen begynder at gå ned, bliver der i bushen serveret den sydafrikanske mousserende vin "sundowner "og den traditionelle "bush braii", der er en romantisk middag.

Dag 8 : Afrejse fra Phalaborwa

Efter morgenmaden er der tid til at pakke kufferten. Herefter bliver I kørt til lufthavnen i Phalaborwa, hvorfra der flyves til Johannesburg. Da der er god tid til afgangen mod Europa, kan der eventuelt arrangeres en tur til Soweto - Sydafrikas største township.

Dag 9 :

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.