FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Louise Sørensen


Louise har en bachelor i Virksomhedskommunikation og Spansk og er cand. mag i Retorik til sommer 2020. Det er derfor åbenlyst, at hun interesserer sig meget for kommunikation og sprog. Louise har også en meget stor passion for rejser – særligt i Latinamerika – og derfor nyder hun at kunne kombinere alle sine interesser i sit studiejob hos os, hvor hun er med til at skrive vores nyhedsbreve, Facebookopslag, tekster til hjemmesiden mv.

Louise har altid vidst, at hun skulle ud at opleve verden. Derfor blev selv konfirmationspengene i sin tid omhyggeligt gemt og først brugt, da hun fik studenterhuen på og tog på sin første rejse til Sydamerika. I løbet af studietiden har hun levet sparsommeligt for at kunne komme ud på flere spændende rejser og for at slå to fluer med ét smæk, tog hun på 6 måneders udveksling i Santiago i Chile.

Den store interesse for rejser har indtil videre ført til 35 besøgte lande, og der kommer mange flere fremadrettet. I Latinamerika har nogle af de oplevelser, der har gjort mest indtryk på Louise været vandreturene til Machu Picchu i Peru og The Lost City i Colombia, at bo hos lokale peruvianere ved Lake Titicaca, at have en hverdag i livlige Santiago i Chile, at opleve roen og det smukke vinterlandskab på busturen mellem Punta Arenas og Puerto Natales for at se det imponerende Torres del Paine. Der bliver med garanti føjet mere til hendes liste i fremtiden.