Loading…

Den Autentiske Bali Rundrejse

Tag med på en uforglemmelig rejse og udforsk både de ikoniske og skjulte perler på Bali!

Tag med på Den Autentiske Bali Rundrejse til både de velkendte og mere skjulte perler på Bali. Jeres eventyr begynder i Ubud, hjertet af Balis kultur. Her vil I dykke ned i den autentiske balinesiske livsstil ved at besøge den lokale landsby Guliang. I vil få mulighed for at opleve den ægte kultur og traditioner, når I møder de lokale beboere og deltager i traditionelle aktiviteter. I Ubud vil I også få muligheden for at udforske byen på cykel. I vil cykle gennem de betagende rismarker og nyde den fredelige atmosfære, der omgiver jer.

 

Efter Ubud går turen videre til Lovina, der er kendt for sine sorte lavastrande. Her venter der jer en spændende trekkingtur i Balis mindre turistede nationalpark Menjangan. Derudover vil I også få chancen for at opleve Menjangan Island, der er kendt for sit smukke koralrev og farverige fiskeliv. I vil have mulighed for at snorkle eller dykke og udforske det utrolige undervandsunivers, der findes omkring øen. De sidste dage af rejsen tilbringer I i Jimbaran, en vidunderlig strandby, hvor I kan nyde solens stråler og den blå bølger.

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Ankomst Bali
2 Landsby- og tempelbesøg
3 Cykeltur i Ubud
4 Ubud
5 Ubud - Lovina
6 Lovina: Vest Balis Nationalpark & Menjangan Island
7 Lovina
8 Lovina
9 Lovina
10 Lovina - Jimbaran
11 Jimbaran
12 Jimbaran
13 Jimbaran
14 Jimbaran
15 Afrejse fra Depensar Bali

Dag 1 : Ankomst Bali

Velkommen til Bali. Når I ankommer i lufthavnen, bliver I hentet og kørt direkte til Ubud, der er øens kunsteriske hovedstad.

Dag 2 : Landsby- og tempelbesøg

I dag skal i opleve den lokale landsby Guliang, som I vil gå på opdagelse i sammen med én af de lokale fra området. Sammen får I et indblik i kulturen, det sociale liv, traditionerne og smager på lokale lækkerier. Alt efter dagen besøger I f.eks. en af skolerne, hvor man kan iagttage børnenes hverdag, eller en af landsbyens familier, hvor man kan observere og deltage i de daglige gøremål. Se hvordan man væver måtter af blade, eller hvordan man fremstiller værktøj, kokusolie eller 'tuwak', en lokal vin. I besøger også de smukke rismarker og får et indblik i det balinesiske landbrug, og hvordan man dyrker ris.

Efter besøget i landsbyen fortsætter i til Besakih templet - et imponerende og majestætisk kompleks, der anses for at være det største, ældste og mest hellige tempel på Bali.

Dag 3 : Cykeltur i Ubud

Fra morgenstunden skal I på udflugt I området omkring Ubud på cykel. Jeres guide fører jer gennem traditionelle landsbyer, rismarker og balis frodige natur. I passerer også små templer, der har stor betydning for de lokale. På vejen vil guiden fortælle og lære jer om det specille vandingssystem kaldet Subak, der bruges i risdyrkningen. Turen slutter med frokost på en lokal restaurant.

Dag 4 : Ubud

Dagen er til fri disposition.

Dag 5 : Ubud -> Lovina

I dag går turen fra Ubud til Lovina med enkelte stop undervejs. I kører fra jeres hotel omkring kl. 9.00 om morgenen. Første stop er ved en kaffeplantage, hvor I kan opleve en traditionel kaffeproces med forskellige varianter af kaffe. I kan blandt andet opleve den berømte Luwak kaffe, hvor kaffebønnerne har været igennem fordøjelsessystemet på en såkaldt Luwak - et kattelignende dyr. Næste stop på vejen er Bedugul Market, hvor I kan opleve lokale krydderier såsom ingefær, vanilje, stjerneanis osv. samt lokale frugter såsom dragefrugt, mangosteen og salak (slangefrugt). Sidste stop inden I når til Lovina er Ulundanu templet samt Beratan søen. Et utroligt smuk templet beliggende ude i vandet. Sidst på dagen når I til Lovina, der er kendt for sin sorte lavastrande og de mange delfiner i området.

Dag 6 : Lovina: Vest Balis Nationalpark & Menjangan Island

I dag skal I udforske Vest Balis Nationalpark til fods med en guide, der vil dele sin spændende viden om regnskovens planter og dyreliv. Nogle af de bedste udkigspunkter fra regnskoven kan kun nås til fods, og dem får I i dag mulighed for at vandre til. Hvis I er stille, er I måske heldige at støde på den unikke hjorteart Menjangan. Det kan også være, at I møder et stort firben, der soler sig på en sten, eller en abefamilie på jagt efter frokost. Efter trekkingturen fortsætter I i båd til den smukke ø Menjangan Island, hvor I får mulighed for at snorkle blandt koraller og fisk. På turen vil der være en snorkleguide, som helt sikkert kender de bedste snorklespots. Herefter går turen tilbage til jeres hotel.

Dag 7 : Lovina

Dagen er til fri disposition. Lovina er kendt for sine mange delfiner. En mulighed er derfor at tage på delfinjagt tidlig morgen og se de vilde delfiner springe op over havoverfladen.

Dag 8 : Lovina

Dagen er til fri disposition.

Dag 9 : Lovina

Dagen er til fri disposition

Dag 10 : Lovina - Jimbaran

I dag går turen fra Lovina til Jimbaran dog med et par stop undervejs. Første stop er Gitgit vandfaldet - her anbefales et par gode sko, idet der er mange trapper til ned til vandfaldet. Efterfølgende stopper I ved Jatiluwih risterrasserne, der er en del af UNESCO. Herfra besøger I Taman Ayun Temple, som har en helt unik arkitektur. Sidste stop inden I når til Jimbaran er det smukke og berømte tempel Tanah Lot. Templet er bygget på en robust sten i midten af ​​vandet og menes at være bevogtet af ​​farlige marine slanger under havoverfladen.

Dag 11 : Jimbaran

De næste par dage er til fri til, at I kan slappe af og nyde strandlivet. I Jimbaran er der rig mulighed for at nyde havet, den lokale mad og det tropiske paradis.

Dag 12 : Jimbaran

Dagen er til fri disposition

Dag 13 : Jimbaran

Dagen er til fri disposition

Dag 14 : Jimbaran

Dagen er til fri disposition

Dag 15 : Afrejse fra Depensar Bali

En eventyrlig rejse er nået til vejs ende. I bliver hentet på jeres hotel og kørt til Balis internationale lufthavn i Denpasar.


Priser og varighed

Priser fra: : 7.977,00 kr. pr. person

Varighed: 15 dage / 14 nætter

Inkluderet

* 14x overnatninger på 3* & 4* hoteller
* 14x morgenmad, 3x frokost
* 5x udflugter
* Alt lufthavnstransport
* Alt landtransport imellem destinationer


Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke Inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.


15666 080722 GKT

Andre rejseforslag

Bali & Gili Familieeventyr

Rejs med familien til skønne Balis højdepunkter & svøm i det turkisblå vand på Gili øerne!