Loading…

Fugleeventyr i Singapore og Malaysia

Man tror det næppe, når man ser Singapores “skyline”, men i et lille hjørne af øen findes et sandt paradis for fugleelskere. Her stopper alverdens trækfugle på deres vej fra Australien mod nord – kun en kort køretur fra shopping og skyskrabere. Her begynder denne rejse.

Turen går videre med lokal bus til Malaysias hovedstad Kuala Lumpur, hvorfra der er flere udflugter inkluderet. I Taman Negara venter jungletrekking og masser af fuglekiggeri, inden I rejser videre til englændernes gamle bastion, Cameron Highlands. Regnskoven ved Belum er noget af verdens ældste tilbageværende regnskov og er både hjem for tigre, elefanter og bjørne. Og så er det eneste sted i Malaysia, hvor man finder alle ti arter af næsehornsfugle på ét sted.

Rejsen slutter af med strandferie på Pangkor Island – hvor man iøvrigt kan fornøje sig med at tage på udkig efter nogle af øens mange næsehornsfugle. Hvis man da ikke bare vil dase de sidste dage inden hjemrejsen.

Dag 1: Ankomst Singapore
Dag 2: Byrundtur i Singapore med besøg i botanisk have
Dag 3: Besøg i Sungei Buloh Wetland Reserve
Dag 4: Med bus fra Singapore til Kuala Lumpur
Dag 5: Guidet byrundtur i KL
Dag 6: Heldagsudflugt til Kuala Selangor Nature Park
Dag 7: Kuala Lumpur – Taman Negara og en natlig vandretur i junglen.
Dag 8: Taman Negara
Dag 9: Taman Negara
Dag 10: Taman Negara – Cameron Highlands
Dag 11-12: Cameron Highlands
Dag 13: Cameron Highlands – Belum Rainforest
Dag 14: Belum regnskoven
Dag 15: Belum
Dag 16: Belum – Pangkor Island
Dag 17-18: Pangkor Island
Dag 19: Afgang fra Pangkor og hjemrejse

Se detaljeret program under rejseplan


Dag Beliggenhed Vis alle
1 Ankomst til Singapore
2 Byrundtur i Singapore med besøg i botanisk have
3 Besøg i Sungei Buloh Wetland Reserve
4 Med bus fra Singapore til Kuala Lumpur
5 Guidet byrundtur med bil og chauffør
6 Heldagsudflugt til Kuala Selangor Nature Park
7 Kuala Lumpur – Taman Negara
10 Taman Negara - Cameron Highlands
13 Cameron Highlands - Belum Rainforest
19 Afgang fra Pangkor Island til Kuala Lumpur. Hjemrejse

Dag 1 : Ankomst til Singapore

Ankomst til Singapore, hvis I bliver modtaget af vores lokale samarbejdspartner og kørt til jeres hotel. I har tre overnatninger i Singapore og resten af dagen idag er til fri disposition.

Dag 2 : Byrundtur i Singapore med besøg i botanisk have

I dag venter en byrundtur gennem denne spændende by, som er en fascinerende blanding af øst og vest og nyt og gammelt. I bliver hentet på hotellet fra morgenstunden og lægger ud med et besøg i det koloniale distrikt. Merlion – en mytisk figur, som er en blanding af en løve og en fisk (deraf navnet...) – er på det nærmeste en maskot for byen. Den orginiale statue er fra 1972, og står i dag i Merlion Park, som I naturligvis også besøger. Den botaniske have i Singapore er imponerende, og det grønne liv her vil stå i skærende kontrast til de små gader i Chinatown og Little India. Om eftermiddagen vender I tilbage til hotellet og har nu et godt overblik over byen. Spørg evt. guiden efter et godt tip til aftensmaden.

Dag 3 : Besøg i Sungei Buloh Wetland Reserve

Singapore er et vigtigt stop for mange, som rejser til Australien. Det gælder også for trækfugle på deres vej fra Australien mod f.eks. Sibirien. Man tror det næsten ikke, når man ser Singpore “skyline” med skyskrabere og lysshows, men i et hjørne af øen findes et meget vigtigt vådområde, Sungei Buloh Wetland Reserve, der fungerer som stop-over-punkt for disse trækfugle. Her kommer mange forskellige arter for at hvile vingerne – lige fra den ret almindelig rødben til den mere sjældne sibiriske hjejle. Her er naturligvis også meget andet end blot fugle. Mangrovesumpene er hjem for oddere, krabber, krokodiller, firben osv. Gå en tur i trætoppene, tag en tur op i det 20 meter høje udsigtstårn, Jejawi – måske er I heldige at se den brogede næsehornsfugl med det smukke næb.

Dag 4 : Med bus fra Singapore til Kuala Lumpur

I bliver hentet på hotellet og kørt til busstationen. Herfra tager I bussen mod Kuala Lumpur. Det tager ca. seks timer at køre fra Singapore til Kuala Lumpur – lidt afhængigt af trafikken. I KL – som byen hedder i daglig tale – bliver I modtaget på busstationen og kørt til jeres hotel. I har tre overnatninger i K:.

