Loading…

Det Nordlige Peru

Tag med til det nordlige Perus imponerende bjerge og lær om landets fascinerende historie.

Denne rundrejse i det nordlige Peru tilbyder et unikt indblik i Inka-civilisationen samt de civilisationer, der regerede før inkaerne kom. Der er storslåede naturoplevelser i Andesbjergene, peruviansk kolonihistorie i Trujillo og Cajamarca og til sidst er der afslapning ved kystbyen Mancora. I ser pyramider, fæstningsværker og arkæologiske udgravninger, mens I rejser blandt det stolte og imødekommende peruvianske folk.

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Moche-civilisationen, Chumuriget og kystbyen Huanchaco
2 El Brujo og Trujillo
3 Cajamarcas historiske centrum
4 Cumbemayo
5 Bustur i Andesbjergkæden til Leymebamba
7 Karjias sarkofager og Quiocta grotten
8 Kuelap fortet og afgang mod Chiclayo
9 Tucumes pyramider, Sipan gravene og Sican museet
11 Mancora på egen hånd
12 Mancora på egen hånd
13 Afgang fra Peru

Dag 1 : Moche-civilisationen, Chumuriget og kystbyen Huanchaco

Ankomst til Trujillo og transfer til jeres hotel inden dagens udforskninger. Dagen begynder med et besøg ved Måne Pyramiden, der blev opført af Moche-civilisationen for mere end 1500 år siden, som et centrum for ritualer og tilbedelse. Derefter går turen til Chan Chan, som var hovedstad i Chumuriget. Chumuriget var i en periode den ledende stat i Peru inden inkaerne kom. Klogere på den peruvianske kultur kører I til den afslappede kystby Huanchaco, hvor de traditionelle sivfiskebåde – kendt som de små sivheste – vugger i vandet. Her oplever i den peruvianske hest og den traditionelle marinera dans. Efter en lang dag fyldt med oplevelser bliver I kørt tilbage til jeres hotel.

Dag 2 : El Brujo og Trujillo

I kører fra Trujillo til Chicama dalen for at udforske El Brujo, hvor et væld af arkæologiske opdagelser og udgravninger gemmer sig. Blandt andet ser i Cao Pyramiden og lærer om den berømte Moche-dronning ”Lady of Cao”, der blev fundet mumificeret i Cao pyramiden. Det tilhørende museum fortæller historien om hende og fremviser forskellige artefakter fundet under udgravningen. Når I har udforsket området, køres I tilbage til Trujillo, hvor I har eftermiddagen fri til på egen hånd at gå på opdagelse i byen. Trujillos historiske centrum, der kredser omkring Plaza Mayor, er især et besøg værd på grund af de smukke farvede huse og et væld af historiske bygninger. Om aftenen står I på natbussen mod Cajamarca.

Dag 3 : Cajamarcas historiske centrum

Bussen ankommer tidligt til Cajamarca, og I bliver kørt til jeres hotel. Her kan I nyde jeres morgenmad og slappe af. Om eftermiddagen er der arrangeret en guidet gåtur rundt i Cajamarcas gader. Turen går til byens centrale torv, St. Catherine katedralen, San Francis kirken, Bethlehem klosteret ved det fantastiske udkigspunkt på toppen af St. Apollonia-toppen og sidst men ikke mindst det legendariske rum, hvor Atahualpa prøvede at løskøbe sig selv samt inkariget fra de spanske conquistadorer. Turen giver et spændende indblik i byens historie og den spanske kolonisering.

Dag 4 : Cumbemayo

Denne morgen går turen via hullede grusstier op til Cumbemayo i 3.500 meters højde. Her har et folk, før inkaerne tog over, bygget nogle af de ældste menneskeskabte strukturer i Sydamerika. Særligt er akvædukten imponerende, som sørgede for at lede vandet fra markerne på de stejle skråninger. Udover den fascinerende historie som stedet udgør, er udsigten fantastisk herfra. Eftermiddagen fri til at nyde Cajamarca på egen hånd.

Dag 5 : Bustur i Andesbjergkæden til Leymebamba

Der er tidlig afgang med bussen til bjergbyen Leymebamba. Man mister næsten pusten på den smukke bustur, når man passerer den centrale del af Andesbjergkæden. Ord yder ikke udsigten retfærdighed – den skal opleves! Når I ankommer tjekker I ind på jeres hotel og har derefter aftenen fri til egen disposition.

