Loading…

Kobberkløften Og Baja California

Tag med på denne fantastiske rejse til Mexico, hvor I oplever det storslåede bjerglandskab i Kobberkløften og slutter af med nogle dage i La Paz på Den Californiske Halvø. Man lander i Mexico City og har tid til at opleve byen og Teotihuacan, der er Mexicos største pyramide kompleks. Derefter går turen mod nord til Chihuahua, hvorfra I skal på en af verdens flotteste togture gennem Kobberbjergene. Til slut er der tid til afslapning på Baja California, hvor der desuden er mulighed for mange udflugter til lands og vands. I sæsonen kan man tage på hvalsafari!

Dag 1: Ankomst Mexico City
Dag 2: Byrundtur og museum i Mexico City
Dag 3: Tur til Teotihuacan pyramiderne
Dag 4: Fly Mexico City – Chihuahua og transport til Creel
Dag 5: Togtur fra Creel til Divisadero
Dag 6: Guidede ture ved Divisadero
Dag 7: Togtur videre til Bahuichivo og transport til Cerocahui
Dag 8: Guidet udflugt ved Cerocahui
Dag 9: Togtur til El Fuerte
Dag 10: Los Mochis - La Paz med fly
Dag 11-13: La Paz fridage
Dag 14: Afgang fra La Paz med fly hjemover

Se detaljeret program under rejseplan


Dag Beliggenhed Vis alle
1 Ankomst Mexico City
2 Mexico City byrundtur
3 Teotihuancan & Shrine Of Guadalupe Virgin
4 Mexico City - Chihuahua - Creel
5 Togturen starter fra Creel til Divisadero
6 Divisadero
7 Divisadero - Cerocahui - Bahuichivo
14 La Paz afrejse

Dag 1 : Ankomst Mexico City

Efter at have overstået de normale lufthavnsfaciliteter køres I til hotellet af vores guide, der afventer jer i ankomsthallen. I skal bo tre nætter lige ved den historiske Zocalo i bymidten.

Dag 2 : Mexico City byrundtur

Byrundtur I Mexico City, hvor man besøger national paladset på hovedtorvet, hvor man bl.a. kan beundre den fabelagtige frise malet af Diego Rivera. Herefter besøges den synkende katedral, De 3 kulturers plads, Chapultepec parken, beboelseskvarteret Las Lomos, samt det imponerende antropologiske museum.

Dag 3 : Teotihuancan & Shrine Of Guadalupe Virgin

Dagens udflugt går til Teotihuacán, Mexicos største ruinkompleks med de imponerende Solens og Månens pyramider. Byen var på sin tid en af de største i verden og havde i begyndelsen af det 7. århundrede et indbyggertal på omkring 200.000. Solens pyramide er den tredjestørste pyramide i verden, kun overgået af Cholula øst for Mexico City og Cheops i Egypten. Fra toppen er en fantastisk udsigt over den velanlagte by med de mange bygningsværker, templer, paladser og de uudgravede områder af byen. Her fornemmer man rigtigt Teotihuacáns storhed - "Stedet hvor mennesker blev til guder. "

På tilbagevejen aflægger vi besøg ved "The Shrine of Guadalupe", der for de fleste mexicanere anses som det helligste sted i Mexico. Helgenen Guadalupe, der betragtes som mexicanernes moder, er begravet her.

Dag 4 : Mexico City - Chihuahua - Creel

I dag køres I til lufthavnen, hvorfra der flyves til Chihuahua. (Fly Mexico City - Chihuahua endnu ikke inklusiv)

Herfra er der transport til hotellet i Creel, der synes som taget ud af en western film med støvede veje, mexicanske cowboys og Tarahumara-indianere; Den ideelle base for ture i området. Byen ligger i 2.338 meters højde med et køligt klima og er en velkommen afveksling fra varmen ved kystlavlandet og ørkener i det nordlige Mexico.

