FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

14 dage / 13 nætter | Priser fra: kr. 7.000,00 pr. person Få et tilbud på rejsen

Badeferie med egen villa ved den caribiske kyst, Mexico

Ved ankomsten til Cancun samler man sin lejebil op i lufthavnen og sætter kursen mod Akumal.

Her venter 13 nætter i en stor, luksuriøs villa med udsigt over havet ved Akumal. Villaerne kan fås i forskellige størrelser, så de passer til jer, uanset om I er en lille familie på ferie, eller om I er flere generationer afsted. Der kan være op til 16 personer i villaen i eksemplet her. Der er fuldt udstyret køkken og gasgrill, så man selv kan kokkerere, hvis man ikke gider gå til en af de nærliggende restauranter. Ønsker man en pause fra at slappe af ved poolen i liggestol eller hængekøje, følger der cykler med til villaerne, og det er også muligt at låne kajakker på stedet.

Akumal er en lidt afsidesliggende stranddestination for dem, der gerne vil have masser af ro omkring sig. Stranden er smuk og mange steder uforstyrret, omgivet af nogle få restauranter, cafeer, kiosker, souvenir butikker og dykker butikker. Der er gode muligheder for både snorkeldykning og dykning, og især skal fremhæves de populære havskildpadder, som stort set altid holder til tæt ved kysten.

Akumal ligger ca. 20 minutters kørsel fra både Playa del Carmen og Tulum, sådan næsten midt imellem. Til Cancun lufthavn er der ca.1,5 times kørsel afhængigt af trafikken. Den eneste offentlige transport til Akumal er små, lokale busser kaldet Colectivos, men her kan man kun have en håndtaske med. Derfor er det bedst at have en lejebil i Akumal. Med lejebilen kan man også nemt køre ud og se mange skønne steder på dagsture. Inden for kort afstand finder man Xcaret og Xel-Ha forlystelsesparkerne (Mexicos svar på Disneyland), Tulum, Cobá og Chichén Itzá Mayaruinerne, Cenotes (underjordiske ferskvandsgrotter, man kan svømme i), flotte byer fra kolonitiden, naturreservater og meget mere.

Rejsen er perfekt, hvis I er en familie, der ønsker at rejse sammen. De lækre villaer skaber er trygt fundament, hvor I kan slappe af og nyde solen. Lejebilen giver jer friheden til at tage på de ture, der lige netop passer til jer.

Vi har villaer i flere størrelser og områder langs kysten og Vi kender næsten alle ejendommene personligt. Så bare spørg løs – så finder vi det helt rigtige til netop jeres familie.


Få et uforpligtende tilbud på rejsen, send os en e-mail på info@hannibal.dk eller ring til vores rejsespecialister på 70 270 370.

Du kan også tilføje rejsen til din ønskeliste - du trykker blot på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet.

Priser fra:kr. 7.000,00 pr. person
Varighed:14 dage / 13 nætter
Inkluderet:* 14 dages billeje fra Cancun lufthavn t/r inkl. fri km og forsikringer'
* 13 overnatninger i egen villa i Akumal med rengøring og mange faciliteter
* Frugt, juice, mælk og morgenmadsproduktuer i køleskabet ved ankomst
* Cykler til rådighed

Bemærk: prisen er baseret på 12 personer i egen villa
Ikke inkluderet:* Oversøiske fly

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

12462 131020 CF

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.