Loading…

M.Y Grace Galapagos Cruise 8 Dage

Oplev et 8 dages Galapagos Cruise i Darwins fodspor på en luksusbåd.
Ikke tilgængelig
Dag Beliggenhed Vis alle
1 Ankomst til Cristobal Island og udflugt til Isla Lobos
2 Española Island
3 Floreana Island
4 Santa Cruz Island: Charles Darwin Research St. & Puerto Ayora
5 Santa Cruz Island: Bachas Beach & Chinese Hat
6 Rábida & Santiago Island
7 Bartolome Island & North Seymour Island
8 Black Turtle Cove og afrejse fra Baltra Island

Dag 1 : Ankomst til Cristobal Island og udflugt til Isla Lobos

Når I ankommer til Christobal Island, går I ombord på M/Y Grace, hvor I får en kort briefing samt frokost, inden turen går til Isla Lobos også kaldt Sea Lion Island. Her oplever I en hel koloni af legesyge søløver. Fra øen har I udsigt til Kicker Rock - en spektakulær formation, der rejser sig 152 meter over Stillehavet. Fra en bestemt vinkel ligner den en sovende løve.

Efter besøget får I tid på egen hånd, hvorefter I får serveret velkomstdrinks før aftensmaden.

Dag 2 : Española Island

I dag lægger I til ved Española Island, som er en af de mest populære øer med dets betagende variation og rige fauna, som lever på øen. Om morgenen besøger i Punta Suarez, hvor I vil se den største variation af havleguaner i Galapagos, maskerede suler, blåfodede suler og den berømte Galapagos albatros.

Om eftermiddagen sejler I til Gardner Bay, en storslået lang hvid sandstrand, hvor kolonier af søløver daser den i solen. I ser også havskildpadder, som svømmer fra kysten og nysgerrige spottedrosler, som udforsker turisterne.

Dag 3 : Floreana Island

I dag udforsker i Floreana Island. Her ser I Post Office Bay, hvor britiske hvalfangere tilbage i 1793 satte en tønde op, som øens postkontor, til at sende breve hjem via de passerende skibe. Traditionen fortsætter den dag i dag. Man lægger blot sit brev i tønden uden et frimærke.

Om eftermiddagen besøger I Punta Cormorant, som gemmer på to vidt forskellige strande: en olivin-grøn og en jernrød. Mellem de to strande er en saltlagune, hvor I kan se flamingoer, stylteløbere og andre vadefugle. Sent på eftermiddagen har I mulighed for at snorkle på Champion Islet, som er hjem til en myriade af havfugle inklusiv en variation af søpindsvin. Se efter søløver, rokker, hvidtippede revhajer og havskildpadder.

Dag 4 : Santa Cruz Island: Charles Darwin Research St. & Puerto Ayora

Santa Cruz er den anden største ø i Galapagos’ øhav. Om morgenen besøger I Charles Darwins center for at opleve kæmpeskildpaddernes og landleguanernes avls- og opdrætningsprogram.

Om eftermiddagen besøger i Santa Cruz’s højland som er karakteriseret ved frodige, våde marker samt skove tilgroet med mos. I skal helt præcist til skildpaddereservatet, hvor I får mulighed for at se skildpadderne i det fri, gå gennem lavatunneler og se Los Gemelos (tvillingekrater).

Dag 5 : Santa Cruz Island: Bachas Beach & Chinese Hat

Om morgenen sætter i kurs mod Las Bachas – en hvid koralsandstrand, som er et stort æglægningssted for havskildpadder. I ser havleguaner blande sig med flamingoer og andre vadefugle i de mange supersalte laguner i Galapagos.

Om eftermiddagen går turen til Chinese Hat Islet. Øen er opkaldt efter en vulkankegle, som har samme form som en kinesisk hat, der vender nedad. På den stenede kystlinje ligger Galapagos pingvinerne. Der er en lille søløve vig på den nordlige kyst. Sent på eftermiddagen har I mulighed for at snorkle med søløver og pingviner.

Dag 6 : Rábida & Santiago Island

Rabida Island, også kendt for sit engelske navn Jervis, er unik med dens meget røde sandstrande og klinter. En tæt skov af Palo Santo træer ligger bag stranden og gemmer på en gul saltvandslagune. Pelikaner og lyserøde flamingoer strejfer lagunen. På den røde sandstrand ser I en koloni af søløver, som nyder at ligge og dase. I vandrer op til en smal halvø for at få en fantastisk udsigt udover stranden og lagunen.

Om eftermiddagen går turen til Sullivan Bay, som er et af de mest enestående vulkansteder i Galapagos. Det er ikke mange planter, man ser, da de ikke kan slå rod i de hårde omgivelser. I oplever strandskader, som søger efter krabber og bløddyr i Sullivan bugtens tidevand. Senere på dagen kan I svømme og snorkle med legesyge søløver ved to mindre strande.

Dag 7 : Bartolome Island & North Seymour Island

Fra morgenstunden udforsker i Bartolome Island, der er kendt for Pinnacle Rock, hvor I ser Glapagos pingviner og søløver. I vandrer til Bartolomes top, hvor I bliver belønnet med en spektakulær udsigt udover Pinnacle Rock og stranden med det krystalblå hav.

Eftermiddagens udflugt går til North Seymour, som er et godt sted at bygge rede for fregater og blåfodede suler. Denne ø er fyldt med liv, og I må være klar på at give plads til en forbipasserende søløve eller havleguan. De blåfodede suler ligger også rede lige ved siden af stien. I finder også en smal skov af sølvgrå Palo Santo træer uden blade, som blot venter på regnen skal få dem til at blomstre.

Dag 8 : Black Turtle Cove og afrejse fra Baltra Island

I dag er jeres sidste dag ombord på M/Y Grace, men derfor skal I stadig ud at opleve. I dag besøger I The Black Turtle Cove, som er en mangrove bugt, der kun kan opleves i en slags gummibåd, idet man ikke kan lægge til. Black Turtle Cove er kendt for det rolige og klare vand. Det er et uberørt sted, hvor man nemt spotter det varierende dyreliv i vandet heriblandt forskellige arter af havrokker, havskildpadder, hvid- og sorttippede revhajer samt fugle, som lever blandt mangrove.


Priser og varighed

Priser fra: : 40.066,00 kr. pr. person

Varighed: 8 dage / 7 nætter

Inkluderet

* Overnatninger ombord på båden
* Helpension
* Alle transfers i Galapagos
* Guider
* Ikke alkoholiske drikke
* Alt snorkeludstyr (maske, snorkel, svømmefødder, våddragter)

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltkahyt
Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.


Ikke Inkluderet

* Fly
* Parkskatterne betales lokalt og svarer til 120US$
* Drikkepenge
* Alkoholiske drikke

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

13618 251022 QN





Andre rejseforslag

Brasilien For De Unge Og Unge Af Sind

Den perfekte Brasilien rejse til de unge og unge af sind! Denne rejse vil tage jer til majestætiske…

Brasilien - Det grønne & aktive

Til fods og på cykel bevæger I jer rundt i Brasiliens metropoler og nationalparker.

Colombias Caribiske Kyst

Magiske oplevelser og bløde, drømmende strande venter på Colombias Caribiske kyst!