Loading…

Kør-Selv Sicilien Rundt Og Amalfikysten

Klassisk kør-selv tur på skønne Sicilien med 7 dages afslapning i Amalfikysten.

Klassisk kør-selv tur på skønne Sicilien med 7 dages afslapning på Amalfikysten. I kommer rundt til store dele af Sicilien bl.a. den største by Palermo, det nordvestlige, centrale og sydsøtlige Sicilien. Der er naturligvis også stop ved vulkanen Etna, som mange betragter som obligatorisk at opleve.

Dag 1: Ankomst til Palermo
Dag 2: Guidet gå-tur i Palermo. Monreale
Dag 3: Cefalù og Madonie-bjergene
Dag 4: Segesta og Erice
Dag 5: Piazza Armerina og Siracusa, 3-retters frokost på en lokal gårdrestaurant
Dag 6: Noto og Catania
Dag 7: Catania og Etna, vinsmagning og frokost
Dag 8: Natfærge til Napoli
Dag 9-14: Amalfikysten
Dag 15: Hjemrejse

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Palermo
2 Palermo
3 Palermo
4 Palermo - Agrigento
5 Agrigento - Siracusa
6 Siracusa - Catania
7 Catania
8 Catania - Palermo - Napoli
15 Amalfikysten - Napoli

Dag 1 : Palermo

I lander i Palermo lufthavn, hvor I får udleveret jeres bil og kører til hotellet.

Dag 2 : Palermo

Palermo Byrundtur

Byrundturen til fods starter ved mødestedet på Piazza Verdi ved foden af Teatro Massimo-trappen hvor du først har mulgihed for at beundre den imponerende struktur i det største operahus i Italien.

Man går kun få skridt før man kommer ind i hjertet af det historiske marked U Capu, hvor historie, tradition og street food blandes med stemmer og ansigter fra Palermos indbyggere. Der er en nyrestaureret barok juvel, som er Church of the Immaculate Conception.

Turen går videre gennem gyder og gamle bygninger for at nå til næste stop på turen, som er ved den normanniske katedral, hvor resterne af Frederik II af Schwaben og den sølvfarvede "Vara" af Santa Rosalia er placeret. Mellem haverne i Villa Bonanno og de gamle romerske ruiner af Paleopoli stopper man ved det kongelige eller normanniske palads, som huser 3000 års Siciliansk historie og de pragtfulde mosaikker i Palatinerkapellet. Her har arabere, byzantinere og normannere delte viden, esoteriske hemmeligheder, liv og skikke i gensidig respekt.Omkring de gamle fæstningsværker kan man fotografere San Giovanni degli Eremiti vis særlige kupler giver en stemningsfuld arabisk-normannisk arkitektur.

På vej igennem middelalderkvarterer, spanske facader og gårdhaver til historiske huse, vil man gå gennem "Cassaro" for at nå turens sidste stop ved Quattro Canti eller den elegante barokstruktur Teatro del Sole.

 

Dag 3 : Palermo

Cefalu og Madonie bjergene

I dag kører I til Cefalu og bjergkæden Madonie. Cefalu er en populær turist by, som blev grundlagt af grækerne for over 1.000 år siden og har i tiden løb været under indflydelse af romerriget, Byzantinum og Arabere.

Dag 4 : Palermo - Agrigento

Segesta og Erice

I det nordvestligste Sicilien finder man de historiske byer Segesta og Erice.

Segesta var en af de største byer blandt de oprindelige folk på Sicilien. Der findes mange historier om byens oprindelse, men dens eksistens har været kendt siden år 580 f.k.. I dag fortæller byens ruiner historien om mange civilisationers påvirkning. Det velbevarede oldgræske Doriske tempel udenfor byen er et must at besøge.

Den historiske by Erice ligger på toppen af Mount Erice 750 m.o.h. og er forbundet med en kabelbane til den nedre del af byen. Bymuren, Pepoli borgen og Venus borgen er alle historiske landemærker, som er værd at besøge.

