Loading…

Uruguay: Kør-selv rejse

Oplev de smukke landskaber, der udgør størstedelen af Uruguay. I har tiden til at køre i eget tempo, men alting er fastlagt, så I er sikret overnatning og udflugter på denne charmerende, luksuriøse lille rundrejse.

Denne rute er perfekt for dem, der ønsker at udforske Uruguay som kør-selv destination på luksuriøst vis! Oplev charmerende koloniale Colonia, besøg Montevideos vingårde, gå gennem kløfter i nationalparker, bo på typiske gårde og se landets største søløve koloni.

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Colonia
2 Colonia - Carmelo
3 Carmelo
4 Carmelo - Montevideo
5 Montevideo
6 Montevideo - Punta Del Este
7 Punta Del Este
8 Punta Del Este
9 Punta Del Este
10 Punta Del Este
11 Punta Del Este - Montevideo

Dag 1 : Colonia

I ankommer til Colobia, hvor I vil opleve en byrundtur i den gamle by, hvor man kommer omkring de vigtigste attraktioner såsom havnen, midtbyen, fyrtårnet, Ferrando-stranden, den flotte strandpromenade og selvfølgelig forskellige gamle bygninger og museer. Unesco har erklæret byen for menneskehedens arv grundet den smukke arkitektur, og det er skønt at gå langs de brostensbelagte gader.

Dag 2 : Colonia - Carmelo

I dag starter jeres kør-selv eventyr. Jeres bil bliver leveret til jer på hotellet, og bruger I bruger dagen på selv at køre fra Colonia til Carmelo.

I kan eventuelt gøre stop ved Calera las Huérfanas, som er et nationalmonument. I løbet af det 18. århundrede levede jesuitterne i den nordlige del af Colonia-provinsen. Her byggede de deres første bygninger i 1741. Da jesuitterne blev drevet ud af området, overtog Don Juan de San Martín området, og da han fandt 1500 vindruestokke, blev det starten af Uruguays vinproduktion.

Om eftermiddagen kan I køre omkring Puerto Camacho, hvor I skal på halvanden times Sunset Cruise på Río de la Plata, hvor I ved solnedgang opleve stedet, hvor floderne Río de la Plata of Río Uruguay mødes. I kan gå ombord på båden ved Club del Faros marina. Vær opmærksom på at båden boardes kl 16. om vinteren og kl. 19 om sommeren.

Dag 3 : Carmelo

Sammen med en lokal guide går dagen i dag til både jesuit-ruinerne og til to vingårde. Den første vingård I besøger er Bodega Cordano, som er en mindre familievingård. Her får I en rundvisning og kan nyde den flotte omkringliggende natur og en vinsmagning.

Den anden vingård I besøger er Bodega El Legado, som ligeledes er en mindre familieejet vingård. Oversat til dansk betyder vingårdens navn 'arven' eller 'eftermælet' og er en reference til Luis Mazurca, som købte stedet og plantede de første vindruer. Hans søn, Bernando, arvede vingården, og han navngav den 'El Legado'. Her får I en guidet rundvisning af vingårdens egne ejere, og I får mulighed for at smage tre forskellige vine sammen med en oste- og olivenanretning.

Herefter er der frokost, inden I kører tilbage til hotellet.

Dag 4 : Carmelo - Montevideo

Turen går fra Carmelo hvor I selv kører til Montevideo. Ved ankomst mødes I med en guide, som giver en byrundtur i Montevideo historiske centrum. I starter ved jeres hotel, og bliver ført til den tidligere byport, der ligger ved uafhængighedspladsen. Her vil I lære historierne om de tilstødende bygninger, herunder det historiske Palacio Salvo, præsidentens kontor og nationalhelten José Artigas' mausoleum. Dyk bagefter ind i den historiske bymidte, hvor du vil slentre langs Sarandi fodgængerområde, og hurtigt ankommer til Matriz-pladsen, hvor katedralen i Montevideo og byens Cabildo ligger. Fortsæt gennem gaderne i det historiske centrum, indtil du ankommer til havnemarkedet, som i dag er en livlig markedshal med et stort udvalg af restauranter og typiske Asado-grill. På din vej kan I vælge at besøge museer MAPI – Museum of Pre-Columbian and Indigenous Art, Torres Garcia-museet og Gurvich-museet.

