Loading…

8 Dages Cruise På Galapagos - Førsteklasses Båd / Galaxy, Galapagos Øerne - Ecuador og Galapagos

Tag med på dette spændende krydstogt mellem Galapagos-øerne på en førsteklassebåd med plads til 16 personer.

8 Dages Cruise På Galapagos - Førsteklasses Båd / Galaxy



Galaxy, der blev bygget i 2007, er en moderne og smukt designet yacht med plads til 16 passagerer og 11 besætningsmedlemmer. I besætningen indgår blandt andet af en tosproget naturguide.

Skibet består af tre store dæk med smukt interiør af træ. Soldækket er halvt åbent og halv overdækket, hvilket gør det muligt at sidde i de behagelige liggestole uanset, om man ønsker at solbade eller vil sidde i skyggen i et stykke tid, imens man betragter den flotte udsigt over vandet. Her kan man også gå op om aftenen, når mørket falder på og nyde synet af stjernerne, der dukker op på himlen.

Skibets lounge består af et hyggeligt sofaområde med tv og bibliotek, hvor man enten kan slappe af til en film om aftenen, nyde en god bog eller bare slappe af til synet af Galapagos ved de store panoramavinduer. Det elegante spiseområde byder på buffet, hvor man kan både kan prøve forskellige lokale og internationale retter.

Skibets 9 kahytter (7 dobbeltkahytter og 2 enkeltmands kahytter) har alle havudsigt, private badeværelser, telefon og pengeskab. Kahytterne er pænt indrettet i rolige og afdæmpede farver, der bidrager til en behagelig atmosfære.

Galaxy går ind for bæredygtighed, og det er et af de få skibe i sin klasse, der er tildelt Smart Voyager-bæredygtighedscertificeringen. Denne prestigefyldte akkreditering tildeles som anerkendelse af driftsmetoder, der reducerer negativ miljøpåvirkning af turisme på Galapagosøerne. Galaxy har både ekspertise inden for bevarelse af økosystemer, efteruddannelsesprogrammer for personale, eksemplariske kvalitetsstyringssystemer og den bedste praksis inden for affaldshåndtering og sikkerhed.

Alle måltider (morgenmad, frokost og aftensmad), vand, te og kaffe samt diverse udstyr (kajak, snorkeludstyr, mm.) er inkluderet.

Båden stopper ved forskellige øer blandt Galapagos-øerne, så der er mulighed for at opleve den forskelligartede flora og fauna - både til lands og til vands.

8 dage / 7 nætter
Dag 1: Ankomst til Baltra & Santa Cruz højlandet
Dag 2: Isabela: Moreno Point & Elisabeth Bay
Dag 3: Isabela: Urbina Bay & Tagus Cove
Dag 4: Fernandina: Espinoza Point & Isabela: Albermarle Point
Dag 5: Santiago: Egas Port & Espumilla Beach
Dag 6: Santa Cruz: Dragon Hill & Black Turtle Cove
Dag 7: Rabida & Chinese Hat
Dag 8: North Seymor & afrejse fra Baltra


Sejlruterne kan ændres lokalt alt efter vejr og vind.

Se menupunkterne ’detaljeret program’ og ’prisinformation’ for mere information
Dag Beliggenhed Vis alle
1 Galapagos Øerne - Santa Cruz - Isabela
2 Isabela
3 Isabela - Fernandina
4 Fernandina - Isabela - Santiago
5 Santiago - Santa Cruz
6 Santa Cruz - Rábida
7 Rábida - Santa Cruz - North Seymour
8 North Seymour - Galapagos Øerne

Dag 1 : Galapagos Øerne - Santa Cruz - Isabela

Efter I er landet på Baltra, bliver I hentet og kørt til båden, der skal være jeres hjem de næste 8 dage. Ved båden bliver I budt velkommen med en drink og frokost.

Santa Cruz Højlandet

Der køres med bus til Santa Cruz højlandet, hvor I vil udforske den guftige vegetation og opleve kæmpe skildpadder på nært hold. De store kæmper bevæger sig roligt rundt blandt vegetationen og spiser ivrigt guava nedfaldne frugter.

Dag 2 : Isabela

Isabela: Moreno Point

Moreno Point er beliggende nær Elizabeth Bay på vestkysten af Isabela. Der sejles i gummibåde og opleves et utal af fugle såsom flamingoer langs klippekyster eller på en sti gennem lava klipper, som fører til tidevandshuller og mangrover. Ved tidevandshullerne kan man spotte skildpadder og hvidtippede hajer.

Isabela: Elizabeth Bay

Elizabeth Bay er et marine besøgssted, hvor man sejler til i zodiak både og der er ingen landgang. Først besøges Marielas små øerne, hvor den største og vigtigste pingvin koloni holder til. Dernæst fortsættes der ind i bugten, som er omgivet af rød mangrove skov. Her kan man observere hav skildpadder, den vingeløse skarv, rokker, brune pelikaner og søløver.

Dag 3 : Isabela - Fernandina

Isabela: Urbina Bay

Der er våd landgang ved Urbina Bay beliggende ved foden af Alcedo vulkanen på vestkysten mellem Tagus Cove og Elizabeth Bay. Området blev løftet op og rykket i 1954, hvormed marinelivet strandede på en ny kyst. Det er et godt sted at snorkle blandt koraller, skildpadder, rokker og hajer.