 

Dag 6 : Vandring i Andesbjergene og Chachapoyas

Der er fuldt program på i dag og I starter roligt med et besøg ved det arkæologiske Leymebamba museum. Derefter er det en god ide at snøre vandreskoene, for I skal på en tretimers vandretur til Revash mausoleet, der er bygget ind i Chachapoya klippen. Mausoleet udgør et syn, man ikke ser mange andre steder i verden. Efter vandreturen kører I den smukke køretur gennem Utcubamba dalen til Chachapoyas, der er en charmerende by, hvis kolonihistorie er tydelig i bybilledet. Her overnatter I to nætter op hotel.

Dag 7 : Karjias sarkofager og Quiocta grotten

I kører fra morgenstunden mod Karjias sarkofager, der er placeret i skjul under et klippefremspring. I dag står der seks sarkofager, efter to sarkofager er gået til på grund af jordskælv. Sarkofagerne har fungeret som gravsted for områdets ”vise mænd”, der har været vigtige individer i det daværende samfund. Efter besøget ved ”de vise mænd” kører i til Quiocta grotten. Grotten, der blandt andet er kendt for sine forekomster af stalagmitter og stalagkitter. De tårner sig op i grotten som små katedraler, der åbenbarer sig for jer, når I bevæger jer igennem mørket.

Dag 8 : Kuelap fortet og afgang mod Chiclayo

I starter dagen med en udflugt til Kuelap fortet. Fortet begyndte at blive bygget omkring år 600 og var beboet frem til 1500-tallet. Der er over 400 forskellige bygninger i komplekset, som er omgivet af massive stenmure. Fortet er bygget i omkring 3.000 meters højde og herfra er der udsigt over det omkringliggende område. I bruger dagen på at udforske stedet og nyde de smukke omgivelser. Om eftermiddagen står I på natbussen til Chiclayo.

Dag 9 : Tucumes pyramider, Sipan gravene og Sican museet

Bussen ankommer tidligt til Chiclayo, med der er tid til morgenmad og hvile, inden I skal på tur senere på formiddagen. Turen går nu til Túcume, der er kendt for sine 26 lerstenspyramider spredt ud over et stort område. Pyramiderne blev udgravet i slutningen af firserne og starten af halvfemserne af et team ledet af den norske arkæolog Thor Heyerdahl. Derefter fortsætter I til museet for de kongelige Sipan grave, der indeholder et stort antal artefakter fra Moche-ledernes grave. Til slut besøger I Sican museet, som omhandler Lambayeque kulturens formåender. Herefter er der tid til afslapning på hotellet inden I skal med natbussen til Tumbes.

Dag 10 : Ankomst til Mancora

Fra busstationen i Tumbes køres I til jeres hotel i Mancora. Her er der smukke strande, gode surfmuligheder og, hvis man er der på den rette tid af året, mulighed for at se pukkelhvaler. I har fri mulighed for at benytte tiden, som I har lyst.

Dag 11 : Mancora på egen hånd

Dagen er fri til at nyde Mancora på egen hånd.

Dag 12 : Mancora på egen hånd

Dagen er fri til at nyde Mancora på egen hånd.

Dag 13 : Afgang fra Peru

I dag er sidste dag i Peru. I bliver afhentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvor I tager afsked for denne gang.


Priser og varighed

Priser fra: : 14.442,00 kr. pr. person

Varighed: 13 dage / 12 nætter

Inkluderet

* Al landtransport
* 8 nætter på hotel med morgenmad
* 3 natbusser
* 2 x morgenmad
* Ovennævnte udflugter med engelsktalende guide

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke Inkluderet

* Fly
* Drikkepenge
* Øvrige måltider
* Drikkevarer

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

12446 310122 TGP

Andre rejseforslag

Inka Eventyr I Peru

Oplev alle de største seværdigheder i Peru krydret med et spændende og udfordrende fire dages trek p…

Peru & Galapagos

Oplev Peru og Galapagos på én og samme rejse! Se det magiske Machu Picchu, tag på tur i den UNESCO-b…

Den Klassiske Peru Rundrejse

Oplev alle Perus højdepunkter på denne 14 dages rundrejse; Colca Canyon, Titicacasøen, Cuzco og Mach…