FÅ SKRÆDDERSYEDE REJSER AF DIN PERSONLIGE REJSEKONSULENT

Skriv til os eller ring på 70 270 370 for at høre mere!

Paracas, Perus sydkyst

Paracas blev hårdt ramt af jordskælvet i 2007, og det meste af byen blev jævnet med jorden. Ud af brokkerne er der sprunget en hyggelig, lille resort-by med en række hoteller. I ferier og weekender rejser peruvianere, især fra Lima, til byen for at ligge på stranden og nyde de mange gode hoteller. Midt på ugen er her dog stille, og man kan nyde vandet og se solen gå ned i bugten.

Paracas er perfekt som destination for afslutningen på en Peru-rundrejse. Her er det muligt at slappe af, mens man nyder de friskfangede fisk, der er lavet til retten ceviche.

Paracas er udgangspunkt for ture til Isla Ballestas, og har man tid, så kan en tur til Reserva Paracas, der byder på gyldent sand, søløver og fugle, klart anbefales. I parken findes der desuden et lille museum med oldgamle mumificerede indianere.