Loading…

Colombias natur og kulturskatte

Oplev Colombias imponerende natur og udforsk landets kulturskatte. Rejs bl.a. til Villa de Leyva, San Agustin, Tayrona nationalpark og Isla del Rosario.
På denne rundrejse får I store naturoplevelser i Colombia og I oplever landets store kulturskatte. Tag blandt andet med til Tatacoa ørkenen, den frodige Tayrona nationalpark og de gudeskønne Rosario øer. Gå på opdagelse i de interessante byer Bogota og Cartagena, udforsk Villa de Leyva og San Agustins arkæologi og lær om Colombias stolte kaffetradtioner i Armenia. En fantastisk rejse til Colombia, hvis I værdsætter kultur og natur.
Dag Beliggenhed Vis alle
1 Ankomst Bogotá
2 Byrundtur Bogotá
3 Saltkatedralen & Villa De Leyva
4 Villa De Leyva, byrundtur
5 Villa De Leyva - Neiva, Tatacoa ørkenen
7 Vandretur til La Chaquira og El Tablon
8 San Agustins arkæologiske Park
9 Popayan, byrundtur
10 Silvia markedet og byrundtur i Cali
11 Kafferegionen, Armenia
12 Salento & Cocora dalen
13 Armenia - Santa Marta
14 Tayrona nationalpark
15 Med bus til Cartagena og byrundtur
16 Rosario øerne
17 Afrejse Cartagena

Dag 1 : Ankomst Bogotá

Når I lander i Bogotá lufthavn, bliver I hentet af en chauffør, der kører jer til jeres hotel i Bogotá. Resten af dagen er fri til at komme ovenpå efter flyveturen og eventuelt se sig omkring i nabolaget.

Dag 2 : Byrundtur Bogotá

Dagen er reserveret til byrundtur i Bogotá. Turen går blandt andet til det historiske centrum La Candelaria, til Guld museet, til Botero museet og til nogle af byens spændende markeder. Til slut tager I op på Monserrate bjerget, hvorfra man kan nyde den friske luft og udsigten ud over Bogota by.

Dag 3 : Saltkatedralen & Villa De Leyva

I dag går turen mod Villa de Leyva. Undervejs gør I dog stop ved Zipaquira, der er berømt for byens saltminer. Her besøger I den imponerende Saltkatedral, der er gravet ud i en saltmine. Derefter fortsætter I til Villa de Levya, hvor I bliver indkvarteret på jeres hotel.

Dag 4 : Villa De Leyva, byrundtur

På dagens udflugt skal I besøge det velbevarede kronosaurus skelet, der blev fundet lidt udenfor Villa de Levya. Det krokodille-lignende væsen målte i sin tid op mod 11 meter. Næste stop er ved El Infiernito – det astronomiske centrum for Muisca kulturen. Baseret på skygger fra 34 søjler bestemte Muisca-indianerne sæsonerne. Sidste stop er ved klostret Santo Ecce Homo, der er fra det 17. århundrede.

Dag 5 : Villa De Leyva - Neiva, Tatacoa ørkenen

I bliver kørt til Bogotá, hvorfra i flyver til Neiva. Fremme i Neiva kører I til Tatacoa ørkenen, hvis landskab er præget af store sprækker i den eroderede jord, rødlige farver i sand og klipper samt kæmpe kaktusser. Et imponerende syn. I tjekker derefter ind på jeres hotel i den lille by Villavieja, tæt på Tatacoa ørknen.

Dag 6 : Gennem Magdalena-dalen til San Agustin

I starter dagen ud med at køre gennem Magdalena-dalen til byen San Agustin, der ligger i cirka 1700 meters højde. På vejen passerer i blandt andet tobaks- og kakaoplantager. I bliver kørt til jeres hotel og har resten af dagen til fri afbenyttelse.

Dag 7 : Vandretur til La Chaquira og El Tablon

Dagen er afsat til at udforske arkæologiske fund i San Agustin og omegn. Turen går gennem San Agustíns bjerge og inkluderer et besøg til de arkæologiske steder El Tablón og La Chaquira, hvor I kan nyde en betagende udsigt over Magdalena-floden.

Dag 8 : San Agustins arkæologiske Park

I dag vil I besøge San Agustins arkæologiske park, som er berømt for sine betydningsfulde statuer og grave omgivet af et smukt landskab. Den præ-Colombianske kultur opleves gennem de efterladte arkæologiske fund.

Parken består af forskellige dele; Alto de los Ídolos tilhører Isnos-regionen karakteriseret af grave, som er forbundet via forhøjede stier. Bakkerne Chaquira La, La Pelota & Purutal er en del af Huila provinsen med forskellige symboler skåret ind i stenene. Figurerne ved Magdalena floden er enestående.

Vandringen tager 4-5 timer, men den er ikke fysisk krævende. Guiden samt entré er inkluderet.

