Loading…

Kør-selv rundrejse i Den Dominikanske Republik

Kør selv i Den Dominikanske Republik - et land, der ganske enkelt emmer af alt det, man drømmer om!

På denne rejse oplever I storslået natur, smukke strande og ikke mindst spændende oplevelser! I kører i egen lejebil i Den Dominikanske Republik. Det er både nemt og bekvemt. Vi sørger for god rutevejledning, hotellerne er klar til jer - men I bestemmer selv tempoet og kan stoppe når I ønsker.

Den Dominikanske Republik er meget mere end hvide sandstrande. På denne rejse oplever man de mere ukendte sider af landet - fra det smukke syd til det centrale højland. I besøger charmerende byer og smukke naturområder.

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Ankomst til Santo Domingo
2 Halvdagstur i Santo Domingo
3 Santo Domingo - Jarabacoa
5 Punta Rucia - Puerto Plata
6 Fridag i Puerto Plata
7 Fridag i Puerto Plata
8 Puerto Plata – Rio San Juan
9 Fridag i Rio San Juan
10 Rio San Juan – Las Terrenas
11 Fridag i Las Terrenas
12 Fridag i Las Terrenas
13 Fridag i Las Terrenas
14 Las Terrenas - Santo Domingo

Dag 1 : Ankomst til Santo Domingo

Velkommen til den Dominikanske Republik! Når I ankommer til lufthavnen bliver I kørt til jeres hotel. Resten af dagen er fri til at I kan se jer om i Santo Domingo by. I får en kort introduktion af de lokale agenter på den Dominikanske, som giver de sidste gode tips og råd.

Dag 2 : Halvdagstur i Santo Domingo

På denne byrundtur kommer I til at stifte bekendtskab med den første europæiske by i Amerika. I Santo Domingo blev den første katedral bygget, den første biskop helliggjort, og den første guvernør bosatte sig her. Desuden åbnede det første hospital her. Den livlige by, med sine 3 millioner indbyggere, besidder en masse interessante kulturelle træk, særligt hvad angår arkitektur, som man ikke finder andre steder i området.

I besøger den historiske koloniby, der er på UNESCOs verdensarvsliste, og vandrer forbi mange af byens historiske bygninger og steder såsom paladser, forter, museer, kirker og torve. I besøger blandt andet det berømte ”Alcazar de Colon”, den ”nye verdens” første katedral, ”La Torre del Homenaje” og gågaden ”El Conde” med dens mange butikker og gadesælgere.

Dag 3 : Santo Domingo - Jarabacoa

Efter morgenmaden begynder I rundrejsen, og kører ind i Den Dominikanske Republiks hjerteland hvor I passerer kakao-, ris-, banan- og kaffeplantager. På en veludviklet bjergvej når I hotellet i Jarabacoa, "byen med det evige forår", der er placeret med en skøn udsigt til bjergene. Ved ankomsten har I mulighed for at nyde en traditionel dominikansk frokost på jeres hotel. Resten af dagen er til fri disposition, hvor I har tid til at udforske det omkringliggende område af Jarabacoa eller blot slappe af på jeres hotel.

Køretid: 2,5 timer.

Dag 4 : Jarabacoa - Punta Rucia

Efter frokost fortsætter jeres rejse til byen Santiago, hvor I kan se det berømte monument i Santiago. Det blev designet i 1944 af arkitekten Henry Gazon Bona. Efter diktatoren Trujillos fald fik det navnet "Monument for revolutionens helte", som det bevarer den dag i dag. Derfra vil I følge Hispaniola-kysten nordvest og ankomme til den lille idylliske fiskerby Punta Rucia. Vi booker gerne en udflugt til river rafting, hvis I ønsker at tilføje adventure til jeres rejse.

Køretid: 3 timer.

I overnatter på Punta Rucia Lodgen, der er et intimt boutique-hotel beliggende blandt nordkystens naturlige skønhed, hvor frodig grøn caribisk flora og Atlanterhavets krystalklare vand blander sig i harmoni. Lodgen er designet til et uforglemmeligt ophold og tilbyder den perfekte balance mellem komfort, afslapning, velvære og ro.

