FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

5 Dages Cruise På Galapagos - EcoGalaxy, Galapagos Øerne - Ecuador og Galapagos

EcoGalaxy har plads til 16 passagerer fordelt i 8 dobbelthytter. Ombord på båden findes blandet andet et soldæk, et loungeområde og en bar.

Krydstogtet er inklusiv alle måltider, snacks og mineralvand, te og kaffe. Båden stopper ved forskellige øer blandt Galapagos-øerne, så der er mulighed for at opleve den forskelligartede flora og fauna - både til lands og til vands.

5 dage / 4 nætter
Dag 1: Ankomst til San Cristobal & Lobos Island
Dag 2: Santa Fe & South Plazas
Dag 3: North Seymour Island & Mosquera Islet
Dag 4: Genovesa Island: Darwin Bay & Barranco
Dag 5: Santa Cruz & afrejse fra Baltra


Sejlruterne kan ændres lokalt alt efter vejr og vind. Denne båd har også et program for en dags sejlads mere.

Se detaljeret program under rejseplan


Priser fra:kr. 25.591,00 pr. person
Varighed:5 dage / 4 nætter
Inkluderet:* Helpension
* Mineralvand, te og kaffe
* Alle udflugter
* Spansk-/engelsktalende guide
* Alle overnatninger ombord

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltkahyt
Ikke inkluderet:* Fly
* Parkskatterne betales lokalt og svarer til 120US$
* Drikkepenge
* Alkoholiske drikke

Bemærk, at flybilletter til og fra Danmark IKKE er inkluderet i priserne, men vi laver naturligvis også gerne fly til jer!

I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger, og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste", og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.


16132 090419 GA

Dag 1 : San Cristobal - Santa Fe Island

Efter I er landet i San Cristobal lufthavn, bliver I hentet og kørt til båden, der skal være jeres hjem de næste 5 dage. Ved båden bliver I budt velkommen med en drink og frokost.

Når I er blevet indlogeret, skal I på udflugt til Lobos Island. Her bliver der mulighed for både at gå, svømme og snorkle blandt sæler, fregatfugle, havleguaner, lavafirben og andre spændende dyr. Efter en dejlig første dag fyldt med oplevelser er der aftensmad på båden, inden I går til køjs.

Dag 2 : Santa Fe Island - North Seymour

I dag venter jer en håndfuld forskellige udflugter. I starter med at besøge Santa Fe, der med sin lille størrelse på 24 kvadratkilometer og med højeste punkt blot 60 m over havets overflade er ret unik. Øen har en utrolig bugt med turkis vand, beskyttet af en naturlig barriere af klipper. Besøget på denne ø inkluderer vandreture, svømning og snorkling, og I vil blandt andet komme til at se forskellige fugle, kolonier af sæler og ikke mindst en af Galapagos' to landlevende leguaner. Derudover er bugten fremragende at svømme og snorkle i, og her finader man både skildpadder, søløver og tropiske fisk. Tilbage på båden venter en snack og forfriskende drikkevarer.

Inden turen går videre til South Plazas er der frokost på båden. South Plazas består af to små øer. Her vil I opleve mindre landlevende leguaner og en speciel klippe, hvorved havfuglene har lagt reder. På sydsiden af Plazas findes der ca. 1000 søløver.

Dag 3 : North Seymour - Genovesa Island

Dagens første stop er ved North Seymour. Denne ø er opstået af vulkansk lava, der har løftet sig fra undergrunden, og på netop denne ø er der fundet fossiler, der går helt tilbage til den pleistocæne periode. I 1932 tog kaptajn Alan Hancock og hans besætning 72 underernærede landleguanan fra Baltra til North Seymour, så leguanerne kunne leve under bedre forhold. To år senere, i 1934, kunne det så bekræftes af kolonisterne, at leguanerne havde fået det godt. Her er desuden god vegetation, hvilket gør det til et attraktivt sted for Galapgos' frigater. Tilbage på båden venter frokosten.

Mosquera Islet ligger mellem Baltra og North Seymour. Her vil I opleve endnu en af Galapgos' enorme kolonier af søløver. Derudover er det også muligt at observere flere forskellige fuglearter på øen.

Dag 4 : Genovesa Island - Santa Cruz

I dag fortsætter turen mod nord indtil I rammer Darwin Bay ved øen Genovesa. Aktiviteter for denne dag inkluderer korte vandreture, fotografering, svømning og snorkling. Genovesa er en lille ø i den nordlige del af Galapagos. Nær stranden findes en mangrove sump, hvor I kan se en fregatkoloni, havlegunaer, rødfodet sule og mange andre dyr. Efter besøget på land vil I kunne nyde en svømmetur i bugten. Snacks og forfriskninger er til rådighed.

Efter frokost sejler I lidt mod vest til Barranco. Stedet byder på en vandretur ad Barranco stien, og øen er også kendt for de såkaldte prins Felipes trapper. På denne tur vil I kunne se mange forskellige tropiske fugle. Tilbage på båden venter jer endnu et godt aftensmåltid.

Dag 5 : Santa Cruz - Baltra

Efter et hav af oplevelser går turen nu mod Santa Cruz, der er sejlturens sidste stop. På Santa Cruz venter jer en vandretur til de gigantiske skilpadders naturlige habitat. Denne oplevelse er virkelig fantastisk. Til denne udflugt anbefales det i øvrigt, at I mebringer sportssko, lange bukser, regnfrakke, solhat og solcreme.

Turen har nu nået sin ende, og I køres til lufthavnen på Baltra.

Vi tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl. 

Med mindre andet er anført, er fraprisen beregnet på afrejse i lavsæson og på to personer i delt dobbeltværelse. Kontakt os og hør nærmere om prisen på dit ønskede afrejsetidspunkt. 

Husk, at alle vores rejser er skræddersyede. Vi tilrettelægger din rejse, så den passer til dine ønsker og behov.