Loading…

Barfodsluksus i Costa Rica

Eksklusiv Costa Rica rundrejse med en række luksuriøse øko-lodges og unikke overnatningssteder, der indkapsler følelsen af barfodsluksus!

Oplev Barfodsluksus i Costa Rica på unikke øko-lodges ud til den smukke stillehavskyst og i de nordlige nationalparker! En ferie hvor I har base ved nogle af Costa Ricas skønneste boutiquehoteller, uden en masse planer lagt på forhånd. På denne rejse er det overnatningsstederne, der er i højsæde og er alle beliggende ved nogle af de mest fantastiske nationalparker - i ét med naturen.

Rejsen starter ved det luksuiøse og koloniale hotel Grano de Oro i San Jose. Herefter køres I med privat transport videre til Nayara Springs, med en uovertruffen udsigt over Arenal vulkanen. Efter 4 nætter i det centrale Costa Rica, køres I til stillehavskysten og overnatter på Makanda by the Sea ved nationalparken Manuel Antonio. Næst forkæles I på Lapa Rios økolodge med et af Costa Ricas absolutte højdepunkter; afsidesliggende Corcovado Nationalpark! I slutter rejsen af på et boutiquehotel, hvor I kan opleve det smukke naturområde omkring Uvita.

Bemærk at flere af hotellerne på 'Barfodsluksus i Costa Rica' ikke tillader børn. Rejser I med børn, kan vi sagtens udskifte til børnevenlige hoteller, uden at gå ned på luksus.

Dag Beliggenhed Vis alle
1 Ankomst til San Jose
2 Fra San José til Arenal
3 Arenal
4 Arenal
5 Fra Arenal til Manuel Antonio
6 Manuel Antonio
7 Manuel Antonio
8 Fra Manuel Antonio til Corcovado
9 Corcovado
10 Corcovado
11 Fra Corcovado til Uvita
12 Uvita
13 Uvita
14 Hjemrejse

Dag 1 : Ankomst til San Jose

Velkommen til Costa Rica! Ved ankomsten til San Jose lufthavn bliver I mødt af vores lokale repræsentant, der sørger for transport til jeres hotel i San Jose. I overnatter en enkelt nat på autentiske Grano de Oro hotel, ideelt beliggende ved flere hyggelige restauranter og caffeer.

Dag 2 : Fra San José til Arenal

I San José bliver I hentet og kørt videre til Arenal nationalpark og byen La Fortuna. Midtpunktet for denne nationalpark er den flotte, konisk-formede vulkan, Arenal. Her overnatter I 3 nætter på Nayara Springs - et prisvindende, unikt og næsten ubeskriveligt naturparadis med ekslusive villaer kun for voksne, omgivet af tropisk regnskov. Alle de luksuriøse villaer her har en privat pool og romantisk, moderne indretning i pagt med naturens materialer.

Udover at fordybe sig i naturen og nyde de mange faciliteter som pool, spa og meget mere - tilsat den fantastiske service - så er der selvfølgelig også guidede ture man kan booke med stedets egne guider. Hoteller er forbundet med en bro med søsterejendommen Nayara Hotel, Spa & Gardens.

Dag 3 : Arenal

Dagen er til fri disposition.

Dag 4 : Arenal

Dagen er til fri disposition.

Dag 5 : Fra Arenal til Manuel Antonio

I vinker farvel til det centrale Costa Rica og køres til stillehavskysten ved Manuel Antonio. I overnatter på det skønne boutiquehotel Arenas Del Mar, hvor højt fokus på bæredygtighed er kendetegnende for stedet. Beliggende op af selve nationalparken har hotellet en dejlig udsigt til junglen samt til stranden.

Dag 6 : Manuel Antonio

I dag har I fri til for eksempel at udforske nationalparken Manuel Antonio.

Dag 7 : Manuel Antonio

Dagen er til fri disposition.

Dag 8 : Fra Manuel Antonio til Corcovado

I bliver kørt til Sierpe hvorfra I samles op med en båd transfer, der tager jer til Bahia Drake, et af Costa Ricas mest isolerede områder. Den nærtliggende Corcovado Nationalpark er kendt for at være et af Costa Ricas absolutte bedste steder at opleve dyrelivet - og her uden at skulle dele det med ret mange andre turister.

I overnatter 3 nætter på luksuriøse Lapa Rio Eco Lodge. Jorden, som lodgen ligger på, er privatejet og blev købt med det ene formål at bevare dette stykke regnskov. Lodgen består af 17 luksuriøse bungalower, som alle er bygget et godt stykke oppe ad bakken, så man har den mest fantastiske udsigt fra sin balkon. Bungalowerne er bygget med skodder, der kan skydes helt til siden, så man har både lys, dufte og lyde hele tæt på. Næsten alt er bygget i træ og bambus - i varme, naturlige materialer, og badeværelserne har solcelle-opvarmet vand.

Dag 9 : Corcovado

Aktiviteterne på lodgen er naturligvis centreret omkring den fantastiske beliggenhed ved både regnskov og strand. Der er naturligvis dygtige guider til rådighed.

Dag 10 : Corcovado

Dagen er til fri disposition. Vandrestier gennem den frodige regnskov og nem adgang til de smukkeste, øde strande venter den besøgende i Corcovado National Park og Lapa Rios Reserve. Her kan man være heldig at få et glimt af den truede vildkat eller det tre-tåede dovendyr. Fuglene og vandfaldene kæmper om at larme mest - nogle gange i konkurrence med frøerne.

Dag 11 : Fra Corcovado til Uvita

I køres videre til rejsens sidste destination, det smukke strand- og jungleområde ved Uvita. Her overnatter I 3 nætter på Oxygen Jungle Villas Boutique Resort, der er et voksen spa-resort, som tilbyder otte villaer med havudsigt og fire villaer med udsigt over junglen. Hver villa har æstestiske gulv-til-loft glasvægge og en privat terrasse, perfekt til at spotte farvestrålende tukaner og kolibrier, mens de flyver gennem de træindhyllede haver.

Dag 12 : Uvita

I har dagen til fri disposition. I kan evt. booke en udendørs massage til lyden af et mindre vandfald.

Dag 13 : Uvita

I har dagen til fri disposition.

Dag 14 : Hjemrejse

I dag er det tid til at tage afsked med smukke og oplevelsesrige Costa Rica. I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen. Herfra flyver I hjem eller videre ud i verden.


Priser og varighed

Priser fra: : 49.248,00 kr. pr. person

Varighed: 14 dage / 13 nætter

Inkluderet

* 13x overnatninger på 4* og 5* hoteller
* 13x morgenmad, helpension i Corcovado
* Alt lufthavnstransport (privat)
* Alt landtransport imellem destinationer (privat)




Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse.

Ikke Inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

19409 040324 CRS

Andre rejseforslag

Guatemala & Honduras Rundrejse

Rejs ud på et fantastisk eventyr til Guatemala og Honduras og oplev natur og kulturvidundere få har…

Honduras, El Salvador & Nicaragua Rundrejse

Oplev hele 3 rustikke lande i Mellemamerika på denne spændende rejse i Honduras, El Salvador & Nicar…

Mexicansk Roadtrip I Baja California

Oplev skøn natur og hvalsafari på denne uforglemmelige 3-ugers roadtrip til den Mexicanske halvø; Ba…