Dag 5 : Montevideo

I dag kommer I til at opleve det moderne Montevideo. På turen gennem byen kommer I til at opleve Plaza Independencia og hovedgaden '18 de Julio', hvor I herefter bevæger I jer mod Plaza Fabini, hvor I får en udsigt over kongress bygningen Palacio Legislativo, som er en multifarvet marmor bygning. Undervejs vil på turen vil I også opleve trommeslageren Lobo Núñez' studio. Han er en anerkendt trommeslager i Uruguay og har specialiseret sig indenfor de afrikanske tradtioners trommeslagning fra det 18. århundrede, hvilket er blevet en stor del af Uruguays nationale identitet. Endvidere vil I opleve "Ciuda Abierta" (the open city), hvor I vil opleve "Estadio Centerio", Monumento de la Carreta og det bebogelsesområderne Carrasco og Punta Gorda.

Dag 6 : Montevideo - Punta Del Este

Turen går i dag fra Montevideo, hvor I selv kører til Sacromonte, som ligger tæt på Pueblo Edén. Ved ankomst til Sacromonte venter jer en vinsmagning med en fantastisk udsigt over Sierras de Caracoles-bakkerne.

Dag 7 : Punta Del Este

I dag tager I med en guide først ud til en oliven-plantage for at lære om produktionen af olivenolie i Uruguay. Derefter fortsætter turen til Viña Eden, hvor vinene eftersigende er præget af klimaet fra bjergene, og friskheden fra Atlanterhavet. Her vil I opleve en vinsmagning af de lokale vine. Området er kendt som Uruguays svar på Toscana.

Dag 8 : Punta Del Este

Turen går nu fra Sacromonte til Punta del Este, hvor I selv kører. Her kommer I ud til kysten og får mulighed for at se de mange flotte strande og elegante huse, der ligger ned til vandet. Ved ankomst mødes I med jeres guide, som tager jer med ud for at se de forskellige attraktioner i Punta del Este, blandt andet markedet, kirken "Señora de la Candelaria", fyrtårnet, strandene, i kommer til at se Casapueblo og mange andre steder.

Dag 9 : Punta Del Este

Dagens bruges I selvskab med en guide, som tager jer ud til vingården Garzon. Her lærer I mere om produktionsprocessen og får mulighed for at smage tre af deres vine i løbet af turen. Om eftermiddagen er der frokost på vingårdens restaurant, som både har et åbent ildsted hvor kødet tilberedes, et hyggeligt loungeområde og en stor terrasse.

Dag 10 : Punta Del Este

I dag kan I nyde en fridag i Punta del Este på egen hånd

Dag 11 : Punta Del Este - Montevideo

I dag kører I selv tilbage til lufthavnen i Montevideo, hvor I afleverer bilen, og begynder hjemrejsen.


Priser og varighed

Priser fra: : 43.054,00 kr. pr. person

Varighed: 11 dage / 10 nætter

Inkluderet

* 10x overnatninger på 3* hoteller
* 10x morgenmad
* 6x udflugter
* Alt lufthavnstransport
* 9x dages billeje 



Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke Inkluderet

*Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring
* Ikke nævnte udflugter
* Færgebilletter

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

10094 020224 KJ

 

Andre rejseforslag

Guyana & Suriname

Tag med til Guyanas skønne natur på den åbne savanne og mød brøleaber, tukaner og araer og få et ku…

Colombias Caribiske Kyst

Magiske oplevelser og bløde, drømmende strande venter på Colombias Caribiske kyst!

Barfodsluksus i Colombia

Colombiansk rejse med en række luksuriøse øko-lodges og unikke overnatningssteder, der indkapsler fø…