Loading…

Japan for de unge & unge af sind

Tag på grupperejse til imponerende Japan i selskab med andre unge og unge af sind!

Klar til at sige Kon'nichiwa til Japan? Berømt for futuristiske byer, gamle traditioner, savleværdig mad og enestående naturskønhed. Japan er et land, der vil bringe alle jeres sanser til live og sende jer hjem med et behov for at vende tilbage.

Over 13 dage besøger I Tokyo, Nagano, Hakone, Osaka, Koyasan & Kyoto, hvor I lærer at rulle sushi, svinge et sværd som en samurai, blive forelsket i fortryllede slotte og tilbring natten i selskab med munke, i et 1000 år gammelt buddhistisk tempel. Alt dette gør I sammen med en gruppe af andre rejseglade unge og en guide der holder jer I hånden på denne uforglemmelige rejse igennem Japan.

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Tokyo
2 Tokyo: Templer & byvandring
3 Tokyo: Sushi madlavningskursus & den elektriske bydel
4 Tokyo -> Nagano
5 Nagano: Spot sneaber
6 Nagano -> Hakone
7 Hakone -> Osaka
8 Osaka: Slot
9 Osaka -> Temple logi i Wakayama
10 Wakayama -> Kyoto
11 Kyoto: Bambusskov & Den Gyldne Pavillion
12 Kyoto: Fushimi-inari & Samurai
13 Afslutning på grupperejsen

Dag 1 : Tokyo

Klar til at sige Kon'nichiwa til Japan? I bliver hentet i lufthavnen og kørt til Grids Tokyo Ueno Hotel & Hostel, der har en førsteklasses beliggenhed i Tokyo! Dette hotel er smukt indrettet og der er bestemt kælet for detaljen.

Dag 2 : Tokyo: Templer & byvandring

I dag handler det om at opdage alt, hvad Tokyo har at byde på. Først besøger I et af landets ældste templer, Senso-ji templet, før I tjekker det hellige Meiji ud. Den farverige, elektriske og moderne Harajuku er næste besøg på dagsordnen, før I krydser det ikoniske Shibuya Crossing, verdens travleste vejkryds. Om aftenen, vil I forsøge at presse jer ind på en af de sjove bitte små barer i Shinjuku-distriktet.

Dag 3 : Tokyo: Sushi madlavningskursus & den elektriske bydel

Det organiserede kaos på det enorme og imponerende Tsukiji Fiskemarked er første stop på dagsordenen. I vil derefter mødes med en sushimester for at prøve kunsten at rulle sushi, før I begiver jer afsted til de futuristiske seværdigheder og lyde af Akihabara. Lokalt kendt som den "elektriske bydel", er den berømt for sine arkader, caféer, japanske fotobokse og alt det høj teknologiske.

Dag 4 : Tokyo -> Nagano

I kører fra Tokyo med et af de verdenskendte bullettrains og ankommer hurtigt til jeres næste destination Nagano. Ved ankomst tager I på udflugt til et lokalt bryggeri for at smage på Japans nationaldrink Sake. I overnatter på et smukt beligende hotel, der er en helt kultur oplevelse i sig selv. De traditionelle værelser har futonsenge i japansk stil på et tatami gulv (vævet halm).

Dag 5 : Nagano: Spot sneaber

I dag tager I på udflugt op i bjergene for at spotte Japans kendte sneabe. Disse aber har røde ansigter og er generelt nogle ballademagere der nyder godt af at hænge ud i træerne og bade i naturlige varme kilder. Nyd den friske bjergluft og oplev den imponerende nationalpark Shiga Kogen National Park.

Dag 6 : Nagano -> Hakone

I tager det hurtige bullettrain fra Nagano til Hakone. Her kan I slappe af i de mælkehvide varme kilder og snuppe en drink i hotellets bar.

Dag 7 : Hakone -> Osaka

I dag stiger I ombord på en båd der mest af alt minder om et piratskip. Hovedattraktionen på denne smukke bådtur er det imponerende og sneklædte bjerg Fuji. Herefter rejser I videre til storbyen Osaka. Ved ankomst til Osaka tager I ud og udforsker området omkring Dotonbori kanalen. Her spiser I en hyggelig (og inkluderet) aftensmad, hvor der efterfølgende er lagt op til at opleve Osakas natteliv.

Dag 8 : Osaka: Slot

I har formiddagen til fri disposition og tager om eftermiddagen ud for at besøge det 400-år gamle Osaka Slot. Det ligner noget skåret ud af et eventyr, og I vil på besøget høre mere om japansk historie og legender, herunder landets mest berømte krigere; Samuraierne.

Dag 9 : Osaka -> Temple logi i Wakayama

Næste destination er Wakayama, hvor en helt unik oplevelse venter jer! Oplev tempel logi i hellige Koyasan på dette 1000 år gamle buddhistiske tempel!

Få et indblik i Koyasans historie og traditioner, og nyd freden gennem de unikke oplevelser i dette tempel i Koyasan. I templet er det muligt at deltage i flere religiøse cermonier, hvor der hver morgen afholdes en buddhistisk gudstjeneste og Goma-bøn. At ovenatte på Ekoin er en oplevelse for livet!

Dag 10 : Wakayama -> Kyoto

I står tidligt op og tager med munkene til morgenbøn. Senere på dagen kører I til Japans ukronede charmetrold kyoto.

Dag 11 : Kyoto: Bambusskov & Den Gyldne Pavillion

Byen er så fyldt med spændende historie og kultur, at det kan være svært at beslutte, hvor man skal starte. I dag besøger i den smukke bambusskov og oplever et af Kyotos varemærker; Den Gyldne Pavillion.

Dag 12 : Kyoto: Fushimi-inari & Samurai

I dag besøger I de verdenskendte Torii gates of Fushimi-Inari. En af de mest fotograferede seværdigheder i hele Japan. Til eftermiddag aktiviteten har vi gemt det bedste til sidst; her skal I nemlig lære hvordan man svinger et Samurai sværd med undervisning fra en vaske ægte Sensei.

Dag 13 : Afslutning på grupperejsen

I dag siger I farvel til jeres skønne rejsegruppe igennem de sidste 13 dage i Japan. Herfra rejser I enten hjemad eller videre ud i verden. Kan I ikke få nok af Japan? Vi tilføjer gerne ekstra dage på rejsen til andre destinationer i det imponerende land.


Priser og varighed

Priser fra: : 19.880,00 kr. pr. person

Varighed: 13 dage / 12 nætter

Inkluderet

* Personlig afhentning i lufthavnen til hotellet
* 12x overnatninger
* 13x måltider
* Al landtransport
* Fantastisk gruppeleder
* Alle udflugter nævnt i programmet

Bemærk: Prisen er baseret på to personer i lavsæson

Ikke Inkluderet

* Fly
* Øvrige måltider
* Drikkevarer
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer! I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

19950 250123 IT

Andre rejseforslag

Luksusrejse: Indiens Gyldne Trekant

Bliv fortryllet af fascinerende kultur, arkitektur og natur på denne luksus 'Golden Triangle' rejse.…

Familieferie i Cambodia

Tag på familieeventyr til Cambodia og få en rundrejse fyldt med spændende aktiviteter for både børn…

Aktive Java & Bali

Opdag Java & Balis unikke kultur på denne 17 dages rundrejse - og bliv væltet bagover af "aktive" vu…