Dag 9 : Popayan, byrundtur

Rejsen fortsætter i dag til Popayan, hvor I skal udforske ”den hvide by” og dens kulturelle skatte. Popayan har siden kolonitiden været det religiøse centrum på vejen mellem Cartagena og Quito i Ecuador. Byen har været hjemsted for mange poeter, præsidenter og colombianske forfattere. I oplever stemningen, de smukke kirker, parken Parque Caldas og broen Puente del Humilladero.

Dag 10 : Silvia markedet og byrundtur i Cali

I kører til formiddag mod Cali. Undervejs gør i stop ved Siliva-markedet. Her afholdes der hver tirsdag et marked, hvor indianerne i deres karakteristiske, blåviolette dragter kommer til byen for at sælge deres varer. I en årrække kunne man ikke besøge byen, da denne lå i ”FARC-territorium". Det er dog nye tider, og besøgende kan igen stifte bekendtskab med det farvestrålende marked. Fremme i Cali, der blev grundlagt i 1536 af spaniolerne og kaldes Salsaens hovedstad, ser I Cristo Rey monumentet, Sebastián de Balalcazar udsigtspunktet, Boheme kvarteret, El Gato monumentet og det historiske centrum.

Dag 11 : Kafferegionen, Armenia

Turen går mod kafferegionen, Armenia. Undervejs gør I stop ved en kaffefarm, hvor I vil lære om processen fra kaffefrø til høstning, tørring, ristning og til slut en god kop kaffe. Området omkring Armenia er frodigt og grønt.

Dag 12 : Salento & Cocora dalen

Dagens udflugt går til Salento, der er et smukt eksempel på en traditionel by i kaffe regionen. Byen byder på den typiske koloniale arkitektur, som der forbindes med Latinamerika. Efter besøget fortsætter I til Cocora-dalen, der er en del af Acaime naturreservatet. Her kan man blandt andet finde Colombias nationaltræ, Vokspalmen, som er verdens højeste.

Dag 13 : Armenia - Santa Marta

I bliver kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver til Santa Marta. Her bliver I hentet og kørt til jeres hotel i byen.

Dag 14 : Tayrona nationalpark

Turen går i dag til en af Colombias smukkeste nationalparker, Tayrona. I kører til Cañaveral, hvorfra I starter vandreturen gennem skov og forskellige mikro-klimaer rige på fugleliv. Med lidt held ser I en abe eller to i trætoppene. Efter en god vandretur ankommer I til Arrecifes stranden, en af nationalparkens mest sceniske strande. Turen fortsætter til La Piscina, en naturlig stille strand, som er ideel at tage en dukkert eller snorkle fra. Der fortsættes til El Cabo de San Juan de Guía, hvor I har fritid til at nyde strandlivet. Om eftermiddagen går turen retur til Cañaveral, hvorfra I kører retur til jeres hotel.

Dag 15 : Med bus til Cartagena og byrundtur

I bliver hentet ved hotellet af shuttle bussen, og I begiver jer derefter mod Cartagena. Vel fremme bliver I sat af ved jeres hotel. Senere på dagen skal I på byrundtur. Turen går blandt andet til byens bedste udsigtspunkt på La Popa klippen, hvor La Candelaria klosteret fra 1606 ligger. I skal også besøge San Felipe fortet, der blev bygget for at beskytte Cartagena fra angreb fra både vand og land.

Dag 16 : Rosario øerne

Dagen starter med transport til havnen, hvorfra I skal med båd til de smukke Rosario øer, der ligger cirka to timer med båd fra Cartagena. Isla del Rosario er et sandt paradis med hvide sandstrande, krystalklart vand og et fantastisk undervandsliv med farverige fisk og koraller. Øerne er blevet udlagt som nationalpark, da koralbankernes fauna er enestående for området. Koralrevet er det største på Colombias caribiske kyst og ideelt til dykning, snorkling og vandsport. Alternativt kan I nyde bølgernes brusen i en hængekøje på stranden. Der returneres til Cartagena sidst på eftermiddagen.

Dag 17 : Afrejse Cartagena

I bliver kørt til lufthavnen i Cartagena, hvorfra flyrejsen hjemad starter.


Priser og varighed

Priser fra: : kr. 25.630,00 pr. person

Varighed: 17 dage / 16 nætter

Inkluderet

* Al landtransport i forhold til program
* 11 nætter med morgenmad
* 5 nætter med halvpension
* Alle nævnte udflugter med engelsktalende guide
* 1 x frokost dag 15
* Entreer

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke Inkluderet

* Fly
* Øvrige måltider
* Drikkevarer
* Drikkepenge

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

12584 0422 PC

Andre rejseforslag

Colombias Højdepunkter

Spændende historie og kultur i Bogotá, Medellín og Cartagena, smuk natur i kafferegionen og drømmeli…

Aktive Colombia

Den perfekte Colombia rejse til de aktive! Rejsen byder på cykling, vandring, rafting og rappeling i…