FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

14 dage / 13 nætter | Priser fra: kr. 12.889,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Dødens Jernbane, Bangkoks højdepunkter og øhop i Thailand, Thailand

Derfor skal I tage på denne rejse til Thailand:

* I får et godt indblik i den thailandske historie ved Broen Over Floden Kwai
* I overnatter i et pragtfuldt luksustelt og oplever den skønneste natur omkring River Kwai
* I har et ophold i Bangkok for at se byens mest kendte seværdigheder
* I kommer på den ultimative øhop-tur i det sydlige Thailand til flere små paradisøer

Dag 1: Ankomst til Bangkok
Dag 2: Bangkok – Kanchanaburi ved floden River Kwai
Dag 3: Kanchanaburi – Hell Fire Pass & Erawan National Park
Dag 4: Dødens Jernbane & transport til Bangkok
Dag 5: Bangkok – På opdagelse i byens gemte gader
Dag 6: Bangkok – Wat Phra Kaew, Grand Palace & Wat Pho
Dag 7: Fly til Krabi og transport til Koh Lanta
Dag 8: Afslapning på Koh Lanta
Dag 9: Koh Lanta – Koh Ngai
Dag 10: Afslapning på Koh Ngai
Dag 11: Koh Ngai – Koh Mook
Dag 12: Afslapning på Koh Mook
Dag 13: Transport til Krabi og fly til Bangkok
Dag 14: Afrejse fra Bangkok

Se detaljeret program under rejseplan


Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@jesperhannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 12.889,00 pr. person
Varighed:14 dage / 13 nætter
Inkluderet:* Alle overnatninger på en blanding af gode 3* og 4* hoteller
* Al land- og vandtransport som beskrevet i rejseplanen
* Alle udflugter som beskrevet i rejseplanen
* Morgenmad alle dage (undtagen dag 1)
* Frokost og aftensmad på opholdet i Kanchanaburi (dag 2 og 3)

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Ikke inkluderet:* Oversøiske fly samt indenrigsfly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste", og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

12036 190619 ET

Dag 1 : Ankomst til Bangkok

Ved ankomsten til Bangkok bliver I mødt af vores lokale samarbejdspartner og kørt til jeres hotel. I har en enkelt overnatning i Bangkok, og resten af dagen er til rådighed til at slappe af eller udforske byen.

Dag 2 : Bangkok - Kanchanaburi

Tidligt om morgenen er der afgang fra hotellet i Bangkok. Turen går mod Kanchanaburi, hvor I undervejs vil se den kendte bro, der krydser floden Kwai. I forsætter til den fabelagtige Hin Tok River Camp, som er “glamping”, når det er bedst. Her tilbringer I tre nætter i jeres eget pragtfulde luksustelt med fast gulv, egen veranda, eget bad og toilet og en blød, lækker dobbeltseng.

Ved ankomst til campen står personalet klar med frokost – nyd den i ro og mag med udsigt til floden akkompagneret af de puslende lyde fra regnskoven. Resten af dagen er sat af til afslapning, inden i om aftenen spiser middag på den hyggelige fællesplads. I falder i søvn til lydene fra regnskoven – sikkert godt trætte efter en lang dag!

Dag 3 : Hell Fire Pass & Erawan National Park

I dag besøger I først Hellfire Pass Memorial Museum. Her lærer I om de allierede krigsfanger, der arbejdede på jernbanen under forfærdelige arbejdsvilkår. Derefter går turen til Erawan nationalpark, der er kendte for sin smukke grønne jungle og brølende vandfald. I hiker til Erawan faldene, hvor I kan beundre, hvordan vandet rammer de glatte sten og danner små pools. Benyt endelig muligheden for en dukkert i det friske vand. Derefter hiker I tilbage.

Dag 4 : Death Railway & transport til Bangkok

På denne historiske togtur på Dødens Jernbane kører I over træviadukten, som blev konstrueret af de allierede krigsfanger. Togturen går igennem et smukt landskab, men sætter samtidig tankerne i gang, når man overvejer, hvilket arbejde det har krævet at bygge togstrækningen.

Herefter skal I med transport tilbage til jeres hotel i Bangkok. Her tilbringer I de næste tre nætter – godt med tid til at opleve byens populære seværdigheder.

Dag 5 : Bangkoks gemte gader

Kom med bag Bangkoks kulisse og se hvad der gemmer sig! Gamle traditionsrige familier har deres restauranter liggende i de gemte gader, og på denne tur skal I ud og smage deres mad. Sammen med de lokale står I i kø for at smage på signaturretter, som er svære at finde andre steder. I løbet af turen vil I også lære om forskellene på buddhistiske og kinesiske templer, komme forbi det bevarede område Dragon Belly, og til sidst vil I – fra et hemmeligt sted - kunne nyde en fantastisk udsigt til Chao Praya River.

Dag 6 : Bangkoks historiske seværdigheder

Dagen starter ved det ikoniske Grand Palace og paladset med Smaragd-Buddhaen. Templet for Smaragd-Buddhaen kaldes også Wat Phra Kaew, og det er et af de helligste templer i Thailand. Buddhaen er skåret fra én enkelt jadesten. Grand Palace var i øvrigt det sted, hvor kongerne tidligere havde deres residens. Turen går nu videre til Wat Pho, der huser en af verdens største liggende Buddhaer. Derudover er dette sted fødestedet for den traditionelle Thai massage. Nyd også de smukke nabobygninger med ornamenter.

Dag 7 : Fly til Krabi og videre til Koh Lanta

Ved ankomst til Krabi lufthavn bliver I modtaget af en chauffør og kørt til færgeterminalen. Herfra sejles I ud til Koh Lanta, hvor I skal være de næste to nætter. Resten af dagen er fri til at slappe af og nyde stranden.

Dag 8 : Koh Lanta på egen hånd

Dagen er til fri disposition – nyd stranden og vandet eller tag på en udflugt i omgivelserne.

Dag 9 : Koh Lanta - Koh Ngai

Rundt omkring Koh Lanta ligger et hav af små paradisøer. Hvad er mere nærliggende end at tage på øhop i dette smukke farvand? Det er netop, hvad I skal de kommende dage. Første stop er den lille ø, Koh Ngai. Hvis I elsker at bade, snorkle, tage på små gåture eller bare ønsker at slappe af, så er denne ø det helt rigtige sted at tage hen!

Dag 10 : Koh Ngai på egen hånd

Dagen er til fri disposition – nyd stranden og vandet eller tag på en udflugt i omgivelserne.

Dag 11 : Koh Ngai - Koh Mook

Fra morgenstunden sejler I til øen Koh Mook, hvor I skal være de næste to nætter. Resten af dagen bruges på stranden eller på at snorkle.

Dag 12 : Koh Mook på egen hånd

Dagen er til fri disposition – nyd stranden og vandet eller tag på en udflugt i omgivelserne.

Dag 13 : Transport til Krabi og fly til Bangkok

Det er blevet tid til at forlade Thailands smukke øer. Først skal I med transport til Krabi lufthavn, hvorfra I flyver tilbage Bangkok. Det vil sikkert føles ret overvældende at komme tilbage til alle bilerne og det store menneskemylder efter jeres øhop, men til gengæld er udbuddet af souvenirs bedre i Bangkok! I sover på et dejligt hotel tæt på lufthavnen.

Dag 14 : Afrejse fra Bangkok

I dag siger I farvel til Bangkok og Thailand med bagagen fyldt med oplevelser. Fra hotellet er der rigtig god forbindelse til lufthavnen – I har derfor nemt ved at komme frem i god tid før jeres afrejse.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.