Grupperejse til Guatemalas Højdepunkter

Denne spændende grupperejse byder på Guatemalas højdepunkter samt et kort smut til Honduras!
grupperejse
Du er her:
  • Grupperejse til Guatemalas Højdepunkter
location Guatemala, Honduras
location Internationale grupperejser
location 10 dage / 9 nætter
location Ikke inkluderet
location Afrejse året rundt
location Fra 12.191 kr. person hvis I er to, der rejser sammen (ekskl. fly)

Introduktion

På denne grupperundrejse oplever I den skønne variation, som dette fascinerende mellemamerikanske land byder på. Fra de høje bjerge med landsbyer, hvor tiden står stille, til den tætte jungle, der gemmer på mayaernes mægtige pyramider. Fra imponerende ruinområder til markeder i verdensklasse. Fra underskønne søer til enorme vulkaner. Vi kunne blive ved!

Det eneste man mangler er mere tid – men det kan heldigvis også ordnes. Man kan for eksempel forlænge sit ophold eller starte ud lidt før. Grupperundrejsen har afgange på lørdage og består af deltagere i alle aldre og fra alle nationaliteter.

Billeder fra Grupperejse til Guatemalas Højdepunkter

Detaljet program

  • guate cityi00002

    Dag 1 : Ankomst til Guatemala City

    Velkommen til Guatemala! Ved ankomsten til Guatemala lufthavn bliver I mødt af vores lokale repræsentant, der sørger for transport til jeres hotel i Guatemala City. I overnatter en enkelt nat på et centralt beliggende hotel.
  • Dag 2 : Guatemala City -> Chichicastenango -> Lago de Atilán

    Efter morgenmaden går turen til det gigantiske marked i byen af samme navn: Chichicastenango. Det er nok det mest berømte marked i hele Latinamerika. Her er der tid til at udforske, observere og shoppe, før turen igen går videre til jeres hotel i Atitlán. Atitlan søen er enorm flot, som den står omkranset af tre enorme vulkaner og 12 små landsbyer. I skal sove to nætter her.
  • Dag 3 : Lago de Atilán udflugt

    Dagen står på eventyr omkring søen - med bådtur og besøg i både San Juan Laguna og Santiago, hvor man lærer meget om den lokale kultur.
  • Dag 4 : Lago de Atilán -> Iximché -> Antigua

    I dag besøges det arkæologiske område Iximché, som var en gammel Maya hovedstad for Cakchiquel riget. Efter dette stop køres videre mod den smukke kulturhovedstad Antigua, hvor der er en guidet tur ved de største attraktioner i byen. Herefter indlogering på hotel.
  • Dag 5 : La Antigua fridag

    I har dagen fri til at udforske Antigua – en sand perle fra den spanske kolonitid. Ønsker I en udflugt med guide, såsom en guidet byrundtur, kaffetur, vulkan vandring eller lignende, kan det også arrangeres.
  • copan00001

    Dag 6 : La Antigua -> Copan

    En spændende dag venter, hvor I skal et smut over grænsen til Honduras. Her ligger nemlig Copán, der byder på et fantastisk pyramideområde, som I skal udforske i dag. Efter det spændende møde med pyramiderne overnatter I i den hyggelige by ikke langt derfra.
  • Dag 7 : Copán -> Quirigua -> Livingston

    I dag kører I tilbage over grænsen til Guatemala – denne gang med retning mod Caribien. Først stoper I ved det arkæologiske område kaldet Quiriguá. Her er nogle af de højeste stelaer bygget af mayaerne. Derefter går turen til Livingston, hvor I tilbringer natten.
  • Dag 8 : Livingston -> Río Dulce -> Petén

    Dagen starter med en bådtur gennem Rio Dulce, et unikt naturparadis. Efter bådturen fortsætter rejsen gennem den nordlige del af landet til den hyggelige by Flores nær den mægtige Petén jungle, hvor I skal tilbringe de næste dage.
  • Dag 9 : Tikal pyramiderne -> Fly: Guatemala City

    Efter morgenmaden går turen til nogle af de flotteste og højeste pyramider fra mayaernes bygmestre. Der er sat en hel dag med frokost af til dette besøg, så I har god tid til at udforske de imponerende bygningsværker. Om aftenen er der fly retur til Guatemala City, hvor I indlogeres den sidste nat.
  • Dag 10 : Hjemrejse fra Guatemala City

    Efter morgenmaden er der transport til Guatemala City lufthavn, hvor grupperejsen ender. Hvis I ønsker flere dage i landet, arrangerer vi gerne flere oplevelser for jer.

Priser og info

Priser

Standard
Fra kr. 12.191 pr. person hvis I er 2 personer, der rejser sammen
10 dage / 9 nætter

Inkluderet

* 9 overnatninger på turistklasse hoteller i standard værelse med morgenmad
* Transport med gruppe som beskrevet
* Udflugter i gruppe som beskrevet med entré og engelsktalende guider
* Picnic frokost ved Tikal samt Rio Dulce
* Drikkepenge til hoteller og lokale skatter

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke inkluderet

* Internationale fly
* Indenrigsfly Flores - Guatemala City
* Lokale lufthavnsskatter
* Grænskeskat mellem Guatemala og Honduras (cirka 5 USD per person)
* Måltider ikke nævnt i ovenstående program
* Drikkepenge og lommepenge

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

12821 141122 PTP

Nyhedsbrev

Over 4.000 andre holder sig opdateret om skræddersyede rejser her - Der er nyheder, tips og forslag til rejser. Det koster kun din e-mail. Du kan altid afmelde dig.