FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

8 dage / 7 nætter | Priser fra: kr. 12.340,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Højdepunkter i Den Dominikanske Republik, Den Dominikanske Republik

Den Dominikanske Republik er meget mere end hvide sandstrande. På denne rejse oplever man de mere ukendte sider af landet - fra det smukke syd til det centrale højland. I besøger charmerende byer og smukke naturområder. Det er naturligvis muligt at forlænge med et par dages badeferie ved en af landets mange smukke strande, såfremt man skulle have lyst til det!

Dag 1: Ankomst Santo Domingo
Dag 2: Santo Domingo - Barahona
Dag 3: Enriquillo og Los Patos
Dag 4: Barahona - Constanza
Dag 5: Constanza - Jarabacoa - Santiago
Dag 6: Santiago - San Francisco de Macoris - Las Terrenas
Dag 7: Los Haitises nationalpark
Dag 8: Las Terrenas - Santo Domingo

Turen kan både arrangeres som grupperundrejse eller privat rundrejse med chauffør. Den kan desuden også arrangeres som kør-selv, hvor I får den frihed egen bil tilbyder

Se detaljeret program under rejseplan


Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 12.340,00 pr. person
Varighed:8 dage / 7 nætter
Inkluderet:* Al transport som nævnt i programmet
* 7 overnatninger
* 7 X morgenmad, 3 X frokost
* Engelsktalende guide
* Alle entreer i henhold til program

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse. Prisen er udregnet for en grupperejse med mellem 6 og 16 personer. Vi tilbyder dog også turen som privat rundrejse.

Pris for kør-selv ved to personer i delt dobbeltværelse: fra kr. 7.090 pr person
Ikke inkluderet:* Oversøiske fly
* Visum
* Afrejse skatter
* Drikkepenge
* Måltider ikke nævnt
* Drikkevarer

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

11066 041218 CT

Dag 1 : Ankomst til Santo Domingo

Ved ankomsten til Santo Domingo bliver I modtaget i lufthavnen og kørt til jeres hotel.

Dag 2 : Santo Domingo - Barahona

Santo Domingo er hovedstaden i Den Dominikanske Republik. Byen beskrives ofte som den første europæiske by på det amerikanske kontinent - den første by i “den nye verden”. Den blev grundlagt i 1496 af Bartolomeo Columbus - bror til Christoffer Columbus. Idag bor her godt 3 millioner indbyggere, og byen er et fantastisk sammensurium af storby-travlhed, historiske bygninger og autentisk stemning. Der venter jer en guidet gåtur til nogle af byens største seværdigheder og en frokost på en af byens restauranter.

Derefter kører I langs den berømte Malecon mod San Cristobal, hvor diktatoren Trujillo blev født. Fra San Cristobal fortsætter i mod dagens bestemmelsesmål, Barahona. På vejen passerer I de sydlige udløbere af bjergkæden Cordillera Central. I kører også gennem et ørkenlignende landskab, hvor kaktusser og agave reagerer. Endelig når I til Barahona, der ligger smukt ved Neiba bugten.

Dag 3 : Enriquillo og Los Patos

I kører mod sydvest langs en smuk kystvej, hvor der er udsigt til strande og kystklipper. Efter lidt tid kommer i til et kooperativ i La Cienaga, der arbejder for at udvikle området. Kooperativet består primært af kvinder og en del af projektet går blandt andet ud på at producere marmelade af lokale, tropiske frugter. Herfra kører I videre til den lille landsby Enriquillo, der er en typisk dominikansk sydvest by. I byen besøger I et marked, hvor der sælges frisk frugt, grøntsager, kød og fisk. På vejen tilbage mod Barahona passerer I Los Patos, hvor I har muligheden for at tage en forfriskende dukkert i floden. I dette smukke landskab nyder I en frokost, mens I slapper af. Det sidste stop er ved et Larimar værksted, hvor I lærer, hvordan den smukke sten forarbejdes til smykker.

Dag 4 : Barahona - Constanza

Fra Barahona kører I tilbage mod Santo Domingo, men drejer af inden I når dertil. I stedet fortsætter i mod Constanza gennem store landbrugsområder. I forlader hovedvejen og kører derefter af en bjergvej mod reservatet Ebano Verde, hvor det grønne ibenholt træ står. Når I har nydt den fantastiske udsigt over Cibao dalen kører I videre til Constanza.

Dag 5 : Constanza - Jarabacoa - Santiago

I kører til Jarabacoa, der ligger i godt 600 meters højde. Her er klimaet køligere, hvilket giver gode dyrkningsmuligheder for frugter og grøntsager. Byen tiltrækker især naturelskere, da her er masser af vandremuligheder, hesteture, river rafting, mountain biking osv. I Jarabacoa besøger I en lokal kaffeplantage - og der er naturligvis smagsprøver! En gåtur til et af de lokale vandfald er der også tid til. Senere kører I videre mod Santiago, som er landets 2. største by. Her besøger I en af egnens store industrier i form af en tobak-farm. Faktisk produceres der efterhånden mere tobak i Den Dominikanske Republik end i Cuba!

Dag 6 : Santiago - San Francisco de Macoris - Las Terrenas

Første stop idag er Moca. Byens indbyggere har flere gange spillet en stor rolle i Den Dominikanske Republiks historie ved at vælte hele to diktatorer og bringe demokratiet tilbage til landet. Via den frugtbare og grønne dal når I frem til San Francisco de Macoris. I skyggen af de høje træer gror der kakaobønner, som tit ses liggende til tørre langs vejen. Bananer, papaya og mango findes ligeledes til overflod her. Men det er kakaoen, der er i centrum, så der er naturligvis besøg på en kakaofarm. I får mulighed for at se hele processen, fra bønnen hænger på træet, til den bliver til chokolade, og I planter jeres eget kakaotræ. Der følger et certifikat med, så I når som helst kan komme tilbage og se, hvordan det går med jeres træ. Via Nagua når I frem til Las Terrenas på Samana halvøen. Halvøen er et sandt paradis med uberørte strande, klare bække, klipper og et rigt fugleliv. De smalle, snoede veje bugter sig mellem grønne bakker og afslører den ene flotte udsigt over havet efter den anden.

Dag 7 : Los Haitises nationalpark

I går ombord på en båd og efter en kort sejltur over Samana bugten kommer I til Los Haitises National Park. Det er et af Caribiens største, uberørte tropiske jungleområder. Kysten langs nationalparken består af mangrove og mere end 50 småøer, som danner en sand labyrint af vandveje. Her er limstens formationer, huler grotter, øde strande, fugle og krybdyr. Det er et sandt paradis for naturelskere - og i dag får I mulighed for at nyde paradiset.

Dag 8 : Las Terrenas - Santo Domingo

På vejen mod Santo Domingo passerer I blandt andet gennem en del af Los Haitises nationalpark. I besøger også et humanitært projekt, der blev startet i en lille landsby i 2010 med det mål at give familier af blandt andet haitiansk herkomst muligheden for en bedre fremtid. Igennem turen bidrager I til projektet. Derefter køres I til lufthavnen i Santo Domingo, hvorfra jeres afrejse begynder. Hvis I da ikke har valgt at forlænge turen med nogle dage ved en af de smukke strande.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.