Dag 5 : Punta Rucia - Puerto Plata

Efter morgenmaden har I mulighed for at tage med ud på en fiskerbåd, som vil tage jer til en lille sandbanke med et overfladeareal på kun 200 kvadratmeter, og med snehvidt sand. Snorkling i dette spektakulære naturlige habitat er en uforglemmelig oplevelse! Turen tilbage til Punta Rucia tager jer gennem nationalparkens mangrover. Tilbage i Punta Rucia hopper I endnu engang i jeres lejebil og følger nordkysten for at besøge fæstningen San Felipe i Puerto Plata. Columbus opdagede San Felipe de Puerto Plata på sin første rejse den 12. januar 1493 og kaldte bjerget "Monte Plata" (Sølvbjerget), fordi skyerne på toppen fik det til at ligne sølv. I overnatter i Puerto Plata.

Køretid: 1 time.

Dag 6 : Fridag i Puerto Plata

Dagen er til fri disposition i Puerto Plata.

Dag 7 : Fridag i Puerto Plata

Dagen er til fri disposition i Puerto Plata.

Dag 8 : Puerto Plata – Rio San Juan

Eventyret fortsætter efter morgenmaden med en kort køretur til Playa Grande, en af de smukkeste strande på øen. Her kan I nyde en lækker hummer eller fiskeret til frokost. Om aftenen ankommer I til jeres næste hotel i Rio San Juan.

Køretid: 2 timer.

Dag 9 : Fridag i Rio San Juan

Dagen er til fri disposition i Rio San Juan.

Dag 10 : Rio San Juan – Las Terrenas

Turen fortsætter til den østlige del af Den Dominikanske Republik, Samaná-halvøen. På jeres vej krydser I floder og nyder frodige landskaber, passerer bananplantager, rismarker og smukke strande. Efter cirka to timers kørsel ankommer I til Las Terrenas, en stille fiskerby kendt for sine vidunderlige strande og sine mange butikker, restauranter og barer.

Køretid: 2 timer.

Dag 11 : Fridag i Las Terrenas

Dagen er til fri disposition i Las Terrenas. Vi arrangerer gerne udflugter hjemmefra, såsom hvalsafari eller en ridetur ind og se flotte vandfald.

Dag 12 : Fridag i Las Terrenas

Dagen er til fri disposition i Las Terrenas.

Dag 13 : Fridag i Las Terrenas

Dagen er til fri disposition i Las Terrenas.

Dag 14 : Las Terrenas - Santo Domingo

I dag kører I ud ad en veludbygget motorvej, tværs over øen, direkte til den internationale lufthavn 'Las Americas' i Santo Domingo. Her afleverer I jeres lejebil og flyver hjem med masser af gode minder fra jeres rejse gennem Den Dominikanske Republik.

Køretid: 2 timer.


Priser og varighed

Priser fra: : 12.166,00 kr. pr. person

Varighed: 14 dage / 13 nætter

Inkluderet

* Lufthavnstransfer
* 11 dages billeje inkl. fri kilometer og forsikring
* 14 overnatninger m. morgenmad
* Alle udflugter nævnt i programmet
* Lokalt SIM-kort med ubegrænsede opkald til den lokale samarbejdspartner
* Velkomstmøde og rejsedokumenter med tips og informationer samt et vejkort

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse.

Ikke Inkluderet

* Oversøiske fly
* Visum
* Ankomst- og afrejseskatter
* Drikkepenge
* Måltider ikke nævnt
* Drikkevarer

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

15472 160922 DME

Andre rejseforslag

Barbados - St. Vincent - Grenada

Dyk ned i det krystalblå, caribiske hav, udforsk frodige regnskove og oplev sprudlende kultur på tre…

Sol og sommer på Aruba

Hvem kunne ikke bruge 10 dage på en skøn, caribisk strand? Nyd de skønne strande på Aruba! PRISEN ER…

Fugle og natur i Trinidad & Tobago

2 uger med fantastiske fugle- naturoplevelser og afslapning på Trinidad og Tobago. Der er fokus på ø…