Om aftenen bliver I hentet på hotellet til et guidet besøg på det meget travle natmarked. I besøger et lokalt tempel og nyder en klassisk malay-middag på en af de lokale restauranter. Bagefter venter et tradittionelt dansehow inden aftenen sidste stop; et fotostop ved de fantastiske, oplyste Petronas Twin Towers.

Dag 5 : Guidet byrundtur med bil og chauffør

Efter morgenmaden bliver I hentet på jeres hotel til dagens guidede tur. I har en guide og en bil til rådighed i 8 timer, så I er selv herrer over, hvad I ser. Vi anbefaler dog, at I starter med at få overblikket fra det 515 meter høje Menara. Her er en imponerende udsigt! Et besøg i Bukit Nanas Forest er næsten også et must. Her finder man en lille klump af det ældst tilbageværende tropiske regnskov i hele Malaysia. Helt unikt ligger det næsten for foden af Menara. Få guiden til at anbefale en god frokost restaurant, inden turen om eftermiddagen går retur til hotellet.

Dag 6 : Heldagsudflugt til Kuala Selangor Nature Park

Der er tidlig afgang fra hotellet. Efter godt halvanden times kørsel kommer I til Kuala Selangor Nature Park, hvor det venter en tre timers guidet fugletur. Parken har over 150 arter registreret lige fra storke, hejrer, fluesnappere osv. I har et “day-room” til rådighed, så det er muligt lige at blive frisket op og evt skifte tøj inden frokosten, inden turen går til Bukit Malawati. Om eftermiddagen besøger I området omkring Bagan Pasir og Tanjong Karang, hvor det bl.a. er vandfugle som plettet rørhøg, sneppe og rød dværghejre, I skal holde udkig efter. Efter aftensmaden venter en tur op ad floden for at se de spektakulære lysende ildfluer. Det er kun få steder i verden, man kan se disse ildfluer, som blinker synkront. På vejen tilbage til KL stopper I igen ved Kuala Selangor Nature Park i håb om, at de nataktive fugle nu er vågnet. I er således først tilbage i Kuala Lumpur meget sent på aftenen.

Dag 7 : Kuala Lumpur – Taman Negara

Efter morgenmaden er der afgang til Kuala Tembeling. Herfra sejler I godt 2½ time ad floden til jeres resort i Taman Negara. I bliver modtaget og tjekker ind – lige i tiden for en dejlig middag. Inden I går til ro er der tid til en lille gåtur i junglen, så I bliver lidt bekendte med nogle af alle lydene.

Dag 10 : Taman Negara - Cameron Highlands

I spiser morgenmad og tjekker ud. Båden venter til at sejle jer tilbage til Kuala Tembeling. Herfra går turen videre til Cameron Highlands, hvor I tilbringer tre nætter. Det tager en halv dags tid at komme frem, så I er nok trætte, når I når frem til højlandet. Brug aftenen på at slappe af i det dejlige klima, hvor englænderne fortrak til, når lavlandet i Malaysia blev for varmt.

Dag 13 : Cameron Highlands - Belum Rainforest

I dag går turen til Belum – men først er der morgenmad på hotellet. Turen til Belum tager godt fire timer og når I ankommer har I resten af dagen til rådighed. Belum-Temenggor er hjem for et meget varieret dyre- og planteliv. Dette er et af de eneste steder i verden, man kan være heldig at se den malaysiske tiger, den asiatiske elefant, den malaysiske solbjørn ligesom det er det eneste sted i Malaysia, hvor man finder alle ti arter af næsehornsfugle på ét sted. Belum er et sandt paradis for fugleelskere! I overnatter tre nætter i Belum regnskoven.

Dag 16 : Belum-Pangkor Island

Fra regnskoven går turen nu ud til kysten. Det er en køretur på godt fem timer lidt afhængigt af trafikken. Ved kajen i Lumut går I ombord på en båd og sejler over til Pangkor Island. Navnet kommer fra “Pang Ko”, som på thai betyder “smuk ø”. Så ved I, hvad der venter forude.

Dag 19 : Afgang fra Pangkor Island til Kuala Lumpur. Hjemrejse

Der er afgang fra den smukke ø mod fastlandet og herfra videre mod lufthavnen i Kualar Lumpur, hvorfra hjemrejsen begynder.


Priser og varighed

Priser fra: : kr. 23.871,00 pr. person

Varighed: 19 dage / 18 nætter

Inkluderet

* Alle transfers
* Alle overnatninger på 3* hoteller
* 15 X Morgenmad, 2 X frokost, 6 X middag
* Alle udflugter som beskrevet

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke Inkluderet

* Oversøiske fly samt indenrigsfly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Nationalpark entréer
* Drikkepenge
*Turistgebyrer

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

12021 070220 AT

Andre rejseforslag

Laos' højdepunkter

Tag til Laos og oplev de helt store højdepunkter. Magisk Luang Prabang, de mystiske Plain of Jars, d…

Det velkendte og ukendte Bali

Rejs med og oplev nogle af Balis velkendte og ukendte steder. Oplev blandt andet de smukke risterras…

Sri Lanka Fra Nord Til Syd

Rejs til nationalparker, smukke ruiner, byer, hvor borgerkrigen har sat sit præg, det grønne højland…