Loading…

Kenya Fra Savanne Til Kyst

Denne 2 ugers rejse tager jer med på safari i nogle af Kenyas mest populære nationalparker efterfulgt af afslapning på en af Afrikas smukkeste strande!

Kenya kan noget helt specielt med sine mange nationalparker og flotte kyststrækning, og på denne rejse vil I opleve det hele!

I Masai Mara lever verdens største koncentration af pattedyr. Her er både bøfler, elefanter, løver, zebraer og mange andre dyr, som I kan være heldige at se på helt tæt hold. Efter afslapning ved Lake Naivasha skal I på safari i Amboseli National Park, hvor Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, pryder baggrunden. Rejsen fortsætter yderligere sydpå til Tsavo, der er Kenyas største nationalpark, inden I til sidst rammer Diani Beach på østkysten. Her er der tid til afslapning ovenpå alle de indtryk, I har fået på rejsen.

Et alternativ til opholdet på Diani Beach kunne være en lille uge på Zanzibar - vi skræddersyr det hele efter jeres ønsker!

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Ankomst til Kenya
2 Nairobi - Masai Mara
3 På opdagelse i Masai Mara
4 Flere oplevelser i Masai Mara
5 Masai Mara - Lake Naivasha
6 Lake Naivasha - Amboseli National Park
7 Amboseli National Park
8 Amboseli National Park - Tsavo National Park
9 Tsavo National Park - Diani Beach
10 Afslapning ved Diani Beach
14 Transport til Mombasa lufthavn

Dag 1 : Ankomst til Kenya

Ved ankomsten til Kenya har I den første overnatning i Nairobi.

Dag 2 : Nairobi - Masai Mara

Fra morgenstunden bliver I hentet på hotellet og kørt til Masai Mara Game Reserve - det er blevet tid til jeres første safarioplevelse! Masai Mara er hjemsted for verdens største koncentration af store pattedyr, og det betragtes af mange som Afrikas ultimative vildtreservat. Masai Mara udgør den nordlige del af det store Serengeti-Mara økosystem, hvor den berømte "Big Migration" hvert år finder sted. Under opholdet i Masai Mara bor I tre nætter på Ilkeliani Camp.

Efter ankomst til campen skal I allerede om eftermiddagen ud på jeres første game drive i Kenya. Turen giver jer rig mulighed for at se omgivelserne og nogle af de dyr, der lever her.

Dag 3 : På opdagelse i Masai Mara

Dagen byder på nye fantastiske safarioplevelser. I skal naturligvis ud at lede efter "The Big 5" samt beundre alle de mange andre dyr, der lever på sletterne. Man bliver aldrig træt af at "spotte" dyr.

Under opholdet her er det blandt andet muligt at tilkøbe en tur med luftballon over sletterne. Vi har ikke inkluderet turen, da det ikke er alle, der er glade for højderne, men for dem som vover sig ud i det, venter en enestående oplevelse. Som altid i Afrika begynder det tidligt om morgenen. Nattehimlen lyses op af skæret fra flammerne inde i ballonen. Pludselig er man i luften og kan beundre den smukkeste solopgang. I den næste times tid flyver luftballonen hen over sletterne, og man oplever dyrene i et helt andet perspektiv. Når ballonen er sikkert på jorden igen, er man blevet godt sulten. Så er det jo heldigt, at kokken har flyttet alle sine potter og pander ud på savannen og tilbereder en fantastisk udendørs morgenmad. Er man ikke til de højere luftlagt, er det også muligt at tilkøbe en tur til en lokal Masai landsby.

Dag 4 : Flere oplevelser i Masai Mara

Det I ikke fik set i går, er der tid til at se i dag. Der er game drive både morgen og eftermiddag, så en ting er sikkert; I kommer ikke til at kede jer!

Dag 5 : Masai Mara - Lake Naivasha

I forlader Masai Mara og kører ned til Great Rift Valley og Lake Naivasha - den første af Rift Valley-søerne. Her skal I bo på Lake Naivasha Sopa Lodge. Efter frokost har I resten af dagen til fri disposition. I kan f.eks. tage en bådtur på søen eller gå lidt rundt i området. Det er selvfølgelig også muligt at lade kræfterne op ved swimmingpoolen, inden I skal på den næste safarioplevelse.

Dag 6 : Lake Naivasha - Amboseli National Park

Ved ankomst til Amboseli National Park tjekker I ind på Satao Elerai Camp. Hvis vejret tillader det, kan I fra campen se Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. Resten af dagen er fri til at se på det rige dyreliv ved campens eget vandhul. I kan også blot nyde udsigten til bjerget fra poolen.

Dag 7 : Amboseli National Park

I dag skal I på safari i nationalparken. Amboseli er især kendt for sine store flokke af elefanter, og det siges, at flere af de gamle hanelefanter bærer på nogle af Afrikas største stødtænder. I godt vejr kan man være heldig at få det perfekte baggrundsbillede til dyrelivet med Kilimanjaro i baggrunden.

Dag 8 : Amboseli National Park - Tsavo National Park

Dagene med safari er ikke ovre endnu! I dag skal I nemlig videre til Kenyas - og en af Afrikas - største nationalparker; Tsavo. En jernbane har delt parken i to, og jeres camp ligger i den vestlige del.

Efter frokost skal I på game drive i parken. Et stort plus ved Tsavo er det fantastiske landskab med langstrakte græssletter, bjerge og klipper, skovområder og floder.

Dag 9 : Tsavo National Park - Diani Beach

Efter morgenmaden siger I farvel til den kenyanske safari og sætter kurs mod østkysten, hvor I skal være de næste 5 nætter. I er blevet rige på oplevelser fra nogle af Kenyas mest populære nationalparker, og det er derfor blevet tid til afslapning.

I skal bo på Asha Boutique Hotel - et charmerende lille, intimt og eksklusivt strand lodge, beliggende helt ud til Det Indiske Ocean. Stranden Diani Beach er for nyligt blev kåret til 'Best Beach in Africa'. Dagene her er fri til afslapning på stranden, dykning eller andre vandsportsaktiviteter.

Dag 10 : Afslapning ved Diani Beach

Dagene er fri til afslapning.

Dag 14 : Transport til Mombasa lufthavn

Transport til Mombasa lufthavn, hvorfra hjemrejsen begynder.


Priser og varighed

Priser fra: : 26.621,00 kr. pr. person

Varighed: 14 dage / 13 nætter

Inkluderet

* Alle overnatninger
* Morgenmad, frokost og aftensmad alle dage (undtagen i Nairobi og Diani Beach)
* Morgenmad alle dage i Nairobi og Diani Beach
* Park-entreer
* Al landtransport og guide på hele turen

Bemærk: prisen er baseret på 2 personer i delt telt/dobbeltværelse

Ikke Inkluderet

* Oversøiske fly
* Drikkepenge

Bemærk, at oversøiske flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

16367 170523 FS

Andre rejseforslag

Kenya I Karen Blixens Fodspor

Gå i Karen Blixens fodspor på denne fantastiske luksus teltsafari i Kenya.