Dag 5 : Togturen starter fra Creel til Divisadero

Dagens første strækning med El Chepe toget går fra Creel til Divisadero. Jernbanen Chihuahua al Pacifico blev åbnet i 1961 og er en af verdens mest imponerende ingeniørbedrifter med ikke mindre end 39 broer og 86 tunneller. Jernbanen er 655 km lang og tager i et stræk 13-14 timer. Linien forbinder byerne Los Mochis og Chihuahua gennem bjergene Sierra Madre, et isoleret område uden veje og beboet af Tarahumara-indianerne, som er en af Mexicos mest isolerede indianerstammer. Mange bor stadig i huler i klipperne eller træhytter i små samfund, og lever af at dyrke majs og bønner. Divisadero er nok det bedste sted at fotografere kløften under hele togturen. Her kommer Tarahumara indianere ofte op til toget for at sælge kunsthåndværk og mad.

Ophold på Hotel Mirador Posada Barrancas to nætter. Dette er blandt de få hoteller i verden, som kan prale af den smukkeste udsigt af alle. Det ligger på kanten af det prægtigste punkt i hele Kobberkløften og alle værelser har balkon med frit udsyn dertil. Hotellet er bygget i en rustik, charmerende bjergstil uden ret meget teknologi til at forstyrre freden.

Dag 6 : Divisadero

Idag er der udflugt til Copper Canyon cable car, forskellige udkigspunkter og den berømte vippende klippe, hvor de modige kravler op og får taget et billede. Kabelbanen er en af de største i verden og består af to vogne med op til 60 passagerer som på denne måde fåe en uforglemmelig udsigt fra luften.

Dag 7 : Divisadero - Cerocahui - Bahuichivo

Dagens tur går med toget til Bahuichivo, hvorfra der er transfer (16 km) til Cerocahui. Dette er en hyggelig landsby beliggende i 1.630 meters højde i en dal med æble- og ferskenplantager. Ophold på Hotel Mision i to nætter.

Hotel Mision er en smuk gammel bygning overfor en gammel jesuitter kirke fra midten af 1700 tallet. Det var også jesuitterne der byggede den originale villa i 1694, som nu er hotel. Man er omgivet af smukke haver, og der indbydes til mange spændende udflugter i omegnen, blandt andet på hesteryg i de omkringliggende vinmarker.

Denne dag er der inkluderet et flot hike til vandfaldet kaldet Cerocahui.

Dag 8 : Bahuichivo

I dag er der guidet tur til Cerro del Gallego outlook point. Højt oppe af de kurvede veje får man en fantastisk udsigt over kløften, floden og den støvede mineby Urique.

Dag 9 : Cerocahui - El Fuerte

Turen går videre med toget til El Fuerte - en af de absolut flotteste strækninger på turen! Her overnattes en nat.

Dag 10 : El Fuerte - Los Mochis - La Paz

Transport fra El Fuerte til Los Mochis. Fly Los Mochis - La Paz endnu ikke inklusiv (eller færge). Transport til dejlige hotel Catedral. Her kan man slappe af de kommende tre dage - tage til stranden, hygge sig i byen eller bestille nogle udflugter.

Dag 14 : La Paz afrejse

Transport til lufthavnen i La Paz, hvorfra turen hjemover starter.


Priser og varighed

Priser fra: : kr. 15.976,00 pr. person

Varighed: 13 dage / 12 nætter

Inkluderet

* 13 overnatninger på 3-4* hoteller med morgenmad
* En af verdens smukkeste togture på turistklasse
* Udflugter og transport - blandet privat og i gruppe

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke Inkluderet

* Flybilletter
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

12505 221220 CV

Andre rejseforslag

Eventyr I Mayaernes Mexico

Kom med på en af de mest populære rundrejser i Mexico. Her oplever I spektakulær kultur, natur og sm…

Gennem Centrale Mexico Til Stillehavet

Kom med på en unik og kulturel rejse fra Mexico City ud til det smukke Stillehav - med afslutning ve…

Kulinarisk Og Historisk Rundrejse

Oplev mexicanernes historie, kunst og kulinariske traditioner på denne rejse. Besøg markederne, smag…