 

Dag 5 : Agrigento - Siracusa

Piazza Armerina og Siracusa

Piazza Armerina er mest kendt for det flotte romerske palads, som ligger lidt sydvest for byen. Her har man udgravet en af de største og mest varierede samlinger af romerske mosaikker i verden. Desuden er byens smukke katedral, som tog 2-300 år at bygge færdig, værd at slå et sving forbi.

Siracusa blev grundlagt på den lille ø Ortigia og bredte sig ind på Siciliens østlige del af fastlandet. Her finder man templer til Athene og Apollon samt Ortigia Arethusas kilde, hvor der vokser Papyrus. Sankta Lucia, som fejres på Luciadag d. 13. december, er født i Siracusa.

Dag 6 : Siracusa - Catania

Noto og Catania

Noto og Catania i den sydøstlige del af Sicilien er dagens mål.

Noto er kendt for sine mange kirker og for at være hjemsted for en række vinproducenter, som laver vin i høj kvalitet. Noto har en meget homogen siciliansk barok arkitektur, fordi den blev genopbygget efter jordskælvet i 1693.

Catania er den næststørste by på Sicilien efter Palermo. Den ligger ved foden af Etna vulkanen. Byen bære tydelige historiske præg af græske og romerske fortid samt Etnas vulkanudbrud i 1663 og 1693.

 

Dag 7 : Catania

Vinsmagning På Etna

Turen til Etna er et must for alle, der besøger Sicilien. Europas højeste vulkan byder på en uforglemmelig oplevelse. Først med tovbane og så med firhjulstrækker, når man op i knap 3000 mt. højde. Her er landskabet måneagtig, og man har fri udsigt over det halve Sicilien og Calabrien på den anden side af strædet.

Vi har inkluderet vinsmagning på en vingård nær Etna, hvor I skal høre om økologisk dyrkning af druer og selve vinproduktionen, besøge vinkælder og marker, og naturligvis smage på vin samt brød, ost, skinke eller andre af årstidens specialiteter.

 

Dag 8 : Catania - Palermo - Napoli

Efter bilen af afleveret i lufthavnen køres I til hotellet inden I tager natfærgen fra Palermo til Napoli.

Dag 9 : Napoli - Amalfikysten

I vågner op i Napoli og køres til jeres hotel på Amalfikysten. Her ferieres der i området de næste dage, hvor der er mange gode muligheder for yderligere oplevelser. Spørg for forslag.

Dag 15 : Amalfikysten - Napoli

I køres fra jeres hotel til Napoli Internationale lufthavn, hvor I flyver hjem til Danmark eller fortsætter rejsen.


Priser og varighed

Priser fra: : 11.075,00 kr. pr. person

Varighed: 15 dage / 14 nætter

Inkluderet

* 14 nætter på boutique/4-stjernede hoteller
* 7 dages billeje (Fiat Panda el.lign m/standard forsikring samt udlevering i lufthavnen og aflevering i Palermo havn).
* Private transfer fra Napoli havn til hotel på Amalfikysten ( dag 9)
* Privat transfer fra hotel på Amalfikysten til Napoli lufthavn ved afrejse.
* Privat transfer retur til hotellet efter lejet bil er afleveret i lufthavnen.
* Morgenmad alle dage
* Guidet gåtur i Palermo
* 3-retters frokost på lokal gårdrestaurant
* Vinsmagning og frokost på en vingård ved Etna

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke Inkluderet

* City tax
* Envejsleje på billejen
* Ikke nævnte måltider samt drikkevarer
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

18361 08032022 STS

Andre rejseforslag

Kør-Selv Sicilien Rundt Og Taormina

Klassisk kør-selv tur på skønne Sicilien med 7 dages afslapning i kystbyen Taormina.

Kør-Selv Sicilien Rundt Og Lipari

Sicilien rundt i egen bil med dase-dage på den lille ø Lipari.