FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

13 dage / 12 nætter | Priser fra: kr. 39.252,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Luksus i Cape Town, Rovos Rail og Simbavati, Sydafrika

Denne luksusrejse indeholder nogle af Sydafrikas bedste elementer - og så er rejsen, bl.a. pga. den lave rand, til at betale for.

I Cape Town bor I på det luksuriøse Table Bay, der ligger helt ud til vandet. Derefter går turen med legendariske Rovos Rail, der tilbyder rejser med tog i høj klasse, til Pretoria, hvor I har en enkelt overnatning. Fra Pretoria bliver I kørt til Simbavati Reservatet, hvor I skal bo på det fantastiske Timbavati Hilltop Lodge. Her går dagene med verdensklasse safari og afslapning på unikke Timbavati Hilltop Lodge.

Dag 1: Ankomst Cape Town og indlogering på Table Bay Hotel
Dag 2-5: Cape Town på egen hånd
Dag 6: Stig ombord på Rovos Rail
Dag 7: Rovos Rail
Dag 8: Ankomst til Pretoria med Rovos Rail og indlogering på Castello di Monte
Dag 9: Pretoria - Johannesburg - Simbavati reservatet og indlogering på Timbavati Hilltop Lodge
Dag 10-12: Verdensklasse-safari fra Timbavati
Dag 13: Simbavati reservatet - Johannesburg

Se detaljeret program under rejseplan


Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 39.252,00 pr. person
Varighed:13 dage / 12 nætter
Inkluderet:* Alle lufthavns- og hoteltransfers
* 5 overnatninger på Table Bay Hotel i Cape Town, inkl. morgenmad
* Rovos Rail Cape Town - Pretoria, 2 overnatinger i deluxe suite, fully inclusive
* 1 overnatning på Castello di Monte, inkl. morgenmad
* 4 overnatninger på Simbavati Hilltop Lodge, fully inclusive og to daglig game drives i åben jeep

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Ikke inkluderet:* Oversøiske fly samt indenrigsfly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

16721 210619 SW

Dag 1 : Cape Town

Ved ankomsten i lufthavnen bliver I hentet og kørt til det luksuriøse Table Bay Hotel, hvor I skal bo de næste 5 nætter.

Det luksuriøse Table Bay Hotel er blandt de bedste i Cape Town, med en perfekt beliggenhed på Victoria & Alfred Waterfront - kun få minutters gang til havnefrontens mange restauranter, butikker og seværdigheder.
Hotellet er blandt ikonerne på havnefronten og afspejler både den victorianske og mere nutidige stil. En smuk blanding der giver hotellet en både majestætisk og moderne atmosfære.

Dag 6 : Cape Town - Pretoria

Fra Cape Town går turen mod Pretoria med tog. I skal rejse med det legendariske Rovos Rail, der tilbyder elegante og luksuriøse togrejser.

Rovos Rail hører til blandt de mest luksuriøse tog i verden. Togvognene, hvoraf nogle kan dateres tilbage til 1920'erne, er smukt restaurerede og emmer af victoriansk elegance. De er indrettede med mørke træpaneler, mahogni- og lædermøbler, krystalglas og sølvbestik - helt i ånd med romantikken og atmosfæren fra en svunden tid. Spisevognen byder på udsøgt cuisine og et velassorteret vinkort, mens man i loungevognene kan nyde kaffe og cognac. Der er hverken TV eller radio på Rovos Rail, men udsigtsvognen bagerst på togstammen er udstyret med store panoramvinduer og en lille udendørs balkon, så her er der rig mulighed for rigtig at nyde det smukke landskab, der glider forbi.

Turen mellem Cape Town og Pretoria er med to overnatninger. Undervejs er der besøg i den lille by Matjiesfontein, og en guidet tur i Kimberley med stop ved Big Hole og Diamond Mine-museet.

Dag 8 : Pretoria

Efter to nætter på Rovos Rail ankommer I til Pretoria, hvor I skal bo på Castello Di Monte.
Det er et fantastisk fem-stjernet Guest House der minder om en elegant luksusvilla i Toscana med den karakteristiske overdådige hall, smukke lysekroner og antikviteter. Castello Di Monte ligger højt hævet på en 3500 m2 stor grund i Waterkloof Ridge med panoramisk udsigt over Pretoria, der kan nydes fra swimmingpoolen og den dejlige solterrasse i haven. Alle stuer i huset er en oplevelse for sig, og solnedgangen kan nydes fra udsigtsterrassen sammen med en cocktail fra baren. De kun ni værelser er naturligvis holdt i samme luksuriøse 1600-århundrede stil.

Dag 9 : Pretoria - Johannesburg - Timbavati Game Reserve

Fra Pretoria går turen over Johannesburg og derfra til Timbavati Game Reserve, hvor I skal bo på Simbavati Hilltop Lodge.

Simbavati Hilltop Lodge byder på verdensklasse saferi og en autentisk, elegant og intim lodge. De kun 8 luksuriøse safaritelte er spredt ud over en bakketop, hvorfra der er udsigt over et stort vandhul, hvor flodhestene daser i vandet, mens elefanter og andre dyr kommer for at drikke. Vildtet kommer også jævnligt op til lodgen og begiver sig rundt mellem teltene. Hver morgen og aften er der game drives i åbne biler. Simbavatis rangers er i top, og der er gode chancer for at spotte The Big Five.

Dag 13 : Timbavati Game Reserve - Johannesburg

I tager afsked med Simbavati og bliver kørt til lufthavnen i Johannesburg.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.