Loading…

Jespers Reunion

Når turen ikke går til Sydamerika, så er Reunion et af Jesper yndlingsrejsemål. De grønne bjerge, den kreolske mad og smeltediglen af kulturer er højdepunkter for Jesper. Mød Jespers Reunion.

Jespers yndlingsø i Det Indisk Ocean er Reunion. Her kan han få de kulturelle oplevelser han elsker, vandre i de grønne bjerge, nyde den kreolske mad og slappe af til lyden af bølgerne, der slår mod kysten.

Denne rejse er Jespers bud på, hvad du skal opleve første gang du tager til øen - og ja, vi siger første gang. Når du først har besøgt øen én gang, får du helt sikkert lyst til at vende tilbage.

Man kommer selvfølgelig ikke udenom bjergene. At vandre til de små landsbyer, der gemmer sig i øens udslukte vulkaner er en fantastisk oplevelse.

Frem for at fylde dagene med udflugter har Jesper valgt at give sine tips og ideer til, hvad man kan bruge de enkelte dage.

Dag 1: Ankomst til La Reunion og kør-selv til Salazie
Dag 2: Brug fx dagen på vandring i Salazie
Dag 3: Salazie - St. Pierre
Dag 4-5: Oplevelser på egen hånd omkring St. Pierre
Dag 6: St. Pierre - Cirque de Cilaos
Dag 7: Brug fx dagen på at vandre til toppen af Piton des Neiges
Dag 8: Cirque de Cilaos - St. Gilles
Dag 9-12: Afslapning ved vandet og evt. udflugt til fx Maido
Dag 13: Afgang fra Reunion

Dag Beliggenhed Vis alle
1 St. Denis - Salazie
2 Salazie
3 Salazie - Saint-Pierre
4 Saint-Pierre
6 Saint-Pierre - Cilaos
8 Cilaos - Vestkysten
10 På gensyn Reunion

Dag 1 : St. Denis - Salazie

Når I lander på Réunion, bliver I modtaget af vores lokale repræsentant, der introducerer jer til øen og sørger for en god start på jeres ferie.

Derefter samler I jeres bil op og kører til Cirque de Salazie, nærmere bestemt Hell-bourg. Den lille landsby ligger ved foden af Piton des Neiges og har med rette ry for at være en af Frankrigs smukkeste landsbyer med charmerende kreolsk arkitektur.

Dag 2 : Salazie

Der er mange vandrestier i den frodige næsten jungle-agtige vegetation omkring Cirque de Salazie. Jesper anbefaler blandt andet en kortere vandretur, hvor man kigger ned i Cirque de Marfat, eller den berømte tur til True de Fer.

Dag 3 : Salazie - Saint-Pierre

Efter morgenmaden og en eventuel morgengåtur kører I mod St. Pierre. Halvvejs på turen skal I beslutte, om I kører langs vandet eller krydser øen. Begge ruter giver smukke udsigter. Fremme I St. Pierre skal I bo i hjertet af den hyggelige by.

Dag 4 : Saint-Pierre

Fra St. Pierre er der flere gode udflugter at tage. I kan fx besøge en botanisk have. Der der ligger en i byen, hvor man også kan spise en udmærket frokost.

Jesper foreslår også, at I fortsætter til Entre-Deux, som er en hyggelig by, og hvis I har mere energi, så er der også Dimitile, som er en berømt vandresti.

Dag 5 : Saint-Pierre

Fra St. Pierre kan I også besøge den aktive vulkan. I kører op til Pas de Bellecombre, hvorfra I kan se ud over vulkanen, og eventuelt gå ned i den.

Mod syd ligger St. Phillip og ikke mindst Le Grand Brûlé.

Dag 6 : Saint-Pierre - Cilaos

Efter et par dage i området omkring St. Pierre kører I kører mod Cirque de Cilaos. Det er en kort tur på cirka 45 km, men det er en af de mest udfordrende og smukke ture på Reunion. Nyd alle sving og kurver og tag den med ro.

I skal bo i den lille livlige og farverige bjerglandsby Cilaos. Herfra har I udsigt til de omkringliggende bjerge.

Dag 7 : Cilaos

Der findes et væld af forskellige udflugter fra Cilaos. Anbefalingen fra Jesper er dog, at I bruger dagen på turen op til Piton des Nieges. Udsigten herfra er fantastisk!

Dag 8 : Cilaos - Vestkysten

Det er tid til at forlade den magiske Cirque de Cilaos og atter begive jer mod kysten. I skal selvfølgelig bo tæt ved kysten og strande og i kort afstand til St. Gilles.

Dag 9 : Vestkysten

Fra St. Gilles er der også mange spændende udflugter. Oplagt er Maidó med udsigten ned over Cirque de Mafat - men der er også en række udflugter på havet som I kan lave. I skal selvfølgelig også have tid til at slappe af og dase ved havet.

Dag 10 : På gensyn Reunion

I dag kører I til St. Denis og afleverer bilen. Det er tid til at sige på gensyn til Reunion - men bare rolig: I har helt sikkert lyst til at vende tilbage.

Dag 13 : Vestkysten

I kører til St. Denis og aflevere bilen

Det er tid til at rejse hjem og I kører til lufthavnen hvor I aflleverer bilen.


Priser og varighed

Priser fra: : 7.765,00 kr. pr. person

Varighed: 13 dage / 12 nætter

Inkluderet

* "Meet and Greet" ved ankomst til Reunion lufthavn
* 12 dages billeje
* 2 overnatninger i Salazie, 3 nætter i St. Pierre, 2 nætter i Cilaos og 5 nætter i St. Giles alle med morgenmad
* Tips og forslag til udflugter og assistance under opholdet af vores lokale partner

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Rejseforslaget her er også velegnet til familier:

Ikke Inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

17723 300620 CR

Andre rejseforslag

Bjerge og strande på La Reunion

La Reunion er en sand perle! Uberørt, ukendt - og dog så velkendt. Denne 10 dages rejse til øen, kom…

Cykelferie på Reunion

La Reunion er en oplagt destination, hvis man ønsker aktiv ferie - og cyklen er det perfekte transpo…

Oplev Reunion Og Mauritius

Udforsk den fascinerende bjergø La Reunion og nyd de hvide sandstrande på Mauritius. I får det bedst…