Isabela: Tagus Cove

Tagus Cove er en udflugt langs klipperne i zodiak både, hvor an vil få mulighed for at se Galapagos pingvinen, den vingeløse skarv og andre havfugle. Fra molen, hvor der gås i land, er der en 30 minutters gåtur langs stien op til toppen af klippen. Herfra kan man nyde udsigten til flere vulkaner samt udover Darwin søen, en saltsø med et højere saltindhold end havet.

Dag 4 : Fernandina - Isabela - Santiago

Fernandina: Espinoza Point

Ingen udefrakommende arter har indtaget Fernandina, som derfor har et af de mest oprindelige ø-økosystemer. La Cumbre vulkanen dominerer landskabet med lava-marker, der når havet. Øens højdepunkt er den vingeløse skarvs reder. Tør landgang ved lavvande.

Isabela: Albermarle Point

Dette sted har både et fantastisk dyreliv og er et historisk sted. Under Anden Verdenskrig byggede amerikanerne en radarbase for at opdage japanske krigsskibe, der nærmede sig Galapagos. Man kan stadig se nogle få rester af radaren. Området er goldt og omgivet af endeløse lavamarker, men langs kysten finder man nogle af de største marine leguaner på øerne, Galapagos-pingviner, flyveløse skarver og kystfugle.

Der er et par beskyttede bugter, som giver gode muligheder for at snorkle og for at lede efter skarver, pingviner og forskellige fiskearter.

Dag 5 : Santiago - Santa Cruz

Santiago: Espumilla Beach

Der er våd landgang ved Espumilla stranden, som er populær blandt hav leguaner og krabber. Krabberne tiltrækker hejre og man kan opleve en speciel dans mellem byttedyr og rovdyr. Marine livet et imponerede og det anbefales at snorkle.

Dag 6 : Santa Cruz - Rábida

Santa Cruz: Cerro Dragon / Dragon Hill

Dragon Hill (Cerro Dragon) er et af de nyeste besøgssteder for turister på Galapagos. Efter en tør landgang venter en af de længere vandrestier fører langs en strand og videre op af til et lagune udsigtspunkt. Der kan man observere flamingoer og leguaner. Af vegetation observeres Palo Santo træer og kaktus skove.

Santa Cruz: Black Turtle Cove

Black Turtle Cove er beliggende på den nordlige side af Santa Cruz og omgivet af mangrover, hvormed bugten kun er tilgængelig i gummibåd. Bugten er ikke ret dyb og er et sikkert sted for unge marinedyr. Det er muligt at observere sorttippede- og hvidtippede revhajer, skildpadder, unge hammerhajer, flere rokke arter samt havfugle.

Dag 7 : Rábida - Santa Cruz - North Seymour

Rabida Island

Rábida Island er en unik ø grundet de røde farver på stenen og i sandet. Det vulkanske materiale er meget porøst og faktorer såsom regn, saltvand og hav brisen fungerer med en oxiderende effekt. En kort sti fører frem til en kyst lagune bag ved stranden, hvor land fugle såsom finker, duer, gul sanger og spottedrossel. Ved lagunen holder en flamingo koloni til.

Sombrero Chino/ Chinese Hat

Sombrero Chino, Den Kinesiske Hat, en lille ø beliggende i det sydøstlige hjørne af Santiago øen. Navnet er grundet dens form set på afstand. Øen består af en væltet kegle som former toppen og lava tunneller der løber ned til kysten. Besøget er et godt udgangspunkt for at forstå geologiske formationer såsom lava tunneller.

Dag 8 : North Seymour - Galapagos Øerne

North Seymour Island

I dag besøges North Seymour øen, hvor en cirkulær sti leder gennem nogle af de største og mest aktive havfugle kolonier på Galapagos. Fregatfugle og blåfodede suler er de helt store attraktioner her.

Det er blevet tid til at tage afsked med personalet ombord på jeres cruise og I transporteres til lufthavnen, hvorfra flyet afgår. Det er tid til at tage afsked med Galapagos.


Priser og varighed

Priser fra: : kr. 31.204,00 pr. person

Varighed: 8 dage / 7 nætter

Inkluderet

* Helpension
* Mineralvand, te og kaffe
* Alle udflugter
* Spansk-/engelsktalende guide
* Alle overnatninger ombord

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltkahyt
Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Ikke Inkluderet

* Fly
* Parkskatterne betales lokalt og svarer til 120US$
* Drikkepenge
* Alkoholiske drikke

Bemærk, at flybilletter til og fra Danmark IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger, og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste", og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.


16157 100322 GA

Andre rejseforslag

Tag til karneval i Rio

Vi har skaffet billetter og hotelværelser til årets fest i Rio. Tag til karneval i Rio!

10 dages krydstogt til den antarktiske halvø

Dette er vores mest populære rejse til Antarktis. Programmet er relativt koncentreret og er derfor p…

Studietur til Brasilien med Arkitektforeningen

Tag på studietur med Arkitektforeningen i sommeren 2021 og udforsk højdepunkterne i brasiliansk arki…