Loading…

Honduras, El Salvador & Nicaragua Rundrejse

Oplev hele 3 rustikke lande i Mellemamerika på denne spændende rejse i Honduras, El Salvador & Nicaragua!

Ønsker I at opleve en rejse ud over det sædvanlige? Oplev Honduras, El Salvador & Nicaraguas højdepunkter ved de imponerende Maya ruiner, flotte koloni byer og kysten ved både det caribiske hav og stillehavet!

Denne rejse starter ud i det rå og rustikke Honduras, hvor I efter en enkelt nat i San Pedro Sula, rejser til den caribiske kyst til nogle af Mellemamerikas absolut flotteste strande! Næste stop er maya ruinerne ved Copán, inden I rejser videre over grænsen til El Salvador. Her får i muligheden for at begrave tæerne i helt sort sand på stillehavskysten.

 

Rejsen fortsætter til nabolandet Nicaragua, hvor I overnatter I både kolonibyen León og flotte Granada. Rejsen slutter på et eco jungle-lodge ved en naturskøn sø i Nicaragua, inden I flyver hjemad, eller videre ud i verden.

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Ankomst til San Pedro Sula
2 San Pedro Sula -> Tela
3 Tela
4 Tela
5 Tela -> Copán
6 Copán
7 Copán -> San Salvador (El Salvador)
8 San Salvador -> Costa del Sol
9 Costa del Sol
10 Costa del Sol
11 Costa del Sol -> La Union
12 La Union -> León (Nicaragua)
13 León
14 Leon -> Granada
15 Granada
16 Granada -> Laguna de Apoyo
17 Laguna de Apoyo
18 Hjemrejse fra Managua

Dag 1 : Ankomst til San Pedro Sula

Velkommen til Honduras! Ved ankomsten til San Pedro Sula lufthavn bliver I mødt af vores lokale repræsentant, der sørger for transport til jeres hotel i San Pedro Sula. I overnatter en enkelt nat på et centralt beliggende hotel.

Dag 2 : San Pedro Sula -> Tela

I transporteres nordøst på til det skønne strandområde Tena. Tela er en oplevelse for turisten der gerne vil opleve den autentiske stemning - med alt hvad dertil hører af specielle og til tider hovsa-agtige oplevelser - i natursmukke omgivelser! I overnatter 3 nætter ved vandet.

Dag 3 : Tela

I har dagen til fri disposition. Når man ikke ligger tilbagelænet under palmernes skygge, kan man indtage den gode mad fra havet på en af de mange restauranter.

Dag 4 : Tela

I har dagen til fri disposition.

Dag 5 : Tela -> Copán

Et farvel til den Caribiske kyst og et goddag til Honduras højland. I overnatter 2 nætter i hjertet af den maleriske landsby Copán Ruinas. Det lille hotel har en god beliggenhed i forhold til at opdage Copáns Mayan ruiner samt Copan dalens attraktioner. Værelserne på hotellet er af ældre stil, men rigtig hyggelige.

Dag 6 : Copán

I har dagen til fri disposition til at opleve Copán ruinerne.

Dag 7 : Copán -> San Salvador (El Salvador)

I samles op på hotellet og køres til grænsen ved El Salvador. Selve grænsen skal krydses til fods, men denne process er relativt ligetil. På den anden side af grænseovergangen venter jeres transfer endnu en gang og kører jer det sidste stykke til hovedstaden San Salvador.

Dag 8 : San Salvador -> Costa del Sol

Rejsen fortsætter til El Salvadors Stillehavskyst. I overnatter 3 nætter på en absolut perle af et hotel: Tortuga Village, der er et drømmehotel for gæsten, der søger det rolige strandparadis. Alle hytterne er bygget på pæle i skøn cabana stil og i to plan. Således har man sin egen udendørs lounge i stueetagen og soveværelse med bad ovenpå, vel og mærke med udsigt over den dejligste pool og det imponerende Stillehav. Der er strandstole med parasoller samt Beach bar og restaurant, som også serverer på ens egen balkon, om man ønsker dette.

Dag 9 : Costa del Sol

I har dagene til fri disposition. Er man så heldig at være der i perioden november til januar er der desuden gode chancer for at se baby skildpadder blive udklækket. Der ligger en skildpaddefarm lige ved siden af hotellet. Man kan for en lille donation få lov til selv at sætte de små ud i havet om morgenen.

Dag 10 : Costa del Sol

I har dagene til fri disposition ved El Salvadors stillehavskyst. Tag evt. en lektion i at surfe og nyd solnedgangen med fødderne i sandet.

Dag 11 : Costa del Sol -> La Union

I samles op på hotellet og køres til den næste destination ved Stillehavskysten; byen La Union. I tjekker ind på et 4 stjernet hotel med en ideel beliggenhed ved siden af havnen i La Union.

Dag 12 : La Union -> León (Nicaragua)

I dag fortsætter rejsen til Nicaragua. I starter dagen med at tage en færge til Potosí grænsen, efter migrationer og toldprocedurer, bliver I mødt af en af vores repræsentanter, der transporterer jer det sidste stykke til León. Her overnatter i 2 nætter på et skønt Hacienda.

Dag 13 : León

I har dagen til fri disposition til at gå på opdagelse i León.

Dag 14 : Leon -> Granada

Med retning sydpå er næste destination Granada, den nok smukkeste by i Nicaragua, med dens fantastiske arkitektur fra kolonitiden. Overnatning to nætter på et historisk hotel.

Dag 15 : Granada

I har dagen til fri disposition til at udforske skønne Granda - vi har masser af idéer til udflugter og booker gerne noget til jer på forhånd.

Dag 16 : Granada -> Laguna de Apoyo

Kun en lille times køretur senere ankommer I til Apoyo Lodge, der er et skønt boutiquehotel beliggende ved natursmukke Laguna de Apoyo. Laguna de Apoyo byder på mange aktiviteter at tilbringe dagen med; slap af ved bredden af søen eller gå ture for at møde aber, kolibrier, tukaner og meget mere. Floraen og faunaen i denne region er utrolig forskelligartet.

Dag 17 : Laguna de Apoyo

I har dagen til fri disposition, til at prøve kræfter med nogle af lodgens spændende udflugter.

Dag 18 : Hjemrejse fra Managua

Efter morgenmaden er der transport til lufthavnen i Managua, hvorfra turen går hjemad eller videre ud I verden.


Priser og varighed

Priser fra: : 20.105,00 kr. pr. person

Varighed: 18 dage / 17 nætter

Inkluderet

* Alle transfers til og fra lufthavne
* Al landtransport fra hotel-hotel i delte både eller private biler
* 17 nætter på 3* & 4* hoteller m. morgenmad (disse kan selvfølgelig opgraderes)
* Bidrag til rejsegarantifonden

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke Inkluderet

* Fly inkl. skatter
* Ikke nævnte måltider
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

19604 241122 PURE

Andre rejseforslag

Mexicansk Familieeventyr på Yucatán

Tag familien med til Mexico! Denne klassiske Yucatan rundrejse er skræddersyet til børnefamilier og…

Mexicansk strandferie - i luksuriøs villa

Hvis Mexicos hvide bountystrande og en lækker, privat villa lyder som noget for jer, så er dette den…

Barfodsluksus i Mexico

Mexicansk rundrejse med en række luksuriøse øko-lodges og unikke overnatningssteder, der indkapsler…